< Job 17 >
1 My spirit is consumed, and my days are over; the grave is ready for me.
Min Aand er brudt, mine Dage ere udslukkede, Gravene vente mig.
2 Surely there are mockers with me; my eye must always see their provocation.
Er der ikke Spot omkring mig, og maa mit Øje ikke dvæle ved deres Genstridighed?
3 Give now a pledge, be a guarantee for me with yourself; who else is there who will help me?
Kære, stil mig Borgen hos dig, lov for mig; hvo er der ellers, der giver mig Haandslag?
4 For you, God, have kept their hearts from understanding; therefore, you will not exalt them over me.
Thi du har lukket deres Hjerte for Indsigt, derfor skal du ikke ophøje dem.
5 He who denounces his friends for a reward, the eyes of his children will fail.
Man byder Venner ud til Bytte, og deres Børns Øjne hentæres.
6 But he has made me a byword of the people; they spit in my face.
Men han har stillet mig til at være et Ordsprog iblandt Folkene, og jeg er bleven som den, man spytter i Ansigtet.
7 My eye is also dim because of sorrow; all my body parts are as thin as shadows.
Derfor er mit Øje mørkt af Harm, og alle mine Lemmer ere som en Skygge.
8 Upright men will be stunned by this; the innocent man will stir himself up against godless men.
For sligt maa de oprigtige forskrækkes, og den uskyldige harmes over den vanhellige.
9 The righteous man will keep to his way; he who has clean hands will grow stronger and stronger.
Dog holder den retfærdige fast ved sin Vej, og den, som har rene Hænder, faar mere Styrke.
10 But as for you all, come on now; I will not find a wise man among you.
Men I, kommer kun alle frem igen, og jeg vil dog ikke finde en viis iblandt eder.
11 My days are past; my plans are shattered, and so are the desires of my heart.
Mine Dage ere gangne forbi; oprykkede ere mine Tanker, hvilke mit Hjerte besad.
12 These people, these mockers, change the night into day; light is near to darkness.
De gøre Nat til Dag; og Lyset skal være nær, naar Mørket kommer.
13 If the only home I hope for is Sheol; and if I have spread my couch in the darkness; (Sheol )
Dersom jeg end forventer noget, da er det Graven som min Bolig; jeg har redet mit Leje i Mørket. (Sheol )
14 and if I have said to the pit, 'You are my father,' and to the worm, 'You are my mother or my sister,'
Jeg har raabt til Graven: Du er min Fader! til Ormen: Min Moder og min Søster!
15 where then is my hope? As for my hope, who can see any?
Hvor skulde da min Forventelse være? ja min Forventelse — hvo skuer den?
16 Will hope go down with me to the gates of Sheol when we descend to the dust?” (Sheol )
Den skal nedfare til Gravens Porte, naar der tilmed bliver Ro i Støvet. (Sheol )