Psalms 71
1 In thee, O LORD, do I put my trust: let me never be put to confusion.
Herre! jeg forlader mig paa dig, lad mig ikke beskæmmes evindelig!
2 Deliver me in thy righteousness, and cause me to escape: incline thy ear to me, and save me.
Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøj dit Øre til mig og frels mig!
3 Be thou my strong habitation, to which I may continually resort: thou hast given commandment to save me; for thou [art] my rock and my fortress.
Vær mig en Klippe til Bolig, hvorhen jeg altid kan ty, du, som har befalet at frelse mig; thi du er min Klippe og min Befæstning.
4 Deliver me, O my God, from the hand of the wicked, from the hand of the unrighteous and cruel man.
Min Gud! udfri mig af en ugudeligs Haand, af dens Haand, som gør Uret, og som undertrykker.
5 For thou [art] my hope, O LORD God: [thou art] my trust from my youth.
Thi du er min Fortrøstning; Herre, Herre! du er min Tillid fra min Ungdom af.
6 By thee have I been sustained from my birth: thou art he that brought me into life: my praise [shall be] continually of thee.
Paa dig har jeg forladt mig fast fra Moders Liv, du har draget mig af min Moders Skød; min Lovsang er altid om dig.
7 I am as a wonder to many; but thou [art] my strong refuge.
Jeg har været for mange som et Under; men du er min stærke Tillid.
8 Let my mouth be filled [with] thy praise [and with] thy honor all the day.
Lad min Mund fyldes med din Lovsang, den ganske Dag med din Pris.
9 Cast me not off in the time of old age; forsake me not when my strength faileth.
Forkast mig ikke i Alderdommens Tid; forlad mig ikke, naar min Kraft forgaar!
10 For my enemies speak against me; and they that lay wait for my soul take counsel together,
Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage Vare paa min Sjæl, raadføre sig med hverandre,
11 Saying, God hath forsaken him: persecute and take him; for [there is] none to deliver [him].
sigende: Gud har forladt ham, forfølger og griber ham; thi der er ingen, som frier.
12 O God, be not far from me: O my God, make haste for my help.
Gud! vær ikke langt fra mig; min Gud! skynd dig at hjælpe mig!
13 Let them be confounded [and] consumed that are adversaries to my soul; let them be covered [with] reproach and dishonor that seek my hurt.
Lad dem beskæmmes, fortæres, som staa imod min Sjæl, lad dem iføres Forhaanelse og Skændsel, som søge min Ulykke.
14 But I will hope continually, and will yet praise thee more and more.
Men jeg vil altid haabe, og al din Pris vil jeg endnu mangfoldiggøre.
15 My mouth shall show forth thy righteousness [and] thy salvation all the day; for I know not the numbers [thereof].
Min Mund skal fortælle din Retfærdighed, din Frelse den ganske Dag; thi jeg ved ikke Tal derpaa.
16 I will go in the strength of the Lord GOD: I will make mention of thy righteousness, [even] of thine only.
Jeg vil komme frem med Herrens, Herrens vældige Gerninger; jeg vil minde om din Retfærdighed, din alene.
17 O God, thou hast taught me from my youth: and hitherto have I declared thy wondrous works.
Gud! du har lært mig fra min Ungdom af, og indtil nu kundgør jeg dine underfulde Gerninger.
18 Now also when I am old and gray-headed, O God, forsake me not; until I have shown thy strength to [this] generation, [and] thy power to every one [that] is to come.
Ja, endog indtil Alderdommen og de graa Haar, o Gud! forlad mig ikke; indtil jeg kan kundgøre din Arm for Efterslægten, din Kraft for hver den, som komme skal.
19 Thy righteousness also, O God, [is] very high, who hast done great things: O God, who [is] like to thee!
Og din Retfærdighed strækker sig, o Gud! til det høje; du, som har gjort store Ting, Gud! hvo er som du?
20 [Thou], who hast shown me great and severe troubles, wilt revive me again, and wilt bring me again from the depths of the earth.
Du, som har ladet mig se mange Angester og Ulykker, du vil gøre mig levende igen og hente mig op igen fra Jordens Afgrunde.
21 Thou wilt increase my greatness, and comfort me on every side.
Gør min Herlighed stor og trøst mig igen!
22 I will also praise thee with the psaltery, [even] thy truth, O my God: to thee will I sing with the harp, O thou Holy One of Israel.
Og jeg vil takke dig med Strengeleg for din Sandhed, min Gud! jeg vil synge for dig til Harpe, du Hellige i Israel!
23 My lips shall greatly rejoice when I sing to thee; and my soul, which thou hast redeemed.
Mine Læber skulle juble, naar jeg synger for dig; ja, min Sjæl, som du har genløst.
24 My tongue also shall talk of thy righteousness all the day long: for they are confounded, for they are brought to shame, that seek my hurt.
Og min Tunge skal tale den ganske Dag om din Retfærdighed; thi de ere beskæmmede, thi de ere blevne til Skamme, som søge min Ulykke.
