Psalms 62

1 To the chief Musician, to Jeduthun, A Psalm of David. Truly my soul waiteth upon God: from him [cometh] my salvation.

Til Sangmesteren; for Jeduthun; en Psalme af David.

2 He only [is] my rock and my salvation; [he is] my defense; I shall not be greatly moved.

Kun for Gud er min Sjæl stille, fra ham kommer min Frelse.

3 How long will ye imagine mischief against a man? ye shall be slain all of you: as a bowing wall [shall ye be], [and as] a tottering fence.

Kun han er min Klippe og min Frelse, min Befæstning; jeg skal ikke rokkes meget.

4 They only consult to cast [him] down from his excellence: they delight in lies: they bless with their mouth, but they curse inwardly. (Selah)

Hvor længe storme I imod en Mand, alle tilsammen for at myrde ham, der er som en Væg, der hælder, som en Mur, der har faaet Stød?

5 My soul, wait thou only upon God; for my expectation [is] from him.

Kun om at nedstøde ham fra hans Højhed raadslaa de, de have Behag i Løgn; de velsigne med deres Mund, og de forbande i deres Inderste. (Sela)

6 He only [is] my rock and my salvation: [he is] my defense; I shall not be moved.

Kun for Gud vær stille min Sjæl; thi af ham er min Forventning.

7 In God [is] my salvation and my glory: the rock of my strength, [and] my refuge, [is] in God.

Kun han er min Klippe og min Frelse, min Befæstning; jeg skal ikke rokkes.

8 Trust in him at all times; ye people, pour out your heart before him: God [is] a refuge for us. (Selah)

Hos Gud er min Frelse og min Ære, min Styrkes Klippe, min Tilflugt er i Gud.

9 Surely men of low degree [are] vanity, [and] men of high degree [are] a lie: to be laid in the balance, they [are] altogether [lighter] than vanity.

Forlader eder paa ham til hver Tid, I Folk! udøser eders Hjerte for hans Ansigt; Gud er vor Tilflugt. (Sela)

10 Trust not in oppression, and become not vain in robbery: if riches increase, set not your heart [upon them].

Kun Forfængelighed ere Menneskens Børn, Falskhed ere Menneskene; lægges de i Vægtskaalen, stige de til Vejrs, de ere Forfængelighed til Hobe.

11 God hath spoken once; twice have I heard this; that power [belongeth] to God.

Forlader eder ikke paa Vold og sætter ikke forfængeligt Haab til røvet Gods; falder Rigdom eder til, da sætter ikke Hjertet dertil!

12 Also to thee, O LORD, [belongeth] mercy: for thou renderest to every man according to his work.

Een Gang har Gud talt, ja, to Gange, hvad jeg har hørt: At Styrke hører Gud til. Og dig, Herre! hører Miskundhed til; thi du skal betale hver efter hans Gerning.