< Lamentations 5 >
1 Remember, Yahweh, what has happened to us; look and see our disgrace.
HERRE, kom vor Skæbne i Hu, sku ned og se vor Skændsel!
2 Our inheritance has been turned over to strangers; our houses to foreigners.
Vor Arvelod tilfaldt fremmede, Udlændinge fik vore Huse.
3 We have become orphans, the fatherless, and our mothers are like widows.
Forældreløse, faderløse er vi, som Enker er vore Mødre.
4 We must pay silver for the water we drink, and we must pay silver to get our own wood.
Vort Drikkevand maa vi købe, betale maa vi vort Brænde.
5 Those who are coming after us are close behind us; we are weary and we can find no rest.
Aaget trykker vor Nakke, vi trættes og finder ej Hvile.
6 We have given ourselves to Egypt and to Assyria to get enough food.
Ægypten rakte vi Haand, Assur, for at mættes med Brød.
7 Our fathers sinned, and they are no more, and we bear their iniquities.
Vore Fædre, som synded, er borte, og vi maa bære deres Skyld.
8 Slaves rule over us, and there is no one to deliver us from their hand.
Over os raader Trælle, ingen frier os fra dem.
9 We get our bread only by risking our lives, because of the sword in the wilderness.
Med Livsfare henter vi vort Brød, udsatte for Ørkenens Sværd.
10 Our skin has grown as hot as an oven because of the burning heat of hunger.
Vor Hud er sværtet som en Ovn af Hungerens svidende Lue.
11 Women are raped in Zion, and virgins in the cities of Judah.
De skændede Kvinder i Zion, Jomfruer i Judas Byer.
12 Princes are hung up by their own hands, and no honor is shown to the elders.
Fyrster greb de og hængte, tog intet Hensyn til gamle.
13 Young men are forced to grind grain with a millstone, and boys stagger under heavy loads of wood.
Ynglinge sattes til Kværnen, under Brændeknippet segnede Drenge.
14 The elders have left the city gate, and the young men have left their music.
De gamle forsvandt fra Porten, de unge fra Strengenes Leg.
15 The joy of our heart has ceased and our dancing has turned into mourning.
Vort Hjertes Glæde er borte, vor Dans er vendt til Sorg.
16 The crown has fallen from our head; woe to us, for we have sinned!
Kronen faldt af vort Hoved, ve os, at vi har syndet!
17 For this our heart has become sick, for these things our eyes grow dim
Vort Hjerte blev derfor sygt, derfor vort Øje mørkt:
18 for Mount Zion lies desolate, with jackals prowling over it.
For Zions Bjerg, som er øde, Ræve tumler sig der.
19 But you, Yahweh, reign forever, and you will sit upon your throne from generation to generation.
Du, HERRE, troner for evigt, fra Slægt til Slægt staar din Trone.
20 Why do you forget us forever? Why do you forsake us for so many days?
Hvi glemmer du os bestandig og svigter os alle Dage?
21 Restore us to yourself, Yahweh, and we will be restored. Renew our days as they were long ago—
Omvend os, HERRE, til dig, saa vender vi om, giv os nye Dage, som fordum!
22 unless you have utterly rejected us and you are angry with us beyond measure.
Eller har du helt stødt os bort, er din Vrede mod os uden Ende?