Psalms 59
1 To the chief Musician, Altaschith, Michtam of David; when Saul sent, and they watched the house to kill him. Deliver me from my enemies, O my God: defend me from them that rise up against me.
Til Sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En Miktam, da Saul udsendte Folk, som skulle vogte Huset for at dræbe ham.
2 Deliver me from the workers of iniquity, and save me from bloody men.
Fri mig fra mine Fjender, min Gud, bjærg mig fra dem, der rejser sig mod mig;
3 For, lo, they lie in wait for my soul: the mighty are gathered against me; not for my transgression, nor for my sin, O LORD.
fri mig fra Udaadsmænd, frels mig fra blodstænkte Mænd!
4 They run and prepare themselves without my fault: awake to help me, and behold.
Thi se, de lurer efter min Sjæl, stærke Mænd stimler sammen imod mig, uden at jeg har Skyld eller Brøde.
5 Thou therefore, O LORD God of hosts, the God of Israel, awake to visit all the heathen: be not merciful to any wicked transgressors. (Selah)
Uden at jeg har forbrudt mig, HERRE, stormer de frem og stiller sig op. Vaagn op og kom mig i Møde, se til!
6 They return at evening: they make a noise like a dog, and go about the city.
Du er jo HERREN, Hærskarers Gud, Israels Gud. Vaagn op og hjemsøg alle Folkene, skaan ej een af de troløse Niddinger! (Sela)
7 Behold, they belch out with their mouth: swords are in their lips: for who, say they, doth hear?
Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen!
8 But thou, O LORD, shalt laugh at them; thou shalt have all the heathen in derision.
Se, deres Mund løber over, paa deres Læber er Sværd, thi: »Hvem skulde høre det?«
9 Because of his strength will I wait upon thee: for God is my defence.
Men du, o HERRE, du ler ad dem, du spotter alle Folk,
10 The God of my mercy shall help me: God shall let me see my desire upon my enemies.
dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn;
11 Slay them not, lest my people forget: scatter them by thy power; and bring them down, O Lord our shield.
med Naade kommer min Gud mig i Møde, Gud lader mig se mine Fjender med Fryd!
12 For the sin of their mouth and the words of their lips let them even be taken in their pride: and for cursing and lying which they speak.
Slaa dem ikke ihjel, at ikke mit Folk skal glemme, gør dem hjemløse med din Vælde og styrt dem,
13 Consume them in wrath, consume them, that they may not be: and let them know that God ruleth in Jacob to the ends of the earth. (Selah)
giv dem hen, o Herre, i Mundens Synd, i Læbernes Ord, og lad dem hildes i deres Hovmod for de Eder og Løgne, de siger;
14 And at evening let them return; and let them make a noise like a dog, and go about the city.
udryd dem i Vrede, gør Ende paa dem, saa man kan kende til Jordens Ender, at Gud er Hersker i Jakob! (Sela)
15 Let them wander up and down for food, and murmur if they are not satisfied.
Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen,
16 But I will sing of thy power; yea, I will sing aloud of thy mercy in the morning: for thou hast been my defence and refuge in the day of my trouble.
vanker rundt efter Føde og knurrer, naar de ikke mættes.
17 To thee, O my strength, will I sing: for God is my defence, and the God of my mercy.
Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, juble hver Morgen over din Naade; thi du blev mig et Værn, en Tilflugt paa Nødens Dag. Dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn, min naadige Gud.
