< Psalms 88 >

1 A Song or Psalm for the sons of Korah, to the chief Musician upon Mahalath Leannoth, Maschil of Heman the Ezrahite. O LORD God of my salvation, I have cried day and night before thee:
En Sang, en Psalme; af Koras Børn; til Sangmesteren; til Makalath-Leanoth; en Undervisning af Heman, Esrahiteren. Herre, min Frelses Gud! jeg har raabt om Dagen, ja, om Natten for dig.
2 Let my prayer come before thee: incline thy ear to my cry;
Lad min Bøn komme for dit Ansigt, bøj dit Øre til mit Raab!
3 For my soul is full of troubles: and my life draweth near to the grave. (Sheol h7585)
Thi min Sjæl er mæt af Ulykker, og mit Liv er Dødsriget nær. (Sheol h7585)
4 I am counted with them that go down into the pit: I am as a man that hath no strength:
Jeg agtes lige med dem, som fare ned i Hulen, jeg er som en Mand uden Kraft,
5 Free among the dead, like the slain that lie in the grave, whom thou rememberest no more: and they are cut off from thy hand.
løsladt iblandt de døde, som de ihjelslagne, der ligge i Graven, hvilke du ikke ydermere kommer i Hu, da de ere udrevne af din Haand.
6 Thou hast laid me in the lowest pit, in darkness, in the deeps.
Du har lagt mig i Hulen hernedenunder, i de mørke, i de dybe Steder.
7 Thy wrath lieth heavy upon me, and thou hast afflicted me with all thy waves. (Selah)
Din Vrede har lagt sig tungt paa mig, og du trænger mig med alle dine Bølger. (Sela)
8 Thou hast put away my acquaintance far from me; thou hast made me an abomination to them: I am shut up, and I cannot come forth.
Du har fjernet mine Kyndinger langt fra mig, du har gjort mig vederstyggelig for dem, jeg er indelukket og gaar ikke ud.
9 My eye mourneth by reason of affliction: LORD, I have called daily upon thee, I have stretched out my hands to thee.
Mit Øje er bedrøvet af Elendighed; Herre! jeg har raabt til dig den ganske Dag, jeg har udbredt mine Hænder til dig.
10 Wilt thou show wonders to the dead? shall the dead arise and praise thee? (Selah)
Vil du vel gøre Undere for de døde? eller skulle Dødninger opstaa, skulle de takke dig? (Sela)
11 Shall thy lovingkindness be declared in the grave? or thy faithfulness in destruction?
Fortælles der vel i Graven om din Miskundhed? om din Sandhed i Dødens Bo?
12 Shall thy wonders be known in the dark? and thy righteousness in the land of forgetfulness?
Kendes vel dine Undere i Mørket? eller din Retfærdighed i Forglemmelsens Land?
13 But to thee have I cried, O LORD; and in the morning shall my prayer come before thee.
Men jeg har raabt til dig Herre! og min Bøn kommer dig i Møde om Morgenen.
14 LORD, why castest thou off my soul? why hidest thou thy face from me?
Hvorfor, Herre! forkaster du min Sjæl? du skjuler dit Ansigt for mig.
15 I am afflicted and ready to die from my youth up: while I suffer thy terrors I am distracted.
Elendig er jeg og som en døende fra min Ungdom af; jeg bærer paa Rædsel for dig, jeg maa fortvivle.
16 Thy fierce wrath goeth over me; thy terrors have cut me off.
Din Vredes Flammer ere gaaede hen over mig; Rædsler for dig have tilintetgjort mig.
17 They came around me daily like water; they surrounded me together.
De have omringet mig som Vande den ganske Dag, de have omspændt mig tilsammen.
18 Lover and friend hast thou put far from me, and my acquaintance into darkness.
Du har fjernet min Ven og Stalbroder langt fra mig; mine Kyndinger ere Mørkets Sted.

< Psalms 88 >