< Job 39 >

1 Do you know at what time the wild goats in the rocks bear their young? Can you watch when the deer are having their fawns?
Ved du Tiden, naar Stengederne føde? har du taget Vare paa, naar Hinderne ville føde?
2 Can you count the months that they gestate? Do you know the time when they bear their young?
Tæller du de Maaneder, som de fylde, eller ved du Tiden, naar de føde?
3 They crouch down and birth their young, and then they finish their labor pains.
De bøje sig sammen, de føde deres Unger og kaste deres Byrde.
4 Their young ones become strong and grow up in the open fields; they go out and do not come back again.
Deres Unger blive stærke, de blive store paa Marken, de gaa ud og komme ikke tilbage til dem.
5 Who let the wild donkey go free? Who has untied the bonds of the swift donkey,
Hvo har ladet Vildæselet ud i det frie? og hvo løste Skovæselets Baand,
6 whose home I have made in the Arabah, his house in the salt land?
hvilket jeg har givet den slette Mark til dets Hjem og Saltørkenen til dets Bo.
7 He laughs in scorn at the noises in the city; he does not hear the driver's shouts.
Det ler ad Stadens Tummel; det hører ikke Driverens Buldren.
8 He roams over the mountains as his pastures; there he looks for every green plant to eat.
Hvad det opsporer paa Bjergene, er dets Føde, og det søger efter alt det grønne.
9 Will the wild ox be happy to serve you? Will he consent to stay by your manger?
Mon Enhjørningen har Lyst til at trælle for dig? mon den vil blive Natten over ved din Krybbe?
10 Can you use ropes to hold the wild ox in the furrows? Will he harrow the valleys as he follows after you?
Kan du tvinge Enhjørningen ved dens Reb til at holde Furen? mon den vil harve Dalene efter dig?
11 Will you trust him because his strength is great? Will you leave your work to him to do?
Kan du forlade dig paa den, fordi dens Kraft er stor? og kan du overlade den dit Arbejde?
12 Will you depend on him to bring your grain home, to gather the grain for your threshing floor?
Kan du tro den til, at den vil føre dig din Sæd hjem og samle den hen til din Tærskeplads?
13 The wings of the ostrich wave proudly, but are they the pinions and plumage of love?
Strudsenes Vinge svinger sig lystigt; mon det er Storkens Vinge og Fjer?
14 For she leaves her eggs on the earth, and she lets them keep warm in the dust;
Nej, den overlader sine Æg til Jorden og lader dem varmes i Støvet,
15 she forgets that a foot might crush them or that a wild beast might trample them.
og den glemmer, at en Fod kunde trykke dem i Stykker, og et vildt Dyr paa Marken søndertræde dem.
16 She deals roughly with her young ones as if they were not hers; she does not fear that her labor might have been in vain,
Den handler haardt med sine Unger, som vare de ikke dens egne; er dens Møje end forgæves, er den uden Frygt.
17 because God has deprived her of wisdom and has not given her any understanding.
Thi Gud har ladet den glemme Visdom og har ikke givet den Del i Forstand.
18 When she runs swiftly, she laughs in scorn at the horse and its rider.
Paa den Tid, naar den svinger sig i Højden, da beler den Hesten og den, der rider paa den.
19 Have you given the horse his strength? Did you clothe his neck with his flowing mane?
Kan du give Hesten Styrke eller klæde dens Hals med flagrende Manke?
20 Have you ever made him jump like a locust? The majesty of his snorting is fearsome.
Kan du gøre, at den springer som Græshoppen? dens prægtige Prusten er forfærdelig.
21 He paws in might and rejoices in his strength; he rushes out to meet the weapons.
Den skraber i Dalen og fryder sig i Kraft; den farer frem imod den, som bærer Rustning
22 He mocks fear and is not dismayed; he does not turn back from the sword.
Den ler ad Frygt og forskrækkes ikke og vender ikke tilbage for Sværdets Skyld.
23 The quiver rattles against his flank, along with the flashing spear and the javelin.
Pilekoggeret klirrer over den, ja, det blinkende Jern paa Spyd og Glavind.
24 He swallows up ground with fierceness and rage; at the trumpet's sound, he cannot stand in one place.
Med Bulder og Fnysen sluger den Vejen og bliver ikke staaende stille, naar Trompetens Lyd høres.
25 Whenever the trumpet sounds, he says, 'Aha!' He smells the battle from far away— the thunderous shouts of the commanders and the outcries.
Saa snart Trompeten lyder, siger den: Hui! og lugter Krigen i det fjerne, Fyrsternes Raab og Krigstummelen.
26 Is it by your wisdom that the hawk soars, that he stretches out his wings for the south?
Er det efter din Forstand, at Spurvehøgen flyver, udbreder sine Vinger imod Sønden?
27 Is it at your orders that the eagle mounts up and makes his nest in high places?
Eller er det efter din Befaling, at Ørnen flyver højt og bygger sin Rede i det høje?
28 He lives on cliffs and makes his home on the peaks of cliffs, a stronghold.
Den bor paa Klippen og bliver der om Natten, paa Tinden af en Klippe og Borg.
29 From there he searches for victims; his eyes see them from very far away.
Derfra spejder den efter Føde; dens Øjne se ud i det fjerne,
30 His young also drink up blood; where killed people are, there he is.”
og dens Unger drikke Blod; og hvor der er ihjelslagne, der er den.

< Job 39 >