< Acts 5 >

1 Now a certain man named Ananias, with Sapphira his wife, sold a piece of property,
Men en Mand, ved Navn Ananias, tillige med Safira, hans Hustru, solgte en Ejendom
2 and he kept back part of the sale money (his wife also knew it), and brought the other part of it and laid it at the apostles' feet.
og stak med sin Hustrus Vidende noget af Værdien til Side og bragte en Del deraf og lagde den for Apostlenes Fødder.
3 But Peter said, “Ananias, why has Satan filled your heart to lie to the Holy Spirit and to keep back part of the price of the land?
Men Peter sagde: "Ananias! hvorfor har Satan fyldt dit Hjerte, så du har løjet imod den Helligånd og stukket noget til Side af Summen for Jordstykket?
4 While it remained unsold, did it not remain your own, and after it was sold, was it not in your control? How is it that you thought of this thing in your heart? You have not lied to men, but to God.”
Var det ikke dit, så længe du ejede det, og stod ikke det, som det blev solgt for, til din Rådighed? Hvorfor har du dog sat dig denne Gerning for i dit Hjerte? Du har ikke løjet for Mennesker, men for Gud."
5 Hearing these words, Ananias fell down and breathed his last, and great fear came upon all who heard it.
Men da Ananias hørte disse Ord, faldt han om og udåndede. Og der kom stor Frygt over alle, som hørte det.
6 The young men came forward and wrapped him up, and they carried him out and buried him.
Men de unge Mænd stode op og lagde ham til Rette og bare ham ud og begravede ham.
7 After about three hours, his wife came in, not knowing what had happened.
Men det skete omtrent tre Timer derefter, da kom hans Hustru ind uden at vide, hvad der var sket.
8 Peter said to her, “Tell me whether you sold the land for so much.” She said, “Yes, for so much.”
Da sagde Peter til hende: "Sig mig, om I solgte Jordstykket til den Pris?" Og hun sagde: "Ja, til den Pris."
9 Then Peter said to her, “How is it that you have agreed together to test the Spirit of the Lord? Look, the feet of the men who buried your husband are at the door, and they will carry you out.”
Men Peter sagde til hende: "Hvorfor ere I dog blevne enige om at friste Herrens Ånd? Se, deres Fødder, som have begravet din Mand, ere for Døren, og de skulle bære dig ud."
10 She immediately fell down at his feet and breathed her last. When the young men came in, they found her dead, and carried her out and buried her beside her husband.
Men hun faldt straks om for hans Fødder og udåndede. Men da de unge Mænd kom ind, fandt de hende død, og de bare hende ud og begravede hende hos hendes Mand.
11 Great fear came upon the whole church, and upon all who heard these things.
Og stor Frygt kom over hele Menigheden og over alle, som hørte dette.
12 Many signs and wonders were taking place among the people through the hands of the apostles. They were all together in Solomon's Porch.
Men ved Apostlenes Hænder skete der mange Tegn og Undere iblandt Folket; og de vare alle endrægtigt sammen i Salomons Søjlegang.
13 But no one else had the courage to join them; however, they were held in high esteem by the people.
Men af de andre turde ingen holde sig til dem; dog priste Folket dem højt,
14 Still more believers were being added to the Lord, multitudes of men and women,
og der føjedes stedse flere troende til Herren, Skarer både af Mænd og Kvinder,
15 so that they even carried the sick into the streets and laid them on beds and couches, so that as Peter came by, his shadow might fall on some of them.
så at de endogså bare de syge ud på Gaderne og lagde dem på Senge og Løjbænke, for at når Peter kom, endog blot hans Skygge kunde overskygge nogen af dem.
16 There also came together a great number of people from the towns around Jerusalem, bringing the sick and those afflicted with unclean spirits, and they were all healed.
Ja, selv fra Byerne i Jerusalems Omegn strømmede Mængden sammen og bragte syge og sådanne, som vare plagede af urene Ånder, og de bleve alle helbredte.
17 But the high priest rose up, and all those who were with him (which is the sect of the Sadducees); and they were filled with jealousy
Men Ypperstepræsten stod op samt alle de, som holdt med ham, nemlig Saddukæernes Parti, og de bleve fulde af Nidkærhed.
18 and laid hands on the apostles, and put them in the public jail.
Og de lagde Hånd på Apostlene og satte dem i offentlig Forvaring.
19 Yet during the night an angel of the Lord opened the doors of the jail and led them out, and said,
Men en Herrens Engel åbnede Fængselets Døre om Natten og førte dem ud og sagde:
20 “Go, stand in the temple and speak to the people all the words of this life.”
"Går hen og træder frem og taler i Helligdommen alle disse Livets Ord for Folket!"
21 When they heard this, they entered into the temple about daybreak and taught. But the high priest came, and those who were with him, and called the council together, all the elders of the people of Israel, and sent to the jail to have the apostles brought.
Men da de havde hørt dette, gik de ved Daggry ind i Helligdommen og lærte. Men Ypperstepræsten og de, som holdt med ham, kom og sammenkaldte Rådet og alle Israels Børns Ældste og sendte Bud til Fængselet, at de skulde føres frem.
22 But the officers that went did not find them in the prison, and they returned and reported,
Men da Tjenerne kom derhen, fandt de dem ikke i Fængselet; og de kom tilbage og meldte det og sagde:
23 “We found the jail securely shut and the guards standing at the door, but when we had opened it, we found no one inside.”
"Fængselet fandt vi tillukket helt forsvarligt, og Vogterne stående ved Dørene; men da vi lukkede op, fandt vi ingen derinde."
24 Now when the captain of the temple and the chief priests heard these words, they were much perplexed concerning them as to what would come of it.
Men da Høvedsmanden for Helligdommen og Ypperstepræsterne hørte disse Ord, bleve de tvivlrådige om dem, hvad dette skulde blive til.
25 Then someone came and told them, “The men whom you put in the jail are standing in the temple and teaching the people.”
Men der kom en og meldte dem: "Se, de Mænd, som I satte i Fængselet, stå i Helligdommen og lære Folket."
26 So the captain went with the officers, and brought them back, but without violence, for they feared that the people might stone them.
Da gik Høvedsmanden hen med Tjenerne og hentede dem, dog ikke med Magt; thi de frygtede for Folket, at de skulde blive stenede.
27 When they had brought them, they set them before the council. The high priest interrogated them,
Men da de havde hentet dem, stillede de dem for Rådet; og Ypperstepræsten spurgte dem og sagde:
28 saying, “We strictly charged you not to teach in this name, and yet, you have filled Jerusalem with your teaching, and desire to bring this man's blood upon us.”
"Vi bøde eder alvorligt, at I ikke måtte lære i dette Navn, og se, I have fyldt Jerusalem med eders Lære, og I ville bringe dette Menneskes Blod over os!"
29 But Peter and the apostles answered, “We must obey God rather than men.
Men Peter og Apostlene svarede og sagde: "Man bør adlyde Gud mere end Mennesker.
30 The God of our fathers raised up Jesus, whom you killed by hanging him on a tree.
Vore Fædres Gud oprejste Jesus, hvem I hængte på et Træ og sloge ihjel.
31 God exalted him to his right hand to be a prince and a savior, to give repentance to Israel, and forgiveness of sins.
Ham har Gud ved sin højre Hånd ophøjet til en Fyrste og Frelser for at give Israel Omvendelse og Syndernes Forladelse.
32 We are witnesses of these things, and so is the Holy Spirit, whom God has given to those who obey him.”
Og vi ere hans Vidner om disse Ting, ligesom også den Helligånd, som Gud har givet dem, der adlyde ham."
33 When the council members heard this, they were furious and wanted to kill the apostles.
Men da de hørte dette, skar det dem i Hjertet, og de rådsloge om at slå dem ihjel.
34 But a Pharisee named Gamaliel, a teacher of the law, who was honored by all the people, stood up and commanded the apostles to be taken outside for a little while.
Men der rejste sig i Rådet en Farisæer ved Navn Gamaliel, en Lovlærer, højt agtet af hele Folket, og han bød, at de skulde lade Mændene træde lidt udenfor.
35 Then he said to them, “Men of Israel, pay close attention to what you propose to do with these people.
Og han sagde til dem: "I israelitiske Mænd! ser eder vel for, hvad I gøre med disse Mennesker.
36 For some time ago, Theudas rose up claiming to be somebody, and a number of men, about four hundred, joined him. He was killed, and all who had been obeying him were scattered and came to nothing.
Thi for nogen Tid siden fremstod Theudas, som udgav sig selv for at være noget, og et Antal af omtrent fire Hundrede Mænd sluttede sig til ham; han blev slået ihjel, og alle de, som adløde ham, adsplittedes og bleve til intet.
37 After this man, Judas of Galilee rose up in the days of the census and drew away some people after him. He also perished, and all who had been obeying him were scattered.
Efter ham fremstod Judas Galilæeren i Skatteindskrivningens Dage og fik en Flok Mennesker til at følge sig. Også han omkom, og alle de, som adløde ham, bleve adspredte.
38 Now I say to you, keep away from these men and let them alone, for if this plan or work is of men, it will be overthrown.
Og nu siger jeg eder: Holder eder fra disse Mennesker, og lader dem fare; thi dersom dette Råd eller dette Værk er af Mennesker, bliver det til intet;
39 But if it is of God, you will not be able to overthrow them; you may even find that you are fighting against God.” So they were persuaded.
men er det af Gud, kunne I ikke gøre dem til intet. Lader eder dog ikke findes som de, der endog ville stride mod Gud!"
40 Then they called the apostles in and beat them and commanded them not to speak in the name of Jesus, and let them go.
Og de adløde ham; og de kaldte Apostlene frem og lode dem piske og forbøde dem at tale i Jesu Navn og løslode dem.
41 They left the council rejoicing that they were counted worthy to suffer dishonor for the Name.
Så gik de da glade bort fra Rådets Åsyn, fordi de vare blevne agtede værdige til at vanæres for hans Navns Skyld.
42 Thereafter every day, in the temple and from house to house, they were continuously teaching and proclaiming Jesus as the Christ.
Og de holdt ikke op med hver Dag at lære i Helligdommen og i Husene og at forkynde Evangeliet om Kristus Jesus.

< Acts 5 >