Job 36
1 Elihu also proceeded, and said,
Og Elihu blev ved og sagde:
2 Suffer me a little, and I will show thee that [I have] yet to speak on God's behalf.
Bi mig lidt, og jeg vil belære dig, thi her er endnu noget at tale for Gud.
3 I will bring my knowledge from afar, and will ascribe righteousness to my Maker.
Jeg vil hente min Kundskab langt borte fra og skaffe den, som har skabt mig, Ret.
4 For truly my words [shall] not [be] false: he that is perfect in knowledge [is] with thee.
Thi sandelig, mine Taler ere ikke Løgn; een, som er oprigtig i hvad han ved, er hos dig.
5 Behold, God [is] mighty, and despiseth not [any]: [he is] mighty in strength [and] wisdom.
Se, Gud er mægtig, og han vil ikke forkaste nogen, han er mægtig i Forstandens Styrke.
6 He preserveth not the life of the wicked: but giveth right to the poor.
Han lader ikke en ugudelig leve, men skaffer de elendige Ret.
7 He withdraweth not his eyes from the righteous: but with kings [are they] on the throne; yes, he doth establish them for ever, and they are exalted.
Han drager ikke sine Øjne bort fra de retfærdige, hos Konger paa Tronen, der sætter han dem evindelig, og de skulle ophøjes.
8 And if [they are] bound in fetters, [and] are held in cords of affliction;
Og om de blive bundne i Lænker, blive fangne med Elendigheds Snore,
9 Then he showeth them their work, and their transgressions that they have exceeded.
da forkynder han dem deres Gerninger og deres Overtrædelser, at de vare overmodige;
10 He openeth also their ear to discipline, and commandeth that they return from iniquity.
da aabner han deres Øren for Formaningen og siger, at de skulle omvende sig fra Uretfærdighed.
11 If they obey and serve [him], they shall spend their days in prosperity, and their years in pleasures.
Dersom de da ville høre og tjene ham, da skulle de ende deres Dage i det gode og deres Aar i Liflighed;
12 But if they obey not, they shall perish by the sword, and they shall die without knowledge.
men dersom de ikke ville høre, da skulle de omkomme ved Sværdet op opgive Aanden i Uforstand.
13 But the hypocrites in heart heap up wrath: they cry not when he bindeth them.
Og de vanhellige af Hjerte nære Vrede, de raabe ej til ham, naar han binder dem.
14 They die in youth, and their life [is] among the unclean.
Deres Sjæl dør hen i Ungdommen og deres Liv som Skørlevneres.
15 He delivereth the poor in his affliction, and openeth their ears in oppression.
Han frier en elendig ved hans Elendighed og aabner deres Øre ved Trængsel.
16 Even so would he have removed thee out of the strait [into] a broad place, where [there is] no straitness; and that which should be set on thy table [would be] full of fatness.
Ogsaa dig leder han ud af Trængselens Strube til det vide Rum, hvor der ikke er snævert; og hvad, som sættes paa dit Bord, er fuldt af Fedme.
17 But thou hast fulfilled the judgment of the wicked: judgment and justice take hold [on thee].
Men har du fuldt op af den uretfærdiges Sag, skal Sag og Dom følges ad.
18 Because [there is] wrath, [beware] lest he take thee away with [his] stroke: then a great ransom cannot deliver thee.
Thi lad ej Vreden forlede dig til Spot og lad ej den store Løsesum forføre dig!
19 Will he esteem thy riches? [no], not gold, nor all the forces of strength.
Mon han skulde agte din Rigdom? nej, hverken det skønne Guld eller nogen Magts Styrke!
20 Desire not the night, when people are cut off in their place.
Du skal ikke hige efter Natten, da Folk borttages fra deres Sted.
21 Take heed, regard not iniquity: for this hast thou chosen rather than affliction.
Forsvar dig, at du ikke vender dit Ansigt til Uret; thi denne har du foretrukket fremfor det at lide.
22 Behold, God exalteth by his power: who teacheth like him?
Se, Gud er ophøjet ved sin Kraft; hvo er en Lærer som han?
23 Who hath enjoined him his way? or who can say, Thou hast wrought iniquity?
Hvo har foreskrevet ham hans Vej? og hvo tør sige: Du har gjort Uret?
24 Remember that thou magnify his work, which men behold.
Kom i Hu, at du ophøjer hans Gerning, hvilken Folk have besunget;
25 Every man may see it; man may behold [it] afar off.
hvilken alle Mennesker have set, hvilken Mennesket skuer langtfra.
26 Behold, God [is] great, and we know [him] not, neither can the number of his years be searched out.
Se, Gud er stor, og vi kunne ikke kende ham, og man kan ikke udgrunde Tallet paa hans Aar.
27 For he maketh small the drops of water: they pour down rain according to the vapor of it.
Thi han drager Vandets Draaber til sig; gennem hans Dunstkreds beredes de til Regn,
28 Which the clouds do drop [and] distill upon man abundantly.
hvilken Skyerne lade nedflyde, lade neddryppe over mange Mennesker.
29 Also can [any] understand the spreadings of the clouds, [or] the noise of his tabernacle?
Mon ogsaa nogen forstaa hans Skyers Udspænding, hans Hyttes Bragen?
30 Behold, he spreadeth his light upon it, and covereth the bottom of the sea.
Se, han udbreder sit Lys om sig og skjuler Havets Rødder.
31 For by them he judgeth the people; he giveth food in abundance.
Thi derved dømmer han Folkene, giver dem Spise i Overflødighed.
32 With clouds he covereth the light; and commandeth it [not to shine] by [the] intervening [cloud].
Over sine Hænder dækker han med Lyset, og han giver det Befaling imod den, det skal ramme.
33 The noise of it showeth concerning it, the cattle also concerning the vapor.
Om ham forkynder hans Torden, ja om ham Kvæget, naar han drager op.
