Job 13
1 Lo, my eye hath seen all [this], my ear hath heard and understood it.
Se, det har mit Øje set alt sammen; mit Øre har hørt og forstaaet sig derpaa.
2 What ye know, [the same] do I know also: I [am] not inferior to you.
Hvad I vide, det ved jeg, ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for eder.
3 Surely I would speak to the Almighty, and I desire to reason with God.
Dog vilde jeg gerne tale til den Almægtige, og jeg havde Lyst til at gaa i Rette med Gud.
4 But ye [are] forgers of lies, ye [are] all physicians of no value.
Men I sammensy Løgn: I ere alle sammen unyttige Læger.
5 O that ye would altogether hold your peace and it would be your wisdom.
Gid I vilde tie, saa skulde det regnes eder til Visdom!
6 Hear now my reasoning, and hearken to the pleadings of my lips.
Kære, hører min Bevisning og mærker paa det, som jeg strider for med mine Læber.
7 Will ye speak wickedly for God? and talk deceitfully for him?
Ville I forsvare Gud med Uret og forsvare ham med Svig?
8 Will ye accept his person? will ye contend for God?
Ville I anse hans Person eller føre Sag for Gud?
9 Is it good that he should search you out? or as one man mocketh another, do ye [so] mock him?
Vil det gaa godt, naar han undersøger eder? ville I bedrage ham, ligesom man bedrager et Menneske?
10 He will surely reprove you, if ye do secretly accept persons.
Han skal visselig straffe eder, om I anse Personer i Løndom.
11 Shall not his excellence make you afraid? and his dread fall upon you?
Skulde ikke hans Højhed forfærde eder og Rædsel for ham falde over eder?
12 Your remembrances [are] like to ashes, your bodies to bodies of clay.
Eders Tankesprog ere at ligne ved Aske, eders Borge ere Lerborge.
13 Hold your peace, let me alone, that I may speak, and let come on me what [will].
Tier for mig, at jeg kan tale, og lad saa overgaa mig, hvad der vil!
14 Why do I take my flesh in my teeth, and put my life in my hand?
Hvorfor skulde jeg føre mit Kød bort i mine Tænder? jeg vil derimod sætte mit Liv i min Haand.
15 Though he shall slay me, yet will I trust in him: but I will maintain my own ways before him.
Se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab; kunde jeg blot retfærdiggøre mine Veje for hans Ansigt!
16 He also [shall be] my salvation: for a hypocrite shall not come before him.
Ogsaa dette skulde være mig en Frelse; thi der skal ingen vanhellig komme for hans Ansigt!
17 Hear diligently my speech, and my declaration with your ears.
Hører flittig min Tale og det, jeg kundgør for eders Øren.
18 Behold now, I have ordered [my] cause; I know that I shall be justified.
Se, kære, jeg har indledet Sagen, jeg ved, at jeg skal kendes retfærdig.
19 Who [is] he [that] will plead with me? for now, if I hold my tongue, I shall expire.
Hvo er den, som kan trætte med mig? thi da maatte jeg tie og opgive Aanden.
20 Only do not two [things] to me: then will I not hide myself from thee.
Dog, gør ikke to Ting imod mig, da vil jeg ikke skjule mig for dit Ansigt:
21 Withdraw thy hand far from me: and let not thy dread make me afraid.
Lad din Haand være langt fra mig og Rædsel for dig ikke forfærde mig!
22 Then call thou, and I will answer: or let me speak, and answer thou me.
Kald saa, og jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv saa du mig Svar igen!
23 How many [are] my iniquities and sins? make me to know my transgression and my sin.
Hvor mange ere mine Misgerninger og Synder? lad mig vide min Overtrædelse og min Synd!
24 Why hidest thou thy face, and holdest me for thy enemy?
Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?
25 Wilt thou break a leaf driven to and fro? and wilt thou pursue the dry stubble?
Vil du jage det henvejrede Blad op og forfølge det tørre Straa?
26 For thou writest bitter things against me, and makest me to possess the iniquities of my youth.
Thi du skriver Bitterheder op imod mig og lader mig faa min Ungdoms Synder til Arv.
27 Thou puttest my feet also in the stocks, and lookest narrowly to all my paths; thou settest a print upon the heels of my feet.
Og du lægger mine Fødder i Stokken og tager Vare paa alle mine Stier; du afstikker Grænser for mine Fødders Saaler,
28 And he, as a rotten thing, consumeth, as a garment that is moth-eaten.
skønt jeg er en Mand, der bliver gammel som Trøske, som et Klæde, der ædes op af Møl.
