Psalms 4
1 To the chief Musician on Neginoth, A Psalm of David. Hear me when I call, O God of my righteousness: thou hast enlarged me [when I was] in distress; have mercy upon me, and hear my prayer.
(Til sangmesteren. Med strengespil. En salme af David.) Svar, når jeg råber, min Retfærds Gud! I Trængsel skaffede du mig Rum. Vær nådig og hør min Bøn!
2 O ye sons of men, how long [will ye turn] my glory into shame? [how long] will ye love vanity, [and] seek after falsehood? (Selah)
Hvor længe, I Mænd, skal min Ære skændes? Hvor længe vil I elske Tomhed, søge Løgn? (Sela)
3 But know that the LORD hath set apart him that is godly for himself: the LORD will hear when I call to him.
Vid dog, at HERREN er mig underfuldt god; når jeg påkalder HERREN, hører han mig.
4 Stand in awe, and sin not: commune with your own heart upon your bed, and be still. (Selah)
Vredes kun, men forsynd eder ikke, tænk efter på eders Leje og ti! (Sela)
5 Offer the sacrifices of righteousness, and put your trust in the LORD.
Bring rette Ofre og stol på HERREN!
6 [There are] many that say, Who will show us [any] good? LORD, lift thou upon us the light of thy countenance.
Mange siger: "Hvo bringer os Lykke?" Opløft på os dit Åsyns Lys!
7 Thou hast put gladness in my heart, more than in the time [when] their corn and their wine increased.
HERRE, du skænked mit Hjerte en Glæde, større end deres, da Korn og Most flød over.
8 I will both lay me down in peace, and sleep; for thou only, LORD, makest me dwell in safety.
I Fred går jeg til Hvile og slumrer straks, thi, HERRE, du lader mig bo alene i Tryghed.
