< Psalms 108 >
1 A Song or Psalm of David. O God, my heart is fixed; I will sing and give praise, even with my glory.
En Sang, en Psalme af David.
2 Awake, psaltery and harp: I myself will awake early.
Trøstigt er mit Hjerte, o Gud! jeg vil synge, jeg vil lege paa Harpe, ogsaa min Ære skal juble.
3 I will praise thee, O LORD, among the people: and I will sing praises to thee among the nations.
Vaagn op, Psalter og Harpe! jeg vil vække Morgenrøden.
4 For thy mercy is great above the heavens: and thy truth reacheth to the clouds.
Jeg vil takke dig, Herre! iblandt Folkene og lege paa Harpe for dig iblandt Folkestammer.
5 Be thou exalted, O God, above the heavens: and thy glory above all the earth;
Thi din Miskundhed er stor over Himlene og din Sandhed indtil Skyerne.
6 That thy beloved may be delivered: save with thy right hand, and answer me.
Ophøj dig, Gud! over Himlene, og din Ære være over al Jorden!
7 God hath spoken in his holiness; I will rejoice, I will divide Shechem, and measure out the valley of Succoth.
Paa det dine elskelige maa udfries, saa frels med din højre Haand og bønhør os!
8 Gilead is mine; Manasseh is mine; Ephraim also is the strength of my head; Judah is my lawgiver;
Gud har talt i sin Helligdom, jeg vil fryde mig; jeg vil uddele Sikem og opmaale Sukots Dal.
9 Moab is my washpot; over Edom will I cast out my shoe; over Philistia will I triumph.
Mig hører Gilead til, mig hører Manasse til, og Efraim er mit Hoveds Værn, Juda er min Herskerstav.
10 Who will bring me into the strong city? who will lead me into Edom?
Moab er mit Vadskefad; jeg vil kaste min Sko til Edom; bryd ud i Jubel over mig, du Filisterland!
11 Wilt not thou, O God, who hast cast us off? and wilt not thou, O God, go forth with our armies?
Hvo vil føre mig tilden faste Stad? hvo har ledet mig til Edom?
12 Give us help from trouble: for vain is the help of man.
Mon ikke du, Gud, som har forkastet os? og vil du, Gud, ikke uddrage med vore Hære?
13 Through God we shall do valiantly: for he will tread down our enemies.
Fly os Hjælp af Nød; thi Menneskers Hjælp er Forfængelighed. Ved Gud ville vi vinde Kraft; og han skal nedtræde vore Fjender.