< Luke 19 >

1 Jesus entered and was passing through Jericho.
Og han kom ind i Jeriko og drog derigennem.
2 Behold, there was a man there named Zacchaeus. He was a chief tax collector and was rich.
Og se, der var en Mand, som hed Zakæus; han var Overtolder, og han var rig.
3 He was trying to see who Jesus was, but could not see over the crowd, because he was small in height.
Og han søgte at få at se, hvem der var Jesus, og kunde ikke for Skaren, fordi han var lille af Vækst.
4 So he ran on ahead of the people and climbed up into a sycamore tree to see him, because Jesus was about to pass that way.
Og han løb forud og steg op i et Morbær Figentræ, for at han kunde se ham; thi han skulde komme frem ad den Vej.
5 When Jesus came to the place, he looked up and said to him, “Zacchaeus, come down quickly, for today I must stay at your house.”
Og da Jesus kom til Stedet, så han op og blev ham var og sagde til ham: "Zakæus! skynd dig og stig ned; thi jeg skal i Dag blive i dit Hus."
6 So he hurried and came down and welcomed him joyfully.
Og han skyndte sig og steg ned og tog imod ham med Glæde.
7 When everyone saw this, they all complained, saying, “He has gone in to visit a man who is a sinner.”
Og da de så det, knurrede de alle og sagde: "Han er gået ind for at tage Herberge hos en syndig Mand."
8 Zacchaeus stood and said to the Lord, “Look, Lord, the half of my goods I give to the poor, and if I have cheated anyone of anything, I will restore four times the amount.”
Men Zakæus stod frem og sagde til Herren: "Se, Herre! Halvdelen af min Ejendom giver jeg de fattige; og dersom jeg har besveget nogen for noget, da giver jeg det fire Fold igen."
9 Jesus said to him, “Today salvation has come to this house, because he too is a son of Abraham.
Men Jesus sagde til ham: "I Dag er der blevet dette Hus Frelse til Del, efterdi også han er en Abrahams Søn;
10 For the Son of Man came to seek and to save the people who are lost.”
thi Menneskesønnen er kommen for at søge og frelse det fortabte."
11 As they heard these things, he continued speaking and told a parable, because he was near to Jerusalem, and they thought that the kingdom of God was about to appear immediately.
Men medens de hørte på dette, fortsatte han og sagde en Lignelse, fordi han var nær ved Jerusalem, og de mente, at Guds Rige skulde straks komme til Syne.
12 He said therefore, “A certain nobleman went into a far country to receive for himself a kingdom and then to return.
Han sagde da: "En højbåren Mand drog til et fjernt Land for at få Kongemagt og vende tilbage igen.
13 He called ten of his servants, and gave them ten minas, and said to them, 'Conduct business until I come back.'
Men han kaldte ti af sine Tjenere og gav dem ti Pund og sagde til dem: Købslår dermed, indtil jeg kommer.
14 But his citizens hated him and sent a delegation after him, saying, 'We will not have this man rule over us.'
Men hans Medborgere hadede ham og skikkede Sendebud efter ham og lod sige: Vi ville ikke, at denne skal være Konge over os.
15 It happened when he came back again, having received the kingdom, he commanded the servants to whom he had given the money to be called to him, that he might know what profit they had made by doing business.
Og det skete, da han kom igen, efter at han havde fået Kongemagten, sagde han, at disse Tjenere, hvem han havde givet Pengene, skulde kaldes for ham, for at han kunde få at vide, hvad hver havde vundet.
16 The first came before him, saying, 'Lord, your mina has made ten minas more.'
Og den første trådte frem og sagde: Herre! dit Pund har erhvervet ti Pund til.
17 The nobleman said to him, 'Well done, good servant. Because you were faithful in very little, you will have authority over ten cities.'
Og han sagde til ham: Vel, du gode Tjener! efterdi du har været tro i det mindste, skal du have Magt over ti Byer.
18 The second came, saying, 'Your mina, lord, has made five minas.'
Og den anden kom og sagde: Herre! dit Pund har indbragt fem Pund.
19 The nobleman said to him, 'You take charge over five cities.'
Men han sagde også til denne: Og du skal være over fem Byer.
20 Another came, saying, 'Lord, here is your mina, which I kept safely in a cloth,
Og en anden kom og sagde: Herre! se, her er dit Pund, som jeg har haft liggende i et Tørklæde.
21 for I was afraid of you, because you are a demanding person. You take up what you did not put in, and you reap what you did not sow.'
Thi jeg frygtede for dig, efterdi du er en streng Mand; du tager, hvad du ikke lagde, og høster, hvad du ikke såede.
22 The nobleman said to him, 'By your own words I will judge you, you wicked servant. You knew that I am a demanding person, that I take up what I did not put in, and that I reaped what I did not sow.
Han siger til ham: Efter din egen Mund dømmer jeg dig, du onde Tjener! Du vidste, at jeg er en streng Mand, som tager, hvad jeg ikke lagde, og høster, hvad jeg ikke såede;
23 Then why did you not put my money in the bank, so that when I returned I would have collected it with interest?'
hvorfor gav du da ikke mine Penge til Vekselbordet, så jeg ved min Hjemkomst kunde have krævet dem med Rente?
24 The nobleman said to them that stood by, 'Take away from him the mina, and give it to him that has the ten minas.'
Og han sagde til dem, som stode hos: Tager Pundet fra ham, og giver det til ham, som har de ti Pund.
25 They said to him, 'Lord, he has ten minas.'
Og de sagde til ham: Herre! han har ti Pund.
26 'I say to you, that everyone who has will be given more, but from him that has not, even that which he has will be taken away.
Jeg siger eder, at enhver, som har, ham skal der gives; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.
27 But these enemies of mine, those who did not want me to reign over them, bring them here and kill them before me.'”
Men fører disse mine Fjender hid, som ikke vilde, at jeg skulde være Konge over dem, og hugger dem ned for mine Øjne!"
28 When he had said these things, he went on ahead, going up to Jerusalem.
Og da han havde sagt dette, gik han foran og drog op til Jerusalem.
29 It came about that when he came near to Bethphage and Bethany, to the hill that is called Olivet, he sent two of the disciples,
Og det skete, da han nærmede sig til Bethfage og Bethania ved det Bjerg, som kaldes Oliebjerget, udsendte han to af sine Disciple og sagde:
30 saying, “Go into the next village. As you enter, you will find a colt that has never been ridden. Untie it and bring it to me.
"Går hen til den Landsby, som ligger lige for eder. Når I komme derind, skulle I finde et Føl bundet, på hvilket der endnu aldrig har siddet noget Menneske; og løser det, og fører det hid!
31 If anyone asks you, 'Why are you untying it?' say, 'The Lord has need of it.'”
Og dersom nogen spørger eder: Hvorfor løse I det? da skulle I sige således: Herren har Brug for det."
32 Those who were sent went and found the colt just as Jesus had told them.
Men de udsendte gik hen og fandt det, ligesom han havde sagt dem.
33 As they were untying the colt, the owners said to them, “Why are you untying the colt?”
Men da de løste Føllet, sagde dets Herrer til dem: "Hvorfor løse I Føllet?"
34 They said, “The Lord has need of it.”
Og de sagde: "Herren har Brug for det."
35 They brought it to Jesus, and they threw their cloaks upon the colt and set Jesus on it.
Og de førte det til Jesus, og de lagde deres Klæder på Føllet og lod Jesus sætte sig derpå.
36 As he went, they spread their cloaks on the road.
Og da han drog frem, bredte de deres Klæder under ham på Vejen.
37 As he was now approaching the place where the Mount of Olives descends, the whole multitude of the disciples began to rejoice and praise God with a loud voice for all the mighty works which they had seen,
Men da han nu nærmede sig til Nedgangen fra Oliebjerget, begyndte hele Disciplenes Mængde med Glæde at prise Gud med høj Røst for alle de kraftige Gerninger, som de havde set, og de sagde:
38 saying, “Blessed is the king who comes in the name of the Lord! Peace in heaven and glory in the highest!”
"Velsignet være Kongen, som kommer, i Herrens Navn! Fred i Himmelen, og Ære i det højeste!"
39 Some of the Pharisees in the multitude said to him, “Teacher, rebuke your disciples.”
Og nogle af Farisæerne i Skaren sagde til ham: "Mester! irettesæt dine Disciple!"
40 Jesus answered and said, “I tell you, if these were silent, the stones would cry out.”
Og han svarede og sagde til dem: "Jeg siger eder, at hvis disse tie, skulle Stenene råbe."
41 When Jesus approached the city, he wept over it,
Og da han kom nær til og så Staden, græd han over den og sagde:
42 saying, “If only you had known in this day, even you, the things which bring you peace! But now they are hidden from your eyes.
"Vidste dog også du, ja, selv på denne din Dag, hvad der tjener til din Fred! Men nu er det skjult for dine Øjne.
43 For the days will come upon you when your enemies will build a barricade around you, and surround you, and press in on you from every side.
Thi der skal komme Dage over dig, da dine Fjender skulle kaste en Vold op omkring dig og omringe dig og trænge dig alle Vegne fra;
44 They will strike you down to the ground and your children with you. They will not leave one stone upon another, because you did not recognize it when God was trying to save you.”
og de skulle lægge dig helt øde og dine Børn i dig og ikke lade Sten på Sten tilbage i dig, fordi du ikke kendte din Besøgelses Tid."
45 Jesus entered the temple and began to cast out those who were selling,
Og han gik ind i Helligdommen og begyndte at uddrive dem, som solgte,
46 saying to them, “It is written, 'My house will be a house of prayer,' but you have made it a den of robbers.”
og sagde til dem: "Der er skrevet: Og mit Hus er et Bedehus; men I have gjort det til en Røverkule."
47 So Jesus was teaching daily in the temple. The chief priests and the scribes and the leaders of the people wanted to kill him,
Og han lærte daglig i Helligdommen; men Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de første i Folket søgte at slå ham ihjel.
48 but they could not find a way to do it, because all the people were listening to him intently.
Og de fandt ikke, hvad de skulde gøre; thi hele Folket hang ved ham og hørte ham.

< Luke 19 >