< Job 16 >
1 Then Job answered and said,
Saa tog Job til Orde og svarede:
2 I have heard many such things: miserable comforters [are] ye all.
Nok har jeg hørt af sligt, besværlige Trøstere er I til Hobe!
3 Shall vain words have an end? or what emboldeneth thee that thou answerest?
Faar Mundsvejret aldrig Ende? Hvad ægged dig dog til at svare?
4 I also could speak as ye [do]: if your soul were in my soul's stead, I could heap up words against you, and shake my head at you.
Ogsaa jeg kunde tale som I, hvis I kun var i mit Sted, føje mine Ord imod jer og ryste paa Hovedet ad jer,
5 [But] I would strengthen you with my mouth and the moving of my lips should assuage [your grief].
styrke jer med min Mund, ej spare paa ynksomme Ord!
6 Though I speak, my grief is not assuaged: and [though] I forbear, what am I eased?
Taler jeg, mildnes min Smerte ikke og om jeg tier, hvad Lindring faar jeg?
7 But now he hath made me weary: thou hast made desolate all my company.
Dog nu har han udtømt min Kraft, du har ødelagt hele min Kreds;
8 And thou hast filled me with wrinkles, [which] is a witness [against me]: and my leanness rising up in me beareth witness to my face.
at du greb mig, gælder som Vidnesbyrd mod mig, min Magerhed vidner imod mig.
9 He teareth [me] in his wrath, who hateth me: he gnasheth upon me with his teeth; my enemy sharpeneth his eyes upon me.
Hans Vrede river og slider i mig, han skærer Tænder imod mig. Fjenderne hvæsser Blikket imod mig,
10 They have gaped upon me with their mouth; they have smitten me upon the cheek reproachfully; they have gathered themselves against me.
de opspiler Gabet imod mig, slaar mig med Haan paa Kind og flokkes til Hobe omkring mig;
11 God hath delivered me to the ungodly, and turned me over into the hands of the wicked.
Gud gav mig hen i Niddingers Vold, i gudløses Hænder kasted han mig.
12 I was at ease, but he hath broken me asunder: he hath also taken [me] by my neck, and shaken me to pieces, and set me up for his mark.
Jeg leved i Fred, saa knuste han mig, han greb mig i Nakken og sønderslog mig; han stilled mig op som Skive,
13 His archers encompass me; he cleaveth my reins asunder, and doth not spare; he poureth out my gall upon the ground.
hans Pile flyver omkring mig, han borer i Nyrerne uden Skaansel, udgyder min Galde paa Jorden;
14 He breaketh me with breach upon breach, he runneth upon me like a giant.
Revne paa Revne slaar han mig, stormer som Kriger imod mig.
15 I have sewed sackcloth upon my skin, and defiled my horn in the dust.
Over min Hud har jeg syet Sæk og boret mit Horn i Støvet;
16 My face is foul with weeping, and on my eyelids [are] the shades of death;
mit Ansigt er rødt af Graad, mine Øjenlaag hyllet i Mørke,
17 Not for [any] injustice in my hands: also my prayer [is] pure.
skønt der ikke er Vold i min Haand, og skønt min Bøn er ren!
18 O earth, cover not thou my blood, and let my cry have no place.
Dølg ikke, Jord, mit Blod, mit Skrig komme ikke til Hvile!
19 Also now, behold, my witness [is] in heaven, and my record [is] on high.
Alt nu er mit Vidne i Himlen, min Talsmand er i det høje;
20 My friends scorn me: [but] my eye poureth out [tears] to God.
gid min Ven lod sig finde! Mit Øje vender sig med Taarer til Gud,
21 O that one might plead for a man with God, as a man [pleadeth] for his neighbor!
at han skifter Ret mellem Manden og Gud, mellem Mennesket og hans Ven!
22 When a few years are come, then I shall go the way [whence] I shall not return.
Thi talte er de kommende Aar, jeg skal ud paa en Færd, jeg ej vender hjem fra.