Psalms 88
1 A Song [or] Psalm for the sons of Korah, to the chief Musician upon Mahalath Leannoth, Maschil of Heman the Ezrahite. O LORD God of my salvation, I have cried day [and] night before thee:
En Sang. En Salme af Koras Sønner. Til Sangmesteren. Al-mahalat-leannot. En Maskil af Ezraiten Heman. HERRE min Gud, jeg raaber om Dagen, om Natten naar mit Skrig til dig;
2 Let my prayer come before thee: incline thy ear to my cry;
lad min Bøn komme frem for dit Aasyn, til mit Klageraab laane du Øre!
Thi min Sjæl er mæt af Lidelser, mit Liv er Dødsriget nær, (Sheol h7585)
4 I am counted with them that go down into the pit: I am as a man [that hath] no strength:
jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det er ude med,
5 Free among the dead, like the slain that lie in the grave, whom thou rememberest no more: and they are cut off from thy hand.
kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Haand er de revet.
6 Thou hast laid me in the lowest pit, in darkness, in the deeps.
Du har lagt mig i den underste Grube, paa det mørke, det dybe Sted;
7 Thy wrath lieth hard upon me, and thou hast afflicted [me] with all thy waves. (Selah)
tungt hviler din Vrede paa mig, alle dine Brændinger lod du gaa over mig. (Sela)
8 Thou hast put away my acquaintance far from me; thou hast made me an abomination to them: [I am] shut up, and I cannot come forth.
Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gaa ud,
9 My eye mourneth by reason of affliction: LORD, I have called daily upon thee, I have stretched out my hands to thee.
mit Øje er sløvt af Vaande. Hver Dag, HERRE, raaber jeg til dig og rækker mine Hænder imod dig.
10 Wilt thou show wonders to the dead? shall the dead arise [and] praise thee? (Selah)
Gør du Undere for de døde, staar Skyggerne op og takker dig? (Sela)
11 Shall thy loving-kindness be declared in the grave? [or] thy faithfulness in destruction?
Tales der om din Naade i Graven, i Afgrunden om din Trofasthed?
12 Shall thy wonders be known in the dark? and thy righteousness in the land of forgetfulness?
Er dit Under kendt i Mørket, din Retfærd i Glemselens Land?
13 But to thee have I cried, O LORD; and in the morning shall my prayer come before thee.
Men jeg, o HERRE, jeg raaber til dig, om Morgenen kommer min Bøn dig i Møde.
14 LORD, why castest thou off my soul? [why] hidest thou thy face from me?
Hvorfor forstøder du, HERRE, min Sjæl og skjuler dit Aasyn for mig?
15 I [am] afflicted and ready to die from [my] youth up: [while] I suffer thy terrors I am distracted.
Elendig er jeg og Døden nær, dine Rædsler har omgivet mig fra min Ungdom;
16 Thy fierce wrath goeth over me; thy terrors have cut me off.
din Vredes Luer gaar over mig, dine Rædsler har lagt mig øde,
17 They came around me daily like water; they encompassed me together.
som Vand er de om mig Dagen lang, til Hobe slutter de Kreds om mig;
18 Lover and friend hast thou put far from me, [and] my acquaintance into darkness.
Ven og Frænde fjerned du fra mig, holdt mine Kendinge borte.
