Song of Solomon 1
1 The song of songs, which is Solomon’s.
Salomos Højsang
2 Let him kiss me with the kisses of his mouth: for thy love is better than wine.
Kys mig, giv mig Kys af din mund thi din Kærlighed er bedre end Vin.
3 Because of the savour of thy good ointments thy name is as ointment poured forth, therefore do the virgins love thee.
Lifligt dufter dine Salver, dit Navn er en udgydt Salve, derfor har Kvinder dig kær.
4 Draw me, we will run after thee: the king hath brought me into his chambers: we will be glad and rejoice in thee, we will remember thy love more than wine: the upright love thee.
Drag mig efter dig, kom, lad os løbe; Kongen tog mig ind i sine Kamre. Vi vil juble og glæde os i dig, prise din Hærlighed fremfor Vin. Med Rette har de dig kær.
5 I am black, but comely, O ye daughters of Jerusalem, as the tents of Kedar, as the curtains of Solomon.
Jeg er sort, dog yndig, Jerusalems Døtre, som Kedars Telte, som Salmas Forhæng.
6 Look not upon me, because I am black, because the sun hath looked upon me: my mother’s children were angry with me; they made me the keeper of the vineyards; but my own vineyard have I not kept.
Se ej på mig, fordi jeg er sortladen, fordi jeg er brændt af Solen. Min Moders Sønner vrededes på mig, til Vingårdsvogterske satte de mig - min egen Vingård vogted jeg ikke.
7 Tell me, O thou whom my soul loveth, where thou feedest, where thou makest thy flock to rest at noon: for why should I be as one that turneth aside by the flocks of thy companions?
Sig mig, du, som min Sjæl har kær, hvor du vogter din Hjord, hvor du holder Hvil ved Middag. Thi hvi skal jeg gå som en Landstryger ved dine Fællers Hjorde?
8 If thou knowest not, O thou fairest among women, go forth by the footsteps of the flock, and feed thy kids beside the shepherds’ tents.
Såfremt du ikke ved det, du fagreste blandt Kvinder, følg da kun Hjordens Spor og vogt dine Geder ved Hyrdernes Boliger.
9 I have compared thee, O my love, to a company of horses in Pharaoh’s chariots.
Ved Faraos Forspand ligner jeg dig, min Veninde.
10 Thy cheeks are comely with rows of jewels, thy neck with chains of gold.
Dine Kinder er yndige med Snorene din Hals med Kæderne.
11 We will make for thee borders of gold with studs of silver.
Vi vil gøre dig Snore af Guld med Stænk af Sølv.
12 While the king sitteth at his table, my spikenard sendeth forth its fragrance.
Min Nardus spreder sin Duft, mens Kongen er til Bords;
13 A bundle of myrrh is my wellbeloved to me; he shall lie all night between my breasts.
min Ven er mig en Myrrapose, der ligger ved mit Bryst,
14 My beloved is to me as a cluster of henna flowers in the vineyards of Engedi.
min Ven er mig en Koferklase fra En-Gedis Vingårde.
15 Behold, thou art fair, my love; behold, thou art fair; thou hast doves’ eyes.
Hvor du er fager, min Veninde, hvor du er fager, dine Øjne er Duer!
16 Behold, thou art fair, my beloved, yea, pleasant: also our bed is green.
Hvor du er fager, min Ven, ja dejlig er du, vort Leje er grønt,
17 The beams of our house are cedar, and our rafters of fir.
vor Boligs Bjælker er Cedre, Panelet Cypresser!
