< Song of Solomon 2 >

1 I am a meadow flower of Sharon, a lily of the valleys.
Jeg er Sarons Rose, Dalenes Lilje
2 As a lily among thorns, so is my love among the young women.
Som en Lilje midt iblandt Torne er min Veninde blandt Piger.
3 As an apricot tree among the trees of the forest, so is my beloved among the young men. I sit down under his shadow with great delight, and his fruit is sweet to my taste.
Som et Æbletræ blandt Skovens Træer er min Ven blandt unge Mænd. I hans Skygge har jeg Lyst til at sidde, hans Frugt er sød for min Gane.
4 He brought me to the house of wine, and his banner over me was love.
Til en Vinhal bragte han mig, hvor Mærket over mig er Kærlighed.
5 Revive me with raisin cakes and refresh me with apricots, for I am weak with love.
Styrk mig med Rosinkager, kvæg mig med Æbler, thi jeg er syg af Kærlighed.
6 His left hand is under my head, and his right hand embraces me.
Hans venstre er under mit Hoved, hans højre tager mig i Favn.
7 I want you to swear, daughters of Jerusalem, by the gazelles and the does of the fields, that you will not awaken or arouse love until she pleases.
Jeg besværger eder, Jerusalems Døtre, ved Gazeller og Markens Hjorte: Gør ikke Kærligheden Uro, væk den ikke, før den ønsker det selv!
8 There is the sound of my beloved! Listen, here he comes, leaping over the mountains, jumping over the hills.
Hør! Der er min Ven! Ja se, der kommer han i Løb over Bjergene, i Spring over Højene.
9 My beloved is like a gazelle or a young stag; look, he is standing behind our wall, gazing through the window, peering through the lattice.
Min Ven er som en Gazel, han er som den unge Hjort. Se, nu står han alt bag vor Mur. Han ser gennem Vinduet, kigger gennem Gitteret.
10 My beloved spoke to me and said, “Arise, my love; My beautiful one, come away with me.
Min Ven stemmer i og siger så til mig: Stå op, min Veninde, du fagre, kom!
11 Look, the winter is past; the rain is over and gone.
Thi nu er Vinteren omme, Regntiden svandt, for hen,
12 The flowers have appeared in the land; the time for pruning and the singing of birds has come, and the sound of the doves is heard in our land.
Blomster ses i Landet, Sangens Tid er kommet, Turtelduens Kurren høres i vort Land;
13 The fig tree ripens her green figs, and the vines are in blossom; they give off their fragrance. Arise, my love, my beautiful one, and come away.
Figentræets Småfrugter svulmer, Vinstokken blomstrer, udspreder Duft. Stå op, min Veninde, du fagre, kom,
14 My dove, in the clefts of the rock, in the secret clefts of the mountain crags, let me see your face. Let me hear your voice, for your voice is sweet, and your face is lovely.”
min Due i Fjeldets Kløfter, i Bjergvæggens Skjul! Lad mig skue din Skikkelse, høre din Røst, thi sød er din Røst og din Skikkelse yndig.
15 Catch the foxes for us, the little foxes that spoil vineyards, for our vineyard is in blossom.
Fang os de Ræve, de Ræve små, som hærger Vinen, vor blomstrende Vin!
16 My beloved is mine, and I am his; he grazes among the lilies with pleasure.
Min Ven er min, og jeg er hans, som vogter blandt Liljer;
17 Go away, my beloved, before the soft winds of dawn blow and the shadows flee away. Go away; be like a gazelle or a young stag on the rugged mountains.
til Dagen svales og Skyggerne længes, kom hid, min Ven, og vær som Gazellen, som den unge Hjort på duftende Bjerge!

< Song of Solomon 2 >