Proverbs 26
1 As snow in summer, and as rain in harvest; so honor is not seemly for a fool.
Som Sneen om Sommeren og som Regnen om Høsten saa passer Ære ikke for en Daare.
2 As the bird by wandering, as the swallow by flying, so the curse causeless shall not come.
Som en Spurv i Fart, som en Svale i Flugt saaledes vil en Forbandelse, som sker uden Aarsag, ikke træffe ind.
3 A whip for the horse, a bridle for the ass, and a rod for the fool's back.
En Svøbe er for Hesten og en Tømme for Asenet og et Ris for Daarers Ryg.
4 Answer not a fool according to his folly, lest thou also be like him.
Svar ej en Daare efter hans Taabelighed, at ikke ogsaa du skal blive ham lig.
5 Answer a fool according to his folly, lest he be wise in his own conceit.
Svar en Daare efter hans Taabelighed, at han ikke skal være viis i sine egne Øjne.
6 He that sendeth a message by the hand of a fool cutteth off the feet, [and] drinketh damage.
Fødderne hugger den af sig, og Fortrædelighed maa den drikke, som sender Bud ved en Daare.
7 The legs of the lame are not equal: so [is] a parable in the mouth of fools.
Tager Benene fra den halte og Tankesproget bort, som er i Daarers Mund.
8 As he that bindeth a stone in a sling, so [is] he that giveth honor to a fool.
Som den, der binder Stenen fast i Slyngen, saa er den, der giver en Daare Ære.
9 [As] a thorn goeth up into the hand of a drunkard, so [is] a parable in the mouth of fools.
Som en Tjørnekæp, der kommer i den druknes Haand, saa er Tankesproget i Daarers Mund.
10 The great [God] that formed all [things] both rewardeth the fool, and rewardeth transgressors.
Som en Pil, der saarer alt, saa er den, der lejer en Daare, og den, der lejer vejfarende.
11 As a dog returneth to his vomit, [so] a fool returneth to his folly.
Ligesom en Hund vender sig til sit eget Spy, saa er Daaren, som gentager sin Taabelighed.
12 Seest thou a man wise in his own conceit? [there is] more hope of a fool than of him.
Har du set en Mand, som er viis i sine egne Øjne, da er der mere Forhaabning om en Daare end om ham.
13 The slothful [man] saith, [There is] a lion in the way; a lion [is] in the streets.
Den lade siger: Der er en grum Løve paa Vejen, en Løve paa Gaderne.
14 [As] the door turneth upon its hinges, so [doth] the slothful upon his bed.
Som Døren drejer sig om paa sine Hængsler, saa den lade paa sin Seng.
15 The slothful hideth [his] hand in [his] bosom; it grieveth him to bring it again to his mouth.
Den lade stikker sin Haand i Fadet; det bliver ham besværligt at lade den komme til sin Mund igen.
16 The sluggard [is] wiser in his own conceit than seven men that can render a reason.
Den lade er visere i sine egne Øjne end syv, som svare forstandigt.
17 He that passeth by, [and] meddleth with strife [belonging] not to him, [is like] one that taketh a dog by the ears.
Som den, der griber Hunden fat ved Ørene, saa er den, der gaar forbi og kommer i Vrede over en Trætte, der ikke kommer ham ved.
18 As a mad [man] who casteth fire-brands, arrows, and death,
Som en gal, der udkaster Gnister, Pile og Død,
19 So [is] the man [that] deceiveth his neighbor, and saith, Am not I in sport?
saa er den Mand, der besviger sin Næste og siger: Skæmter jeg ikke?
20 Where no wood is, [there] the fire goeth out: so where [there is] no tale-bearer, the strife ceaseth.
Naar der intet Ved er mere, udslukkes Ilden; og naar der ingen Bagvadsker er, stilles Trætte.
21 [As] coals [are] to burning coals, and wood to fire; so [is] a contentious man to kindle strife.
Kul til Gløder og Ved til Ild: Saa er en trættekær Mand til at optænde Kiv.
22 The words of a tale-bearer [are] as wounds, and they go down into the innermost parts of the belly.
En Bagvadskers Ord lyde som Skæmt, dog trænge de ind i inderste Bug.
23 Burning lips and a wicked heart [are like] a potsherd covered with silver dross.
Som et Potteskaar, der er overdraget med urent Sølv, saa ere brændende Læber og et ondt Hjerte.
24 He that hateth dissembleth with his lips, and layeth up deceit within him;
Den hadefulde forstiller sig med sine Læber, men inden i sig nærer han Svig.
25 When he speaketh fair, believe him not: for [there are] seven abominations in his heart.
Naar han gør sin Røst yndig, da tro ham ikke; thi der er syv Vederstyggeligheder i hans Hjerte.
26 [Whose] hatred is covered by deceit, his wickedness shall be shown before the [whole] congregation.
Den, hvis Had er skjult ved Bedrag, hans Ondskab skal blive aabenbaret i Forsamlingen.
27 Whoever diggeth a pit shall fall into it: and he that rolleth a stone, it will return upon him.
Hvo som graver en Grav, skal selv falde i den; og hvo som vælter en Sten op, paa ham skal den falde tilbage.
28 A lying tongue hateth [those that are] afflicted by it; and a flattering mouth worketh ruin.
En falsk Tunge hader dem, som den har knust, og en glat Mund bereder Fald.
