Psalms 63
1 A Psalm of David, when he was in the wilderness of Judah. O God, thou [art] my God; early will I seek thee: my soul thirsteth for thee, my flesh longeth for thee in a dry and thirsty land, where no water is;
En Psalme af David, der han var i Judas Ørk.
2 To see thy power and thy glory, so [as] I have seen thee in the sanctuary.
Gud! du er min Gud, jeg vil søge aarle til dig; min Sjæl tørster efter dig, mit Kød længes efter dig udi et tørt og vansmægtende Land, hvor intet Vand er.
3 Because thy loving-kindness [is] better than life, my lips shall praise thee.
Saaledes saa jeg dig i Helligdommen for at beskue din Magt og din Ære.
4 Thus will I bless thee while I live: I will lift up my hands in thy name.
Thi din Miskundhed er bedre end Livet; mine Læber skulle prise dig.
5 My soul shall be satisfied as [with] marrow and fatness; and my mouth shall praise [thee] with joyful lips:
Saaledes vil jeg love dig i mine Livsdage; jeg vil opløfte mine Hænder i dit Navn.
6 When I remember thee upon my bed, [and] meditate on thee in the [night] watches.
Min Sjæl skal mættes som af det fede og kraftige Maaltid, og min Mund skal love dig med frydefulde Læber.
7 Because thou hast been my help, therefore in the shadow of thy wings will I rejoice.
Naar jeg kommer dig i Hu paa mit Leje, vil jeg tænke paa dig i Nattevagterne.
8 My soul followeth hard after thee: thy right hand upholdeth me.
Thi du har været min Hjælp, og under dine Vingers Skygge vil jeg synge med Fryd.
9 But those [that] seek my soul to destroy [it], shall go into the lower parts of the earth.
Min Sjæl hang efter dig, din højre Haand holdt paa mig.
10 They shall fall by the sword: they shall be a portion for foxes.
Men de søge efter mit Liv til deres egen Ødelæggelse; de skulle komme i Jordens nederste Dybder.
11 But the king shall rejoice in God; every one that sweareth by him shall glory: but the mouth of them that speak lies shall be stopped.
Man skal give dem Sværdet i Vold, de skulle vorde Ræves Del. Men Kongen skal glædes i Gud; hver den, som sværger ved ham, skal rose sig; thi deres Mund skal stoppes, som tale Løgn.
