Psalms 62

1 To the chief Musician, to Jeduthun, A Psalm of David. Truly my soul waiteth upon God: from him cometh my salvation.

(Til sangmesteren. Til Jedutun. En salme af David.) Min Sjæl er Stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham;

2 He only is my rock and my salvation; he is my defence; I shall not be greatly moved.

ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes meget.

3 How long will ye imagine mischief against a man? ye shall be slain all of you: as a bowing wall shall ye be, and as a tottering fence.

Hvor længe stormer I løs på en Mand, - alle slår I ham ned - som på en hældende Væg, en faldende Mur?

4 They only consult to cast him down from his excellency: they delight in lies: they bless with their mouth, but they curse inwardly. (Selah)

Ja, de oplægger Råd om at styrte ham fra hans Højhed. De elsker Løgn, velsigner med Munden, men forbander i deres Indre. (Sela)

5 My soul, wait thou only upon God; for my expectation is from him.

Vær stille hos Gud alene, min Sjæl, thi fra ham kommer mit Håb;

6 He only is my rock and my salvation: he is my defence; I shall not be moved.

ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes.

7 In God is my salvation and my glory: the rock of my strength, and my refuge, is in God.

Hos Gud er min Hjælp og min Ære, min stærke Klippe, min Tilflugt har jeg i Gud;

8 Trust in him at all times; ye people, pour out your heart before him: God is a refuge for us. (Selah)

stol på ham, al Folkets Forsamling, udøs for ham eders Hjerte, Gud er vor Tilflugt. (Sela)

9 Surely men of low degree are vanity, and men of high degree are a lie: to be laid in the balance, they are altogether lighter than vanity.

Kun Tomhed er Mennesker, Mænd en Løgn, på Vægtskålen vipper de op, de er Tomhed til Hobe.

10 Trust not in oppression, and become not vain in robbery: if riches increase, set not your heart upon them.

Forlad eder ikke på vold, lad jer ikke blænde af Ran; om Rigdommen vokser, agt ikke derpå!

11 God hath spoken once; twice have I heard this; that power belongeth to God.

Een Gang talede Gud, to Gange hørte jeg det: at Magten er Guds,

12 Also to thee, O Lord, belongeth mercy: for thou renderest to every man according to his work.

Og Miskundhed er hos dig, o Herre. Thi enhver gengælder du efter hans Gerning.