Psalms 9
1 To the chief Musician upon Muthlabben, A Psalm of David. I will praise thee, O LORD, with my whole heart; I will show forth all thy marvellous works.
Til Sangmesteren; til Muth-Labben; en Psalme af David. Jeg vil takke Herren af mit ganske Hjerte, jeg vil fortælle alle dine underfulde Gerninger.
2 I will be glad and rejoice in thee: I will sing praise to thy name, O thou most High.
Jeg vil glæde og fryde mig i dig, jeg vil lovsynge dit Navn, du Højeste!
3 When my enemies are turned back, they shall fall and perish at thy presence.
Naar mine Fjender vige tilbage, da skulle de støde an og omkomme for dig.
4 For thou hast maintained my right and my cause; thou satest on the throne judging right.
Thi du har udført min Ret og min Sag; du har sat dig paa Tronen, du, som dømmer Retfærdighed.
5 Thou hast rebuked the heathen, thou hast destroyed the wicked, thou hast put out their name for ever and ever.
Du truede Hedningerne, du tilintetgjorde den ugudelige, du, udslettede deres Navn evindelig og altid.
6 O thou enemy, destructions are come to a perpetual end: and thou hast destroyed cities; their memorial hath perished with them.
Fjenderne ere ikke mere, de ere ødelagte evindelig; og du har nedbrudt Stæderne, deres Ihukommelse er forsvunden med dem.
7 But the LORD shall endure for ever: he hath prepared his throne for judgment.
Men Herren skal blive evindelig; han har beredt sin Trone til Dom.
8 And he shall judge the world in righteousness, he shall minister judgment to the people in uprightness.
Og han skal dømme Verden med Retfærdighed; han skal afsige Dom over Folkene med Retvished.
9 The LORD also will be a refuge for the oppressed, a refuge in times of trouble.
Og Herren være den ringe en Ophøjelse, ja en Ophøjelse i Nødens Tider!
10 And they that know thy name will put their trust in thee: for thou, LORD, hast not forsaken them that seek thee.
Og de, som kendte dit Navn, skulle forlade sig paa dig; thi du har ikke forladt dem, som søge dig, Herre!
11 Sing praises to the LORD, who dwelleth in Zion: declare among the people his doings.
Lovsynger Herren, som bor paa Zion, kundgører iblandt Folkene hans Gerninger!
12 When he maketh inquisition for blood, he remembereth them: he forgetteth not the cry of the humble.
Thi han, som hævner Blod, kommer dem i Hu, han har ikke glemt de elendiges Skrig.
13 Have mercy upon me, O LORD; consider my trouble which I suffer from them that hate me, thou that liftest me up from the gates of death:
Herre, vær mig naadig, se, kvad jeg maa taale af dem, som hade mig, du som ophøjer mig fra Dødens Porte,
14 That I may show forth all thy praise in the gates of the daughter of Zion: I will rejoice in thy salvation.
paa det jeg kan fortælle al din Lov i Zions Datters Porte, at jeg maa fryde mig i din Frelse.
15 The heathen are sunk down in the pit that they made: in the net which they hid is their own foot taken.
Hedningerne ere sunkne i Graven, som de gjorde; deres Fod er greben i Garnet, som de skjulte.
16 The LORD is known by the judgment which he executeth: the wicked is snared in the work of his own hands. (Higgaion, Selah)
Herren er bleven kendt, han har gjort Ret; den ugudelige er besnæret i sine Hænders Gerning. (Higgajon, Sela)
Lad de ugudelige vende om til Dødsriget, ja, alle Hedninger, som glemme Gud. (Sheol h7585)
18 For the needy shall not always be forgotten: the expectation of the poor shall not perish for ever.
Thi en fattig skal ikke glemmes evindelig, de elendiges Forventning ikke altid skuffes.
19 Arise, O LORD; let not man prevail: let the heathen be judged in thy sight.
Herre! staa op, lad ikke et Menneske blive mægtigt; lad Hedningerne dømmes for dit Ansigt!
20 Put them in fear, O LORD: that the nations may know themselves to be but men. (Selah)
Lad Frygt, o Herre! komme paa dem; lad Hedningerne kende, at de ere Mennesker. (Sela)
