Proverbs 17
1 Better [is] a dry morsel, and quietness with it, than a house full of sacrifices [with] strife.
Bedre er en tør Bid og Ro derhos end et Hus fuldt af slagtet Kvæg med Trætte.
2 A wise servant shall have rule over a son that causeth shame, and shall have part of the inheritance among the brethren.
En klog Tjener skal herske over en Søn, som gør Skam, og han skal dele Arv midt iblandt Brødre.
3 The fining-pot [is] for silver, and the furnace for gold: but the LORD trieth the hearts.
Diglen er til Sølvet og Ovnen til Guldet; men den, som prøver Hjerterne, er Herren.
4 A wicked doer giveth heed to false lips: [and] a liar giveth ear to a naughty tongue.
Den onde agter paa uretfærdige Læber; Løgneren laaner Øre til den Tunge, der arbejder paa Fordærvelse.
5 He that mocketh the poor reproacheth his Maker; [and] he that is glad at calamities shall not be unpunished.
Hvo som bespotter den fattige, forhaaner hans Skaber; hvo som glæder sig over Ulykke, skal ikke agtes uskyldig.
6 Children's children [are] the crown of old men; and the glory of children [is] their fathers.
Børnebørn ere de gamles Krone, og Børnenes Pryd er deres Fædre.
7 Excellent speech becometh not a fool: much less do lying lips a prince.
Det staar ikke en Daare vel an at tale høje Ord, meget mindre en Fyrste at tale Løgn.
8 A gift [is as] a precious stone in the eyes of him that hath it: whithersoever it turneth, it prospereth.
Skænk er en yndig Sten i deres Øjne, som modtage den; hvor som helst den vender sig hen, gør den Lykke.
9 He that covereth a transgression seeketh love; but he that repeateth a matter separateth [very] friends.
Hvo som skjuler Overtrædelse, søger Kærlighed; men hvo som ripper op i en Sag, fjerner en fortrolig.
10 A reproof entereth more into a wise man than a hundred stripes into a fool.
Skænd trænger dybere ind hos en forstandig end at slaa en Daare hundrede Gange.
11 An evil [man] seeketh only rebellion: therefore a cruel messenger shall be sent against him.
Den onde søger kun at vise Genstridighed, men et grusomt Bud skal sendes imod ham.
12 Let a bear robbed of her whelps meet a man, rather than a fool in his folly.
Lad en Mand møde en Bjørn, som Ungerne ere fratagne, kun ikke en Daare i hans Taabelighed.
13 Whoever rewardeth evil for good, evil shall not depart from his house.
Hvo som gengiver godt med ondt, fra hans Hus skal det onde ikke vige.
14 The beginning of strife [is as] when one letteth out water: therefore withdraw from contention, before it be meddled with.
Hvo som begynder Trætte, aabner for Vand; opgiv derfor Trætten, førend den vælter sig frem.
15 He that justifieth the wicked, and he that condemneth the just, even they both [are] abomination to the LORD.
Den, som frikender den ugudelige, og den, som kender den retfærdige skyldig, ere begge Herren en Vederstyggelighed.
16 Why [is there] a price in the hand of a fool to get wisdom, seeing [he hath] no heart [to it]?
Hvortil skal dog Penge i Daarens Haand? er det for at købe Visdom, da han dog ikke har Forstand?
17 A friend loveth at all times, and a brother is born for adversity.
En Ven elsker altid, men en Broder fødes til Hjælp i Nød.
18 A man void of understanding striketh hands, [and] becometh surety in the presence of his friend.
Et Menneske, som fattes Forstand, giver Haandslag og gaar i Borgen hos sin Næste.
19 He loveth transgression that loveth strife: [and] he that exalteth his gate seeketh destruction.
Hvo der elsker Trætte, elsker Overtrædelse; hvo som søger Undergang, gør sin Dør høj.
20 He that hath a froward heart findeth no good: and he that hath a perverse tongue falleth into mischief.
Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde godt; og den, som taler forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.
21 He that begetteth a fool [doeth it] to his sorrow: and the father of a fool hath no joy.
Den, som avler en Daare, ham bliver det til Bedrøvelse, og en Daares Fader skal ikke glæde sig.
22 A merry heart doeth good [like] a medicine: but a broken spirit drieth the bones.
Et glad Hjerte er en god Lægedom; men et nedslaaet Mod udtørrer Benene.
23 A wicked [man] taketh a gift out of the bosom to pervert the ways of judgment.
Den ugudelige tager Gave i Smug for at bøje Rettens Stier.
24 Wisdom [is] before him that hath understanding; but the eyes of a fool [are] in the ends of the earth.
For den forstandiges Ansigt er Visdommen; men en Daares Øjne ere ved Jordens Ende.
25 A foolish son [is] a grief to his father, and bitterness to her that bore him.
En daarlig Søn er sin Fader en Harm og sin Moder en Bedrøvelse.
26 Also to punish the just [is] not good, [nor] to strike princes for equity.
Det er end ikke godt at lægge Bøder paa den retfærdige eller at slaa ædle Mænd tvært imod Ret.
27 He that hath knowledge spareth his words: [and] a man of understanding is of an excellent spirit.
Den, som sparer sine Ord, besidder Kundskab, og en koldsindig Mand er forstandig.
28 Even a fool, when he holdeth his peace, is counted wise: [and] he that shutteth his lips [is esteemed] a man of understanding.
Ogsaa en Daare, om han tav, kunde regnes for viis; den, som holder sine Læber til, er forstandig.
