Psalms 127

1 A Song of degrees for Solomon. Except the LORD shall build the house, they labor in vain that build it: except the LORD shall keep the city, the watchman waketh in vain.

(Sang til Festrejserne. Af Salomo.) Dersom HERREN ikke bygger huset, er Bygmestrenes Møje forgæves, dersom HERREN ikke vogter Byen, våger Vægteren forgæves.

2 [It is] vain for you to rise early, to sit up late, to eat the bread of sorrows: [for] so he giveth his beloved sleep.

Det er forgæves, I står årle op og går sent til Ro, ædende Sliddets Brød; alt sligt vil han give sin Ven i Søvne.

3 Lo, children [are] a heritage of the LORD: [and] the fruit of the womb [is his] reward.

Se, Sønner er HERRENs Gave, Livsens Frugt er en Løn.

4 As arrows [are] in the hand of a mighty man: so [are] children of the youth.

Som Pile i Krigerens Hånd er Sønner, man får i sin Ungdom.

5 Happy [is] the man that hath his quiver full of them: they shall not be ashamed, but they shall speak with the enemies in the gate.

Salig den Mand, som fylder sit Kogger med dem; han beskæmmes ej, når han taler med Fjender i Porten.