< Psalms 4 >
1 To the chief Musician on Neginoth, A Psalm of David. Hear me when I call, O God of my righteousness: thou hast enlarged me [when I was] in distress; have mercy upon me, and hear my prayer.
Til Sangmesteren. Med Strengespil. En Salme af David.
2 O ye sons of men, how long [will ye turn] my glory into shame? [how long] will ye love vanity, [and] seek after falsehood? (Selah)
Svar, naar jeg raaber, min Retfærds Gud! I Trængsel skaffede du mig Rum. Vær naadig og hør min Bøn!
3 But know that the LORD hath set apart him that is godly for himself: the LORD will hear when I call to him.
Hvor længe, I Mænd, skal min Ære skændes? Hvor længe vil I elske Tomhed, søge Løgn? (Sela)
4 Stand in awe, and sin not: commune with your own heart upon your bed, and be still. (Selah)
Vid dog, at HERREN er mig underfuldt god; naar jeg paakalder HERREN, hører han mig.
5 Offer the sacrifices of righteousness, and put your trust in the LORD.
Vredes kun, men forsynd eder ikke, tænk efter paa eders Leje og ti! (Sela)
6 [There are] many that say, Who will show us [any] good? LORD, lift thou upon us the light of thy countenance.
Bring rette Ofre og stol paa HERREN!
7 Thou hast put gladness in my heart, more than in the time [when] their corn and their wine increased.
Mange siger: »Hvo bringer os Lykke?« Opløft paa os dit Aasyns Lys!
8 I will both lay me down in peace, and sleep; for thou only, LORD, makest me dwell in safety.
HERRE, du skænked mit Hjerte en Glæde, større end deres, da Korn og Most flød over. I Fred gaar jeg til Hvile og slumrer straks, thi, HERRE, du lader mig bo alene i Tryghed.