< Job 38 >
1 Then the LORD answered Job out of the whirlwind, and said,
Så svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:
2 Who is this that darkeneth counsel by words without knowledge?
"Hvem fordunkler mit Råd med Ord, som er uden Mening?
3 Gird up now thy loins like a man; for I will demand of thee, and answer thou me.
Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig!
4 Where wast thou when I laid the foundations of the earth? declare, if thou hast understanding.
Hvor var du, da jeg grundede Jorden? Sig frem, om du har nogen Indsigt!
5 Who hath laid the measures of it, if thou knowest? or who hath stretched the line upon it?
Hvem bestemte dens Mål - du kender det jo - hvem spændte Målesnor ud derover?
6 Upon what are the foundations of it fastened? or who laid its corner stone;
Hvorpå blev dens Støtter sænket, hvem lagde dens Hjørnesten,
7 When the morning stars sang together, and all the sons of God shouted for joy?
mens Morgenstjernerne jubled til Hobe, og alle Gudssønner råbte af Glæde?
8 Or who shut up the sea with doors, when it broke forth, as if it had issued out of the womb?
Hvem stængte for Havet med Porte, dengang det brusende udgik af Moders Skød,
9 When I made a cloud its garment, and thick darkness a swaddlingband for it,
dengang jeg gav det Skyen til Klædning og Tågemulm til Svøb,
10 And broke up for it my decreed place, and set bars and doors,
dengang jeg brød det en Grænse og indsatte Portslå og Døre
11 And said, Thus far shalt thou come, but no further: and here shall thy proud waves be stayed?
og sagde: "Hertil og ikke længer! Her standse dine stolte Vover!"
12 Hast thou commanded the morning since thy days; and caused the dayspring to know its place;
Har du nogen Sinde kaldt Morgenen frem, ladet Morgenrøden vide sit Sted,
13 That it might take hold of the ends of earth, that the wicked might be shaken out of it?
så den greb om Jordens Flige og gudløse rystedes bort,
14 It is turned as clay to the seal; and they stand as a garment.
så den dannedes til som Ler under Segl, fik Farve, som var den en Klædning?
15 And from the wicked their light is withheld, and the high arm shall be broken.
De gudløses Lys toges fra dem, den løftede Arm blev knust.
16 Hast thou entered into the springs of the sea? or hast thou walked in the search of the depth?
Har du mon været ved Havets Kilder, har du mon vandret på Dybets Bund?
17 Have the gates of death been revealed to thee? or hast thou seen the doors of the shadow of death?
Mon Dødens Porte har vist sig for dig, skued du Mulmets Porte?
18 Hast thou perceived the breadth of the earth? declare if thou knowest it all.
Så du ud over Jordens Vidder? Sig frem, om du ved, hvor stor den er!
19 Where is the way where light dwelleth? and as for darkness, where is its place,
Hvor er Vejen til Lysets Bolig, og hvor har Mørket mon hjemme,
20 That thou shouldest take it to its bound, and that thou shouldest know the paths to its house?
så du kunde hente det til dets Rige og bringe det hen på Vej til dets Bolig?
21 Knowest thou it, because thou wast then born? or because the number of thy days is great?
Du ved det, du blev jo født dengang, dine Dages Tal er jo stort!
22 Hast thou entered into the treasuries of the snow? or hast thou seen the treasuries of the hail,
Har du været, hvor Sneen gemmes, og skuet, hvor Hagelen vogtes,
23 Which I have reserved against the time of trouble, against the day of battle and war?
den, jeg gemmer til Trængselens Tid, til Kampens og Krigens Dag?
24 By what way is the light parted, which scattereth the east wind upon the earth?
Hvor er Vejen did, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvinden spreder sig ud over Jorden?
25 Who hath divided a watercourse for the overflowing of waters, or a way for the lightning of thunder;
Hvem åbnede Regnen en Rende og Tordenens Lyn en Vej
26 To cause it to rain on the earth, where no man is; on the wilderness, in which there is no man;
for at væde folketomt Land, Ørkenen, hvor ingen bor,
27 To satisfy the desolate and waste ground; and to cause the bud of the tender herb to spring forth?
for at kvæge Øde og Ødemark og fremkalde Urter i Ørkenen?
28 Hath the rain a father? or who hath begotten the drops of the dew?
Har Regnen mon en Fader, hvem avlede Duggens Dråber?
29 Out of whose womb came the ice? and the hoary frost of heaven, who hath gendered it?
Af hvilket Skød kom Isen vel frem, hvem fødte mon Himlens Rim?
30 The waters are hid as with a stone, and the face of the deep is frozen.
Vandet størkner som Sten, Dybets Flade trækker sig sammen.
31 Canst thou bind the sweet influences of Pleiades, or loose the bands of Orion?
Knytter du Syvstjernens Bånd, kan du løse Orions Lænker?
32 Canst thou bring forth Mazzaroth in its season? or canst thou guide Arcturus with its sons?
Lader du Aftenstjemen gå op i Tide, leder du Bjørnen med Unger?
33 Knowest thou the ordinances of heaven? canst thou set its dominion on the earth?
Kender du Himmelens Love, fastsætter du dens Magt over Jorden?
34 Canst thou lift thy voice to the clouds, that abundance of waters may cover thee?
Kan du løfte Røsten til Sky, så Vandskyl adlyder dig?
35 Canst thou send lightnings, that they may go, and say to thee, Here we are?
Sender du Lynene ud, så de går, og svarer de dig: "Her er vi!"
36 Who hath put wisdom in the inward parts? or who hath given understanding to the heart?
Hvem lagde Visdom i sorte Skyer, hvem gav Luftsynet Kløgt?
37 Who can number the clouds in wisdom? or who can pour out the water bottles of heaven,
Hvem er så viis, at han tæller Skyerne, hvem hælder Himmelens Vandsække om,
38 When the dust groweth into hardness, and the clods cleave fast together?
når Jorden ligger i Ælte, og Leret klumper sig sammen?
39 Wilt thou hunt the prey for the lion? or fill the appetite of the young lions,
Jager du Rov til Løvinden, stiller du Ungløvers hunger,
40 When they crouch in their dens, and abide in the covert to lie in wait?
når de dukker sig i deres Huler; ligger på Lur i Krat?
41 Who provideth for the raven his food? when his young ones cry to God, they wander for want of food.
Hvem skaffer Ravnen Æde, når Ungerne skriger til Gud og flakker om uden Føde?