< Psalms 69 >

1 To the chief Musician upon Shoshannim, [A Psalm] of David. Save me, O God; for the waters are come in to [my] soul.
(Til Sangmesteren. Til Liljerne. Af David.) Frels mig Gud, thi Vandene når mig til Sjælen,
2 I sink in deep mire, where [there is] no standing: I am come into deep waters, where the floods overflow me.
jeg er sunket i bundløst Dynd, hvor der intet Fodfæste er, kommet i Vandenes Dyb, og Strømmen går over mig;
3 I am weary of my crying: my throat is dried: my eyes fail while I wait for my God.
træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af at bie på min Gud;
4 They that hate me without a cause are more than the hairs of my head: they that would destroy me, [being] my enemies wrongfully, are mighty: then I restored [that] which I took not away.
flere end mit Hoveds Hår er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!
5 O God, thou knowest my foolishness; and my sins are not hid from thee.
Gud, du kender min Dårskab, min Skyld er ej skjult for dig.
6 Let not them that wait on thee, O LORD God of hosts, be ashamed for my sake: let not those that seek thee be confounded for my sake, O God of Israel.
Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier på dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem der søger dig, Israels Gud!
7 Because for thy sake I have borne reproach; shame hath covered my face.
Thi for din Skyld bærer jeg Spot, mit Åsyn dækkes af Skændsel;
8 I am become a stranger to my brethren, and an alien to my mother's children.
fremmed er jeg for mine Brødre en Udlænding for min Moders Sønner.
9 For the zeal of thy house hath eaten me up; and the reproaches of them that reproached thee have fallen upon me.
Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet på mig:
10 When I wept, [and chastened] my soul with fasting, that was to my reproach.
jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot;
11 I made sackcloth also my garment; and I became a proverb to them.
i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld.
12 They that sit in the gate speak against me; and I [was] the song of the drunkards.
De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig.
13 But as for me, my prayer [is] to thee, O LORD, [in] an acceptable time: O God, in the multitude of thy mercy hear me, in the truth of thy salvation.
Men jeg beder, HERRE, til dig i Nådens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig!
14 Deliver me out of the mire, and let me not sink: let me be delivered from them that hate me, and out of the deep waters.
Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,
15 Let not the water-flood overflow me, neither let the deep swallow me up, and let not the pit shut her mouth upon me.
lad Strømmen ikke gå over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig.
16 Hear me, O LORD; for thy loving-kindness [is] good: turn to me according to the multitude of thy tender mercies.
Svar mig, HERRE, thi god er din Nåde, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed;
17 And hide not thy face from thy servant; for I am in trouble: hear me speedily.
dit Åsyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Våde, skynd dig og svar mig;
18 Draw nigh to my soul, [and] redeem it: deliver me because of my enemies.
kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!
19 Thou hast known my reproach, and my shame, and my dishonor: my adversaries [are] all before thee.
Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede på alle mine Fjender.
20 Reproach hath broken my heart; and I am full of heaviness: and I looked [for some] to take pity, but [there was] none; and for comforters, but I found none.
Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves på Medynk, på Trøstere uden at finde;
21 They gave me also gall for my food; and in my thirst they gave me vinegar to drink.
de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike.
22 Let their table become a snare before them: and [that which should have been] for [their] welfare, [let it become] a trap.
Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Fælde;
23 Let their eyes be darkened, that they see not; and make their loins continually to shake.
lad Øjnene slukkes, så Synet svigter, lad Lænderne altid vakle!
24 Pour out thy indignation upon them, and let thy wrathful anger take hold of them.
Din Vrede udøse du over dem din glødende Harme nå dem;
25 Let their habitation be desolate; [and] let none dwell in their tents.
deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte!
26 For they persecute [him] whom thou hast smitten; and they talk to the grief of those whom thou hast wounded.
Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du såred.
27 Add iniquity to their iniquity: and let them not come into thy righteousness.
Tilregn dem hver eneste Brøde lad dem ikke få Del i din Retfærd;
28 Let them be blotted out of the book of the living, and not be written with the righteous.
lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!
29 But I [am] poor and sorrowful: let thy salvation, O God, set me up on high.
Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud!
30 I will praise the name of God with a song, and will magnify him with thanksgiving.
Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak;
31 [This] also shall please the LORD better than an ox [or] bullock that hath horns and hoofs.
det er mer for HERREN end Okser end Tyre med Horn og Klove!
32 The humble shall see [this], [and] be glad: and your heart shall live that seek God.
Når de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, eders Hjerte oplives!
33 For the LORD heareth the poor, and despiseth not his prisoners.
Thi HERREN låner de fattige Øre, han agter ej fangne Venner ringe.
34 Let the heaven and earth praise him, the seas, and every thing that moveth therein.
Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der;
35 For God will save Zion, and will build the cities of Judah: that they may dwell there, and have it in possession.
thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje;
36 The seed also of his servants shall inherit it: and they that love his name shall dwell therein.
hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn, skal bo deri.

< Psalms 69 >