< Luke 2 >

1 Now in those days, it came about that Caesar Augustus sent out a decree ordering that a census be taken of all the people living in the world.
Men det skete i de Dage, at en Befaling udgik fra Kejser Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal.
2 This was the first census made while Quirinius was governor of Syria.
(Denne første Indskrivning skete, da Kvirinius var Landshøvding i Syrien.)
3 So everyone went to his own city to be registered for the census.
Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin By.
4 Joseph also went up from Galilee, from the city of Nazareth, to Judea, to the city of David which is called Bethlehem, because he was of the house and family line of David.
Og ogsaa Josef gik op fra Galilæa, fra Byen Nazareth til Judæa til Davids By, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids Hus og Slægt,
5 He went there to register along with Mary, who was engaged to him and was pregnant.
for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig.
6 Now it came about that while they were there, the time came for her to deliver her baby.
Men det skete, medens de vare der, blev Tiden fuldkommet til, at hun skulde føde.
7 She gave birth to a son, her firstborn child, and she wrapped him in long strips of cloth and laid him in a manger, because there was no room for them in the inn.
Og hun fødte sin Søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en Krybbe; thi der var ikke Rum for dem i Herberget.
8 There were shepherds in that region who were staying in the fields, guarding their flock at night.
Og der var Hyrder i den samme Egn, som laa ude paa Marken og holdt Nattevagt over deres Hjord.
9 An angel of the Lord appeared to them, and the glory of the Lord shone around them, and they were filled with great fear.
Og se, en Herrens Engel stod for dem, og Herrens Herlighed skinnede om dem, og de frygtede saare.
10 Then the angel said to them, “Do not be afraid, because I bring you the good news that will bring great joy to all the people.
Og Engelen sagde til dem: „Frygter ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor Glæde, som skal være for hele Folket.
11 Today a savior was born for you in the city of David! He is Christ the Lord!
Thi eder er i Dag en Frelser født, som er den Herre Kristus i Davids By.
12 This is the sign that will be given to you: You will find a baby wrapped in strips of cloth and lying in a manger.”
Og dette skulle I have til Tegn: I skulle finde et Barn svøbt, liggende i en Krybbe.”
13 Suddenly there was together with the angel a great, heavenly army praising God and saying,
Og straks var der med Engelen en himmelsk Hærskares Mangfoldighed, som lovede Gud og sagde:
14 “Glory to God in the highest, and may there be peace on earth among people with whom he is pleased.”
„Ære være Gud i det højeste! og Fred paa Jorden! i Mennesker Velbehag!”
15 It came about that when the angels had gone away from them into heaven, the shepherds said to each other, “Let us now go to Bethlehem, and see this thing that has happened, which the Lord has made known to us.”
Og det skete, da Englene vare farne fra dem til Himmelen, sagde Hyrderne til hverandre: „Lader os dog gaa til Bethlehem og se dette, som er sket, hvilket Herren har kundgjort os.”
16 They hurried there and found Mary and Joseph, and saw the baby lying in the manger.
Og de skyndte sig og kom og fandt baade Maria og Josef, og Barnet liggende i Krybben.
17 After they had seen him, they made known what had been said to them about this child.
Men da de saa det, kundgjorde de, hvad der var talt til dem om dette Barn.
18 All who heard it were amazed at what was spoken to them by the shepherds.
Og alle de, som hørte det, undrede sig over det, der blev talt til dem af Hyrderne.
19 But Mary kept thinking about all the things she had heard, treasuring them in her heart.
Men Maria gemte alle disse Ord og overvejede dem i sit Hjerte.
20 The shepherds returned, glorifying and praising God for everything that they had heard and seen, just as it had been spoken to them.
Og Hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, saaledes som der var talt til dem.
21 When it was the end of the eighth day, when he was circumcised, he was named Jesus, the name he had been given by the angel before he was conceived in the womb.
Og da otte Dage vare fuldkommede, saa han skulde omskæres, da blev hans Navn kaldt Jesus, som det var kaldt af Engelen, før han blev undfangen i Moders Liv.
22 When the required number of days for their purification had passed, according to the law of Moses, Joseph and Mary brought him up to the temple in Jerusalem to present him to the Lord.
Og da deres Renselsesdage efter Mose Lov vare fuldkommede, bragte de ham op til Jerusalem for at fremstille ham for Herren,
23 As it is written in the law of the Lord, “Every male who opens the womb will be set apart to the Lord.”
som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandkøn, som aabner Moders Liv, skal kaldes helligt for Herren,
24 So they offered a sacrifice according to what was said in the law of the Lord, “a pair of doves or two young pigeons.”
og for at bringe Offer efter det, som er sagt i Herrens Lov, et Par Turtelduer eller to unge Duer.
25 Behold, there was a man in Jerusalem, whose name was Simeon, and this man was righteous and devout. He was looking for the consolation of Israel, and the Holy Spirit was upon him.
Og se, der var en Mand i Jerusalem ved Navn Simeon, og denne Mand var retfærdig og gudfrygtig og forventede Israels Trøst, og den Helligaand var over ham.
26 It had been revealed to him by the Holy Spirit that he would not see death before he had seen the Lord's Christ.
Og det var varslet ham af den Helligaand, at han ikke skulde se Døden, førend han havde set Herrens Salvede.
27 Led by the Spirit, Simeon came into the temple. When the parents brought in the infant Jesus, to do for him according to the custom of the law,
Og han kom af Aandens Drift til Helligdommen; og idet Forældrene bragte Barnet Jesus ind for at gøre med ham efter Lovens Skik,
28 he took him into his arms and praised God and he said,
da tog han det paa sine Arme og priste Gud og sagde:
29 “Now let your servant depart in peace, Lord, according to your word.
„Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, efter dit Ord.
30 For my eyes have seen your salvation,
Thi mine Øjne have set din Frelse,
31 which you have prepared in the presence of all peoples:
som du beredte for alle Folkeslagenes Aasyn,
32 A light for revelation to the Gentiles and glory to your people Israel.”
et Lys til at oplyse Hedningerne og en Herlighed for dit Folk Israel.”
33 His father and mother were amazed at what was said about him.
Og hans Fader og hans Moder undrede sig over de Ting, som bleve sagte om ham.
34 Simeon blessed them and said to Mary his mother, “Behold, this child is appointed for the downfall and rising up of many people in Israel and for a sign that is rejected—
Og Simeon velsignede dem og sagde til hans Moder Maria: „Se, denne er sat mange i Israel til Fald og Oprejsning og til et Tegn, som imodsiges,
35 and a sword will pierce your own soul—so that the thoughts of many hearts may be revealed.”
(ja, ogsaa din egen Sjæl skal et Sværd gennemtrænge!) for at mange Hjerters Tanker skulle aabenbares.”
36 A prophetess named Anna was there. She was the daughter of Phanuel from the tribe of Asher. She was very old. She had lived with her husband for seven years after her virginity,
Og der var en Profetinde Anna, Fanuels Datter, af Asers Stamme; hun var meget fremrykket i Alder, havde levet syv Aar med sin Mand efter sin Jomfrustand
37 and was a widow for eighty-four years. She never left the temple but was serving with fastings and prayers, night and day.
og var nu en Enke ved fire og firsindstyve Aar, og hun veg ikke fra Helligdommen, tjenende Gud med Faste og Bønner Nat og Dag.
38 At that very hour she came near to them and began giving thanks to God and she spoke about the child to everyone who had been waiting for the redemption of Jerusalem.
Og hun traadte til i den samme Stund og priste Gud og talte om ham til alle, som forventede Jerusalems Forløsning.
39 When they had finished everything they were required to do according to the law of the Lord, they returned to Galilee, to their own town of Nazareth.
Og da de havde fuldbyrdet alle Ting efter Herrens Lov, vendte de tilbage til Galilæa til deres egen By Nazareth.
40 The child grew and became strong, increasing in wisdom, and the grace of God was upon him.
Men Barnet voksede og blev stærkt og blev fuldt af Visdom; og Guds Naade var over det.
41 His parents went every year to Jerusalem for the Festival of the Passover.
Og hans Forældre droge hvert Aar op til Jerusalem paa Paaskehøjtiden.
42 When he was twelve years old, they again went up at the customary time for the feast.
Og da han var bleven tolv Aar gammel, og de gik op efter Højtidens Sædvane
43 After they had stayed the full number of days for the feast, they began to return home. But the boy Jesus stayed behind in Jerusalem and his parents did not know it.
og havde tilendebragt de Dage, blev Barnet Jesus i Jerusalem, medens de droge hjem, og hans Forældre mærkede det ikke.
44 They assumed that he was with the group that was traveling with them, so they traveled a day's journey. Then they started looking for him among their relatives and friends.
Men da de mente, at han var i Rejsefølget, kom de en Dags Rejse frem, og de ledte efter ham iblandt deres Slægtninge og Kyndinge.
45 When they did not find him, they returned to Jerusalem and started looking for him there.
Og da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem og ledte efter ham.
46 It came about that after three days, they found him in the temple, sitting in the middle of the teachers, listening to them and asking them questions.
Og det skete efter tre Dage, da fandt de ham i Helligdommen, hvor han sad midt iblandt Lærerne og baade hørte paa dem og adspurgte dem.
47 All who heard him were amazed at his understanding and his answers.
Men alle, som hørte ham, undrede sig saare over hans Forstand og Svar.
48 When they saw him, they were astonished. His mother said to him, “Son, why have you treated us this way? Listen, your father and I have been anxiously searching for you.”
Og da de saa ham, bleve de forfærdede; og hans Moder sagde til ham: „Barn! hvorfor gjorde du saaledes imod os? Se, din Fader og jeg have ledt efter dig med Smerte.”
49 He said to them, “Why were you searching for me? Did you not know that I had to be about my Father's business?
Og han sagde til dem: „Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være i min Faders Gerning?”
50 But they did not understand what he meant by those words.
Og de forstode ikke det Ord, som han talte til dem.
51 Then he went back home with them to Nazareth and was obedient to them. His mother treasured all these things in her heart.
Og han drog ned med dem og kom til Nazareth og var dem lydig. Og hans Moder gemte alle de Ord i sit Hjerte.
52 But Jesus continued to grow in wisdom and stature, and increased in favor with God and people.
Og Jesus forfremmedes i Visdom og Alder og Yndest hos Gud og Mennesker.

< Luke 2 >