Psalms 80
1 To the chief Musician upon Shoshannim Eduth, A Psalm of Asaph. Give ear, O Shepherd of Israel, thou that leadest Joseph like a flock; thou that dwellest [between] the cherubim, shine forth.
Til Sangmesteren; til „Lillierne‟; et Vidnesbyrd; af Asaf, en Psalme.
2 Before Ephraim and Benjamin and Manasseh stir up thy strength, and come [and] save us.
Du Israels Hyrde! vend dine Øren hid, du, der leder Josef som en Hjord, du, som sidder over Keruber, aabenbar dig herligt!
3 Turn us again, O God, and cause thy face to shine; and we shall be saved.
Rejs din Magt for Efraim og Benjamin og Manasse og kom os til Frelse!
4 O LORD God of hosts, how long wilt thou be angry against the prayer of thy people?
Gud! hjælp os op igen og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste!
5 Thou feedest them with the bread of tears; and givest them tears to drink in great measure.
Herre, Gud Zebaoth! hvor længe har du ladet Vreden ryge uagtet dit Folks Bøn?
6 Thou makest us a strife to our neighbors: and our enemies laugh among themselves.
Du har bespist dem med Taarebrød og givet dem Taarer at drikke i fulde Maal.
7 Turn us again, O God of hosts, and cause thy face to shine; and we shall be saved.
Du sætter os til en Trætte for vore Naboer, og vore Fjender spotte os.
8 Thou hast brought a vine out of Egypt: thou hast cast out the heathen, and planted it.
Gud Zebaoth! hjælp os op igen og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.
9 Thou preparedst [room] before it, and didst cause it to take deep root, and it filled the land.
Du førte en Vinstok fra Ægypten, du uddrev Hedningerne og plantede den.
10 The hills were covered with the shade of it, and its boughs [were like] the goodly cedars.
Du ryddede for den, og den lod sine Rødder rodfæstes og opfyldte Landet.
11 She sent out her boughs to the sea, and her branches to the river.
Bjerge bleve skjulte med dens Skygge, og dens Grene vare som Guds Cedre.
12 Why hast thou [then] broke down her hedges, so that all they who pass by the way do pluck her?
Den udbreder sine Grene til Havet og sine unge Kviste til Floden.
13 The boar from the wood doth waste it, and the wild beast of the field doth devour it.
Hvorfor har du nedrevet Gærdet om den, saa at alle de, som gaa forbi ad Vejen, plukke i den?
14 Return, we beseech thee, O God of hosts: look down from heaven, and behold, and visit this vine;
Svinet fra Skoven roder om den, og vilde Dyr paa Marken afæde den.
15 And the vineyard which thy right hand planted, and the branch [that] thou madest strong for thyself.
Gud Zebaoth! vend dog om; sku ned af Himmelen og se til og besøg denne Vinstok
16 [It is] burnt with fire, [it is] cut down: they perish at the rebuke of thy countenance.
og den Pode, som din højre Haand plantede, og den Søn, som du gjorde stærk for dig.
17 Let thy hand be upon the man of thy right hand, upon the son of man [whom] thou madest strong for thyself.
Den er brændt med Ild, den er omhugget; de omkomme for dit Ansigts Trusel.
18 So will we not go back from thee: revive us, and we will call upon thy name.
Lad din Haand være over, din højre Haands Mand, over den Menneskens Søn, som du gjorde stærk for dig.
19 Turn us again, O LORD God of hosts, cause thy face to shine; and we shall be saved.
Saa ville vi ikke vige fra dig; lad du os leve, og vi ville paakalde dit Navn. Herre, Gud Zebaoth; hjælp os op igen, lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.
