< Psalms 53 >
1 For the chief musician; set to Mahalath. A maschil of David. A fool says in his heart, “There is no God.” They are corrupt and have done abominable iniquity; there is no one who does good.
Til Sangmesteren; til „Makalath”; en Undervisning af David.
2 God looks down from heaven on the children of mankind to see if there are any who understand, who seek after him.
En Daare siger i sit Hjerte: Der er ingen Gud; fordærvelig og vederstyggelig er deres onde Gerning; der er ingen, som gør godt.
3 They have all turned away. Together they have become corrupt. There is not one who does good, not even one.
Gud saa ned fra Himmelen paa Menneskens Børn, at se, om der var en forstandig, nogen, som søgte Gud.
4 Do those who commit iniquity have no understanding— those who devour my people as if they were eating bread and they do not call on God?
Enhver er afvegen, de ere fordærvede til Hobe; der er ingen, som gør godt, end ikke een.
5 They were in great fear, although no reason to fear was there; for God will scatter the bones of whoever will camp against you; such people will be put to shame because God has rejected them.
Have de ikke kendt det, de, som gøre Uret, som æde mit Folk, som de aade Brød? de kalde ikke paa Gud.
6 Oh, that the salvation of Israel would come from Zion! When God brings back his people from the captivity, then Jacob will rejoice and Israel will be glad!
Den Gang frygtede de saare, hvor intet var at frygte; thi Gud spredte Benene af dem, som lejrede sig imod dig; du gjorde dem til Skamme, thi Gud havde forkastet dem. Gid der fra Zion kom Frelse for Israel; naar Gud tilbagefører sit fangne Folk, da skal Jakob fryde sig, Israel glæde sig.