< Job 21 >

1 Then Job answered and said,
Men Job svarede og sagde:
2 “Listen carefully to my words, and let this be the comfort you offer to me.
hører, ja hører min Tale, og lader dette være den Trøst, I yde!
3 Put up with me, and I also will speak; after I have spoken, mock on.
Fordrager mig, og jeg vil tale, og naar jeg har talt, da kan du spotte!
4 As for me, is my complaint to a person? Why should I not be impatient?
Mon min Klage gælder Mennesker? og om saa er, hvorfor skulde ikke min Aand blive utaalmodig?
5 Look at me and be astonished, and lay your hand upon your mouth.
Vender eder til mig, og gruer og lægger Haanden paa Munden!
6 When I think about my sufferings, I am terrified, and trembling seizes my body.
Thi kommer jeg det i Hu, da forfærdes jeg, og Bævelse betager mit Kød.
7 Why do wicked people continue to live, become old, and grow mighty in power?
Hvorfor blive de ugudelige i Live, blive gamle, ja vældige i Kraft?
8 Their descendants are established with them in their sight, and their offspring are established before their eyes.
Deres Sæd staar fast for deres Ansigt om dem og deres Afkom for deres Øjne.
9 Their houses are safe from fear; neither is the rod of God on them.
Deres Huse have Fred, uden Frygt, og Guds Ris er ikke over dem.
10 Their bull breeds; it does not fail to do so; their cow gives birth and does not lose her calf prematurely.
Deres Tyr springer og ej forgæves; deres Ko kalver og er ikke ufrugtbar.
11 They send out their little ones like a flock, and their children dance.
De lade deres Børn løbe som en Faarehjord, og deres Drenge springe.
12 They sing to the tambourine and harp and rejoice with the music of the flute.
De opløfte deres Røst til Tromme og Harpe og glæde sig ved Fløjtens Lyd.
13 They spend their days in prosperity, and they go down quietly to Sheol. (Sheol h7585)
De slide deres Dage hen i Lykke, og i et Øjeblik synke de ned i de dødes Rige. (Sheol h7585)
14 They say to God, 'Depart from us for we do not wish any knowledge of your ways.
Og dog sagde de til Gud: Vig fra os! thi vi have ikke Lyst til Kundskab om dine Veje.
15 What is the Almighty, that we should worship him? What advantage would we get if we prayed to him?'
Hvad er den Almægtige, at vi skulde tjene ham? eller hvad Gavn skulde vi have af at bønfalde ham?
16 See, is not their prosperity in their own hands? I have nothing to do with the advice of wicked people.
Se, deres Lykke hviler dog ikke i deres egen Haand! De ugudeliges Raad er langt fra mig.
17 How often is it that the lamp of wicked people is put out, or that their calamity comes upon them? How often does it happen that God distributes sorrows to them in his anger?
Hvor tit udslukkes vel de ugudeliges Lampe og kommer deres Ulykke over dem? hvor tit uddeler Gud Smerter til dem i sin Vrede?
18 How often is it that they become like stubble before the wind or like chaff that the storm carries away?
Blive de som Straa for Vejr og som Avner, hvilke Hvirvelvind bortstjæler?
19 You say, 'God lays up one's guilt for his children to pay.' Let him pay it himself, so that he might know his guilt.
„Gud gemmer hans Uret til hans Børn.” Han skulde betale ham selv, at han fornemmer det.
20 Let his eyes see his own destruction, and let him drink of the wrath of the Almighty.
Hans egne Øjne skulle se hans Fordærvelse, og han skulde drikke af den Almægtiges Vrede.
21 For what does he care about his family after him when the number of his months is cut off?
Thi hvad bekymrer han sig om sit Hus efter sig, naar hans Maaneders Tal er ude?
22 Can anyone teach God knowledge since he judges even those who are high?
Mon nogen vil lære Gud Kundskab, ham, som dømmer de høje?
23 One man dies in his full strength, being completely quiet and at ease.
Den ene dør i sin fulde Styrke, ganske rolig og tryg;
24 His body is full of milk, and the marrow of his bones is moist.
hans Kar vare fulde af Mælk, og Marven i hans Ben var vædskefuld.
25 Another man dies in bitterness of soul, one who has never experienced anything good.
Men den anden maa dø med en beskelig bedrøvet Sjæl og har ikke nydt noget godt.
26 They lie down alike in the dust; the worms cover them both.
De skulle ligge med hinanden i Støvet, og Ormene skulle bedække dem.
27 See, I know your thoughts, and the ways in which you wish to wrong me.
Se, jeg kender eders Tanker, ja eders Rænker, med hvilke I gøre Vold imod mig;
28 For you say, 'Where now is the house of the prince? Where is the tent in which the wicked man once lived?'
thi I sige: Hvor er Voldsmandens Hus? og hvor er Teltet, hvor de ugudelige boede?
29 Have you never asked traveling people? Do you not know the evidence they can tell,
Have I ikke adspurgt de vejfarende, og erkende I ikke deres Vidnesbyrd,
30 that the wicked man is kept from the day of calamity, and that he is led away from the day of wrath?
at den onde skulde spares til Ulykkens Dag, skulde føres frem til Vredens Dag?
31 Who will condemn the wicked man's way to his face? Who will repay him for what he has done?
„Hvo vil forholde ham hans Vej? naar han gør noget, hvo vil betale ham?
32 Yet he will be borne to the grave; men will keep watch over his tomb.
Og han føres hen til Gravene, og ved Gravhøjen lever hans Minde.
33 The clods of the valley will be sweet to him; all people will follow after him, as there were innumerable people before him.
I Dalens Muld hviler han sødt, og han drager hvert Menneske efter sig, og paa dem foran ham er ikke Tal.”
34 How then do you comfort me with nonsense, since in your answers there is nothing but falsehood?”
Hvorledes trøste I mig da med Forfængelighed? og hvad der bliver tilbage af eders Svar, er Troløshed.

< Job 21 >