Psalms 22
1 To the chief Musician upon Aijeleth Shahar, A Psalm of David. My God, my God, why hast thou forsaken me? why art thou so far from helping me, and from the words of my roaring?
(Til sangmesteren. Efter "morgenrødens hind". En salme af David.) Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.
2 O my God, I cry in the daytime, but thou hearest not; and in the night season, and am not silent.
Min Gud, jeg råber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.
3 But thou art holy, O thou that inhabitest the praises of Israel.
Og dog er du den hellige, som troner på Israels Lovsange.
4 Our fathers trusted in thee: they trusted, and thou didst deliver them.
På dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;
5 They cried to thee, and were delivered: they trusted in thee, and were not confounded.
de råbte til dig og frelstes, forlod sig på dig og blev ikke til Skamme.
6 But I am a worm, and no man; a reproach of men, and despised by the people.
Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;
7 All they that see me mock me: they shoot out the lip, they shake the head, saying,
alle, der ser mig, håner mig, vrænger Mund og ryster på Hovedet:
8 He trusted on the LORD that he would deliver him: let him deliver him, seeing he delighted in him.
"Han har væltet sin Sag på HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham."
9 But thou art he that brought me out of the womb: thou didst make me hope when I was upon my mother’s breasts.
Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;
10 I was cast upon thee from my birth: thou art my God from my mother’s womb.
på dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.
11 Be not far from me; for trouble is near; for there is none to help.
Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!
12 Many bulls have surrounded me: strong bulls of Bashan have beset me all round.
Stærke Tyre står omkring mig, Basans vældige omringer mig,
13 They gaped upon me with their mouths, as a ravening and a roaring lion.
spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brølende Løver.
14 I am poured out like water, and all my bones are out of joint: my heart is like wax; it is melted within me.
Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet på mig;
15 My strength is dried up like a potsherd; and my tongue cleaveth to my jaws; and thou hast brought me into the dust of death.
min Gane er tør som et Potteskår til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.
16 For dogs have surrounded me: the assembly of the wicked have inclosed me: they pierced my hands and my feet.
Thi Hunde står omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,
17 I may number all my bones: they look and stare upon me.
jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de på mig.
18 They part my garments among them, and cast lots upon my vesture.
Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.
19 But be not thou far from me, O LORD: O my strength, haste thee to help me.
Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!
20 Deliver my soul from the sword; my darling from the power of the dog.
Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste af Hundes Vold!
21 Save me from the lion’s mouth: for thou hast heard me from the horns of the unicorns.
Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.
22 I will declare thy name to my brethren: in the midst of the congregation will I praise thee.
Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen:
23 Ye that fear the LORD, praise him; all ye the seed of Jacob, glorify him; and fear him, all ye the seed of Israel.
"I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt!
24 For he hath not despised nor abhorred the affliction of the afflicted; neither hath he hid his face from him; but when he cried to him, he heard.
Thi han foragtede ikke, forsmåede ikke den armes Råb, skjulte ikke sit Åsyn for ham, men hørte, da han råbte til ham!"
25 My praise shall be of thee in the great congregation: I will pay my vows before them that fear him.
Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfter iblandt de fromme;
26 The meek shall eat and be satisfied: they shall praise the LORD that seek him: your heart shall live for ever.
de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!
27 All the ends of the world shall remember and turn to the LORD: and all the kindreds of the nations shall worship before thee.
Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Åsyn;
28 For the kingdom is the LORD’S: and he is the governor among the nations.
thi HERRENs er Riget, han er Folkenes Hersker.
29 All the prosperous of the earth shall eat and worship: all they that go down to the dust shall bow before him: and none can keep alive his own soul.
De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Åsyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.
30 A seed shall serve him; it shall be accounted to the Lord for a generation.
Ham skal Efterkommeme tjene; om HERREN skal tales til Slægten, der kommer;
31 They shall come, and shall declare his righteousness to a people that shall be born, that he hath done this.
de skal forkynde et Folk, der fødes, hans Retfærd. Thi han greb ind.
