Psalms 31

1 To the chief Musician, A Psalm of David. In thee, O LORD, do I put my trust; let me never be ashamed: deliver me in thy righteousness.

Til Sangmesteren; en Psalme af David. Herre! jeg tror paa dig, lad mig ikke beskæmmes evindelig; udfri mig ved din Retfærdighed.

2 Bow down thy ear to me; deliver me speedily: be thou my strong rock, for a house of defense to save me.

Bøj dit Øre til mig, red mig hastelig; vær mig en fast Klippe, en sikker Borg til at frelse mig.

3 For thou [art] my rock and my fortress; therefore for thy name's sake lead me, and guide me.

Thi du er min Klippe og min Befæstning, og for dit Navns Skyld vil du lede mig og føre mig.

4 Pull me out of the net that they have laid privily for me: for thou [art] my strength.

Du vil udføre mig af Garnet, som de have skjult for mig; thi du er min Styrke.

5 Into thy hand I commit my spirit: thou hast redeemed me, O LORD God of truth.

I din Haand befaler jeg min Aand; du forløste mig, Herre, du sande Gud!

6 I have hated them that regard lying vanities: but I trust in the LORD.

Jeg hader dem, som tage Vare paa Løgnens Gøglebilleder; men paa Herren forlader jeg mig.

7 I will be glad and rejoice in thy mercy: for thou hast considered my trouble; thou hast known my soul in adversities;

Jeg vil fryde mig og være glad ved din Miskundhed; thi du har set min Elendighed, du har kendt min Sjæleangest.

8 And hast not shut me up into the hand of the enemy: thou hast set my foot in a large room.

Du overantvordede mig ikke i Fjendens Haand; du lod mine Fødder staa paa et vidt Rum.

9 Have mercy upon me, O LORD, for I am in trouble: my eye is consumed with grief, [yes], my soul and my belly.

Herre! vær mig naadig, thi jeg er angest; hentæret af Sorg er mit Øje, min Sjæl og min Krop.

10 For my life is spent with grief, and my years with sighing: my strength faileth because of my iniquity, and my bones are consumed.

Thi mit Liv er svundet hen i Bedrøvelse og mine Aar i Suk; min Kraft er brudt for min Misgernings Skyld, og mine Ben ere hentørrede.

11 I was a reproach among all my enemies, but especially among my neighbors, and a fear to my acquaintance: they that saw me without fled from me.

Ved alle mine Fjender er jeg bleven til Spot, og det i rigt Maal for mine Naboer og til Forskrækkelse for mine Kyndinge; de, som saa mig udenfor, flyede fra mig.

12 I am forgotten as a dead man out of mind: I am like a broken vessel.

Jeg blev glemt, ude af Sinde som en død, jeg var som et Kar, der gaar tabt.

13 For I have heard the slander of many: fear [was] on every side: while they took counsel together against me, they devised to take away my life.

Thi jeg hørte manges Bagtalelse, der var Rædsel trindt omkring; idet de raadsloge sammen over mig, tænkte de at tage Livet af mig.

14 But I trusted in thee, O LORD: I said, Thou [art] my God.

Men jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.

15 My times [are] in thy hand: deliver me from the hand of my enemies, and from them that persecute me.

Mine Tider ere i din Haand; red mig fra mine Fjenders Haand og fra dem, som forfølge mig.

16 Make thy face to shine upon thy servant: save me for thy mercies' sake.

Lad dit Ansigt lyse over din Tjener; frels mig ved din Miskundhed.

17 Let me not be ashamed, O LORD; for I have called upon thee: let the wicked be ashamed, and let them be silent in the grave. (Sheol h7585)

Herre! lad mig ikke beskæmmes, thi jeg har kaldt paa dig; lad de ugudelige beskæmmes, lad dem tie i Dødsriget. (Sheol h7585)

18 Let the lying lips be put to silence; which speak grievous things proudly and contemptuously against the righteous.

Lad de falske Læber blive stumme, som tale frækt i Hovmod og Foragt imod den retfærdige.

19 [Oh] how great [is] thy goodness, which thou hast laid up for them that fear thee; [which] thou hast wrought for them that trust in thee before the sons of men!

Hvor stor er din Godhed, som du har gemt for dem, som dig frygte, hvilken du har udvist imod dem, som tro paa dig, for Menneskens Børn.

20 Thou shalt hide them in the secret of thy presence from the pride of man: thou shalt keep them secretly in a pavilion from the strife of tongues.

Du vil skjule dem i dit Ansigts Skjul for Menneskers Sammensværgelser; du vil gemme dem i en Hytte for Tungers Kiv.

21 Blessed [be] the LORD: for he hath showed me his wonderful kindness in a strong city.

Lovet være Herren! thi han har underligt bevist sin Miskundhed imod mig i en fast Stad.

22 For I said in my haste, I am cut off from before thy eyes: nevertheless thou heardest the voice of my supplications when I cried to thee.

Og jeg sagde, der jeg var forfærdet: Jeg er udryddet fra dine Øjne; men du hørte mine ydmyge Begæringers Røst, da jeg raabte til dig.

23 O love the LORD, all ye his saints: [for] the LORD preserveth the faithful, and plentifully rewardeth the proud doer.

Elsker Herren, alle hans hellige! Herren bevarer de trofaste og betaler i Overmaal ham, som øver Hovmod.

24 Be of good courage, and he will strengthen your heart, all ye that hope in the LORD.

Værer frimodige, og han skal styrke eders Hjerte, alle I, som haabe paa Herren!