Job 13
1 Lo, my eye hath seen all [this], my ear hath heard and understood it.
Se, mit Øje har skuet alt dette, mit Øre har hørt og mærket sig det;
2 What ye know, [the same] do I know also: I [am] not inferior to you.
hvad I ved, ved også jeg, jeg falder ikke igennem for jer.
3 Surely I would speak to the Almighty, and I desire to reason with God.
Men til den Almægtige vil jeg tale, med Gud er jeg sindet at gå i Rette,
4 But ye [are] forgers of lies, ye [are] all physicians of no value.
mens I smører på med Løgn; usle Læger er I til Hobe.
5 O that ye would altogether hold your peace and it would be your wisdom.
Om I dog vilde tie stille, så kunde I regnes for vise!
6 Hear now my reasoning, and hearken to the pleadings of my lips.
Hør dog mit Klagemål, mærk mine Læbers Anklage!
7 Will ye speak wickedly for God? and talk deceitfully for him?
Forsvarer I Gud med Uret, forsvarer I ham med Svig?
8 Will ye accept his person? will ye contend for God?
Vil I tage Parti for ham, vil I træde i Skranken for Gud?
9 Is it good that he should search you out? or as one man mocketh another, do ye [so] mock him?
Går det godt, når han ransager eder, kan I narre ham, som man narrer et Menneske?
10 He will surely reprove you, if ye do secretly accept persons.
Revse jer vil han alvorligt, om I lader som intet og dog er partiske.
11 Shall not his excellence make you afraid? and his dread fall upon you?
Vil ikke hans Højhed skræmme jer og hans Rædsel falde på eder?
12 Your remembrances [are] like to ashes, your bodies to bodies of clay.
Eders Tankesprog bliver til Askesprog, som Skjolde af Ler eders Skjolde.
13 Hold your peace, let me alone, that I may speak, and let come on me what [will].
Ti stille, at jeg kan tale, så overgå mig, hvad der vil!
14 Why do I take my flesh in my teeth, and put my life in my hand?
Jeg vil bære mit Kød i Tænderne og tage mit Liv i min Hånd;
15 Though he shall slay me, yet will I trust in him: but I will maintain my own ways before him.
se, han slår mig ihjel, jeg har intet Håb, dog lægger jeg for ham min Færd.
16 He also [shall be] my salvation: for a hypocrite shall not come before him.
Det er i sig selv en Sejr for mig, thi en vanhellig vover sig ikke til ham!
17 Hear diligently my speech, and my declaration with your ears.
Hør nu ret på mit Ord, lad mig tale for eders Ører!
18 Behold now, I have ordered [my] cause; I know that I shall be justified.
Se, til Rettergang er jeg rede, jeg ved, at Retten er min!
19 Who [is] he [that] will plead with me? for now, if I hold my tongue, I shall expire.
Hvem kan vel trætte med mig? Da skulde jeg tie og opgive Ånden!
20 Only do not two [things] to me: then will I not hide myself from thee.
Kun for to Ting skåne du mig, så kryber jeg ikke i Skjul for dig:
21 Withdraw thy hand far from me: and let not thy dread make me afraid.
Din Hånd må du tage fra mig, din Rædsel skræmme mig ikke!
22 Then call thou, and I will answer: or let me speak, and answer thou me.
Så stævn mig, og jeg skal svare, eller jeg vil tale, og du skal svare!
23 How many [are] my iniquities and sins? make me to know my transgression and my sin.
Hvor stor er min Skyld og Synd? Lad mig vide min Brøde og Synd!
24 Why hidest thou thy face, and holdest me for thy enemy?
Hvi skjuler du dog dit Åsyn og regner mig for din Fjende?
25 Wilt thou break a leaf driven to and fro? and wilt thou pursue the dry stubble?
Vil du skræmme et henvejret Blad, forfølge et vissent Strå,
26 For thou writest bitter things against me, and makest me to possess the iniquities of my youth.
at du skriver mig så bitter en Dom og lader mig arve min Ungdoms Skyld,
27 Thou puttest my feet also in the stocks, and lookest narrowly to all my paths; thou settest a print upon the heels of my feet.
lægger mine Fødder i Blokken, vogter på alle mine Veje. indkredser mine Fødders Trin!
28 And he, as a rotten thing, consumeth, as a garment that is moth-eaten.
Og så er han dog som smuldrende Trøske, som Klæder, der ædes op af Møl,
