< Lamentations 3 >
1 I am a man who has seen misery under the rod of Yahweh's fury.
Teg er den Mand, som saa Elendighed ved hans Vredes Ris.
2 He drove me away and caused me to walk in darkness rather than light.
Mig ledede og førte han ind i Mørke og ikke til Lys.
3 Surely he turned his hand against me again and again, the whole day long.
Kun imod mig vendte han atter og atter sin Haand den ganske Dag.
4 He made my flesh and my skin waste away; he broke my bones.
Han gjorde mit Kød og min Hud gammel; han sønderbrød mine Ben.
5 He built up siege works against me, and surrounded me with bitterness and hardship.
Han byggede imod mig og omgav mig med Galde og Møje.
6 He made me live in dark places, like those who died long ago.
Han lod mig bo i de mørke Steder som dem, der ere døde i al Evighed.
7 He built a wall around me and I cannot escape. He made my chains heavy
Han tilmurede for mig, og jeg kan ikke komme ud, han gjorde min Lænke svar.
8 and though I call out and cry for help, he shut out my prayer.
Naar jeg end skriger og raaber, lukker han til for min Bøn.
9 He blocked my path with a wall of hewn stone; he made my paths crooked.
Han har tilmuret mine Veje med hugne Stene, han har gjort mine Stier krogede.
10 He is like a bear waiting to ambush me, a lion in hiding;
Han er bleven mig som en Bjørn, der ligger paa Lur, som en Løve i Skjul.
11 he turned aside my paths, he has made me desolate.
Han lod mine Veje bøje af, og saa sønderrev han mig; han lagde mig øde.
12 He bent his bow and set me as a target for his arrow.
Han spændte sin Bue og stillede mig som Maalet for Pilen.
13 He pierced my kidneys with the arrows of his quiver.
Han lod Pile af sit Kogger trænge ind i mine Nyrer.
14 I became a laughingstock to all my people, the object of their taunting all day long.
Jeg er bleven alt mit Folk til Latter, deres Spottesang den ganske Dag.
15 He filled me with bitterness and forced me to drink wormwood.
Han mættede mig med beske Urter, „han gav mig rigelig Malurt at drikke
16 He has made my teeth grind with gravel, and he made me cower in the ashes.
og lod mine Tænder bide i Grus, han nedtrykte mig i Aske.
17 My soul is deprived of peace; I have forgotten what happiness is.
Og du bortstødte min Sjæl fra Fred, jeg har glemt det gode.
18 So I say, “My endurance has perished and so has my hope in Yahweh.”
Og jeg sagde: Borte er min Kraft, og hvad jeg forventede fra Herren.
19 Remember my affliction and my wanderings, the wormwood and bitterness.
Kom min Elendighed og min Landflygtighed i Hu: Malurt og Galde!
20 I continually remember it and I am bowed down within me.
Min Sjæl kommer det ret i Hu og er nedbøjet i mit Indre.
21 But I call this to mind and therefore I have hope:
Dette vil jeg tage mig til Hjerte, derfor vil jeg haabe:
22 The steadfast love of Yahweh never ceases and his compassions never end,
Det er Herrens Miskundhed, at vi ikke ere fortærede; thi hans Barmhjertighed har ingen Ende.
23 they are new every morning; your faithfulness is great.
Den er ny hver Morgen, din Trofasthed er stor.
24 “Yahweh is my inheritance,” I said, therefore I will hope in him.
Herren er min Del, siger min Sjæl, derfor vil jeg haabe til ham.
25 Yahweh is good to those who wait for him, to the one who seeks him.
Herren er god imod dem, som bie efter ham, imod den Sjæl, som spørger efter ham.
26 It is good to wait silently for the salvation of Yahweh.
Det er godt, at man haaber og er stille til Herrens Frelse.
27 It is good for a man that he bear the yoke in his youth.
Det er en Mand godt, at han bærer Aag i sin Ungdom.
28 Let him sit alone in silence, when it is laid upon him.
Han vil sidde ene og tie; thi han lægger det paa ham.
29 Let him put his mouth in the dust—there may yet be hope.
Han vil trykke sin Mund imod Støvet, om der maaske kunde være Forhaabning.
30 Let him offer his cheek to the one who strikes him, and let him be filled to the full with reproach.
Han vil vende Kinden imod den, som slaar ham, han vil mættes med Forhaanelse.
31 For the Lord will not reject us forever,
Thi Herren skal ikke forkaste evindelig.
32 but though he causes grief, he will have compassion according to the abundance of his steadfast love.
Thi dersom han bedrøver, da skal han dog forbarme sig efter sin store Miskundhed.
33 For he does not afflict from his heart or torment the children of mankind.
Thi det er ikke af sit Hjerte, at han plager og bedrøver Menneskens Børn.
34 To crush underfoot all the prisoners of the earth,
For at knuse alle de bundne paa Jorden under sine Fødder,
35 to deny a man justice in the presence of the Most High,
for at bøje en Mands Ret for den Højestes Ansigt,
36 to deny justice to a person—the Lord would not approve such things!
for at forvende et Menneskes Retssag — skuer Herren ikke ned.
37 Who has spoken and it came to pass, unless the Lord decreed it?
Hvo er den, som har sagt noget, saa at det skete, uden at Herren befaler det?
38 Is it not from the mouth of the Most High that both calamities and the good come?
Mon Lykke og Ulykke ikke udgaa af den Højestes Mund?
39 How can any person alive complain? How can a person complain about the punishment for his sins?
Hvorfor klager et Menneske som lever? — enhver for sine Synder!
40 Let us examine our ways and test them, and let us return to Yahweh.
Lader os ransage vore Veje og efterspore dem og vende om til Herren!
41 Let us lift up our hearts and our hands to God in the heavens:
Lader os opløfte vort Hjerte tillige med vore Hænder til Gud i Himmelen!
42 “We have transgressed and rebelled, and you have not forgiven.
Vi, vi have syndet og været genstridige, du tilgav ikke.
43 You have covered yourself with anger and pursued us, you have killed and you have not spared.
Du tildækkede os med Vrede og forfulgte os, ihjelslog, sparede ikke,
44 You have covered yourself with a cloud so that no prayer can pass through.
Du skjulte dig med en Sky, at ingen Bøn kunde trænge igennem.
45 You have made us like filthy scum and refuse among the nations.
Du gjorde os til Skarn og Udskud midt iblandt Folkene.
46 All our enemies curse us,
Alle vore Fjender opspilede deres Mund imod os.
47 panic and pitfall have come upon us, ruin and destruction.
Der var Forfærdelse og Gru for os, Ødelæggelse og Undergang.
48 My eyes flow with streams of tears because my people are destroyed.
Mit Øje rinder med Vandbække over mit Folks Datters Undergang.
49 My eyes will shed tears without ceasing, without relief,
Mit Øje strømmer og bliver ikke stille, der er ingen Afladelse,
50 until Yahweh from heaven looks down and sees.
indtil Herren skuer ned og ser til fra Himmelen.
51 My eyes cause me grief because of all the daughters of my city.
Mit Øje voldte min Sjæl Smerte over alle min Stads Døtre.
52 I have been hunted like a bird by those who were my enemies; they hunted me without a reason.
Hart jagede mig som en Fugl de, der vare mine Fjender uden Grund.
53 They cast me into a pit and they threw a stone on me,
De bragte mit Liv til at vorde stille i Graven og kastede en Sten over mig.
54 and they caused waters to overflow, covering my head. I said, 'I have been cut off!'
Der strømmede Vand ned over mit Hoved, jeg sagde: Det er forbi med mig.
55 I called on your name, Yahweh, from the depths of the pit.
Jeg kaldte paa dit Navn, Herre! fra Graven, i det dybe.
56 You heard my voice when I said, 'Do not close your ear to my cry for help.'
Du har hørt min Røst; tilluk ej dit Øre for mit Suk, for mit Raab!
57 You came near on the day I called on you; you said, 'Do not fear.'
Du holdt dig nær den Dag, jeg kaldte paa dig, du sagde: Frygt ikke!
58 Lord, you defended my case, you saved my life!
Herre! du har udført min Sjæls Sag, du har udløst mit Liv.
59 Yahweh, you have seen the wrong they have done to me; judge my case.
Herre! du har set den Uret, som sker mig, døm i min Sag!
60 You have seen their insults, all their plots against me—
Du har set al deres Hævn, alle deres Tanker imod mig.
61 You have heard their scorn, Yahweh, and all their plans regarding me.
Herre! du har hørt deres haanende Tale, alle deres Tanker imod mig,
62 The lips and the accusations of my enemies come against me all the day.
mine Modstanderes Ord og deres Anslag imod mig den ganske Dag.
63 Look at how they sit and then rise up; they mock me with their songs.
Sku, hvorledes de sidde, og hvorledes de staa op; jeg er deres Spottesang.
64 Pay back to them, Yahweh, according to what they have done.
Du skal gengælde dem, Herre! efter deres Hænders Gerning.
65 You will let their hearts be shameless! May your condemnation be upon them!
Du skal give dem et Dække over Hjertet, din Forbandelse hører dem til.
66 You pursue them in anger and destroy them from under the heavens, Yahweh!”
Du skal forfølge dem i Vrede, og ødelægge dem, at de ikke ere under Herrens Himmel.