< Psalms 9 >
1 For the chief musician; set to Muth Labben style. A psalm of David. I will give thanks to Yahweh with my whole heart; I will tell about all your marvelous deeds.
Til Sangmesteren; til Muth-Labben; en Psalme af David. Jeg vil takke Herren af mit ganske Hjerte, jeg vil fortælle alle dine underfulde Gerninger.
2 I will be glad and rejoice in you; I will sing praise to your name, Most High!
Jeg vil glæde og fryde mig i dig, jeg vil lovsynge dit Navn, du Højeste!
3 When my enemies turn back, they stumble and perish before you.
Naar mine Fjender vige tilbage, da skulle de støde an og omkomme for dig.
4 For you have defended my just cause; you sit on your throne, a righteous judge!
Thi du har udført min Ret og min Sag; du har sat dig paa Tronen, du, som dømmer Retfærdighed.
5 You rebuked the nations; you have destroyed the wicked; you have blotted out their name forever and ever.
Du truede Hedningerne, du tilintetgjorde den ugudelige, du, udslettede deres Navn evindelig og altid.
6 The enemy crumbled like ruins when you overthrew their cities. All remembrance of them has perished.
Fjenderne ere ikke mere, de ere ødelagte evindelig; og du har nedbrudt Stæderne, deres Ihukommelse er forsvunden med dem.
7 But Yahweh remains forever; he has established his throne for justice.
Men Herren skal blive evindelig; han har beredt sin Trone til Dom.
8 He will judge the world with righteousness, and he will execute judgment for the nations with fairness.
Og han skal dømme Verden med Retfærdighed; han skal afsige Dom over Folkene med Retvished.
9 Yahweh also will be a stronghold for the oppressed, a stronghold in times of trouble.
Og Herren være den ringe en Ophøjelse, ja en Ophøjelse i Nødens Tider!
10 Those who know your name trust in you, for you, Yahweh, do not abandon those who seek you.
Og de, som kendte dit Navn, skulle forlade sig paa dig; thi du har ikke forladt dem, som søge dig, Herre!
11 Sing praises to Yahweh, who rules in Zion; tell the nations what he has done.
Lovsynger Herren, som bor paa Zion, kundgører iblandt Folkene hans Gerninger!
12 For the God who avenges bloodshed remembers; he does not forget the cry of the oppressed.
Thi han, som hævner Blod, kommer dem i Hu, han har ikke glemt de elendiges Skrig.
13 Have mercy on me, Yahweh; see how I am oppressed by those who hate me, you who can snatch me from the gates of death.
Herre, vær mig naadig, se, kvad jeg maa taale af dem, som hade mig, du som ophøjer mig fra Dødens Porte,
14 Oh, that I might proclaim all your praise. In the gates of the daughter of Zion I will rejoice in your salvation!
paa det jeg kan fortælle al din Lov i Zions Datters Porte, at jeg maa fryde mig i din Frelse.
15 The nations have sunk down into the pit that they made; their feet are caught in the net that they hid.
Hedningerne ere sunkne i Graven, som de gjorde; deres Fod er greben i Garnet, som de skjulte.
16 Yahweh has made himself known; he has executed judgment; the wicked is ensnared by his own actions. (Selah)
Herren er bleven kendt, han har gjort Ret; den ugudelige er besnæret i sine Hænders Gerning. (Higgajon, Sela)
17 The wicked are turned back and sent to Sheol, all the nations that forget God. (Sheol )
Lad de ugudelige vende om til Dødsriget, ja, alle Hedninger, som glemme Gud. (Sheol )
18 For the needy will not always be forgotten, nor will the hope of the oppressed be forever dashed.
Thi en fattig skal ikke glemmes evindelig, de elendiges Forventning ikke altid skuffes.
19 Arise, Yahweh; do not let man win against you; may the nations be judged in your sight.
Herre! staa op, lad ikke et Menneske blive mægtigt; lad Hedningerne dømmes for dit Ansigt!
20 Terrify them, Yahweh; may the nations know that they are mere men. (Selah)
Lad Frygt, o Herre! komme paa dem; lad Hedningerne kende, at de ere Mennesker. (Sela)