< Acts 2 >

1 When the day of Pentecost came, they were all together in the same place.
Og da Pinsefestens Dag kom, vare de alle endrægtigt forsamlede.
2 Suddenly there came from heaven a sound like the rush of a violent wind, and it filled the whole house where they were sitting.
Og der kom pludseligt fra Himmelen en Lyd som af et fremfarende vældigt Vejr og fyldte hele Huset, hvor de sade.
3 There appeared to them tongues like fire that were distributed, and they sat upon each one of them.
Og der viste sig for dem Tunger som af Ild, der fordelte sig og satte sig paa hver enkelt af dem.
4 They were all filled with the Holy Spirit and began to speak with other languages, as the Spirit gave them to speak.
Og de bleve alle fyldte med den Helligaand, og de begyndte at tale i andre Tungemaal, efter hvad Aanden gav dem at udsige.
5 Now there were Jews who were living in Jerusalem, godly men, from every nation under heaven.
Men der var Jøder, bosiddende i Jerusalem, gudfrygtige Mænd af alle Folkeslag under Himmelen.
6 When this sound was heard, the multitude came together and was confused because everyone heard them speaking in his own language.
Da denne Lyd kom, strømmede Mængden sammen og blev forvirret; thi hver enkelt hørte dem tale paa hans eget Maal.
7 They were amazed and marveled; they said, “Really, are not all these who are speaking Galileans?
Og de forbavsedes alle og undrede sig og sagde: „Se, ere ikke alle disse, som tale, Galilæere?
8 Why is it that we are hearing them, each in our own language in which we were born?
Hvor kunne vi da høre dem tale, hver paa vort eget Maal, hvori vi ere fødte,
9 Parthians and Medes and Elamites, and those who live in Mesopotamia, in Judea and Cappadocia, in Pontus and Asia,
Parthere og Medere og Elamiter, og vi, som høre hjemme i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og Asien,
10 Phrygia and Pamphylia, in Egypt and the parts of Libya toward Cyrene, and visitors from Rome,
i Frygien og Pamfylien, Ægypten og Libyens Egne ved Kyrene, og vi her boende Romere,
11 Jews and proselytes, Cretans and Arabians, we hear them telling in our languages about the mighty works of God.”
Jøder og Proselyter, Kretere og Arabere, vi høre dem tale om Guds store Gerninger i vore Tungemaal?”
12 They were all amazed and perplexed; they said to one another, “What does this mean?”
Og de forbavsedes alle og vare tvivlraadige og sagde den ene til den anden: „Hvad kan dette være?”
13 But others mocked and said, “They are full of new wine.”
Men andre sagde spottende: „De ere fulde af sød Vin.”
14 But Peter stood with the eleven, raised his voice, and said to them, “Men of Judea and all of you who live at Jerusalem, let this be known to you; pay attention to my words.
Da stod Peter frem med de elleve og opløftede sin Røst og talte til dem: „I jødiske Mænd og alle I, som bo i Jerusalem! dette være eder vitterligt, og laaner Øre til mine Ord!
15 For these people are not drunk as you assume, for it is only the third hour of the day.
Thi disse ere ikke drukne, som I mene; det er jo den tredje Time paa Dagen;
16 But this is what was spoken through the prophet Joel:
men dette er, hvad der er sagt ved Profeten Joel:
17 'It will be in the last days,' God says, 'I will pour out my Spirit on all people. Your sons and your daughters will prophesy, your young men will see visions, and your old men will dream dreams.
„Og det skal ske i de sidste Dage, siger Gud, da vil jeg udgyde af min Aand over alt Kød; og eders Sønner og eders Døtre skulle profetere, og de unge iblandt eder skulle se Syner, og de gamle iblandt eder skulle have Drømme.
18 Also on my servants and my female servants in those days I will pour out my Spirit, and they will prophesy.
Ja, endog over mine Trælle og over mine Trælkvinder vil jeg i de Dage udgyde af min Aand, og de skulle profetere.
19 I will show wonders in the sky above and signs on the earth below, blood, fire, and vapor of smoke.
Og jeg vil lade ske Undere paa Himmelen oventil og Tegn paa Jorden nedentil, Blod og Ild og rygende Damp.
20 The sun will be turned to darkness and the moon to blood, before the great and remarkable day of the Lord comes.
Solen skal forvandles til Mørke og Maanen til Blod, førend Herrens store og herlige Dag kommer.
21 It will be that everyone who calls on the name of the Lord will be saved.'
Og det skal ske, enhver, som paakalder Herrens Navn, skal frelses.” —
22 Men of Israel, hear these words: Jesus of Nazareth, a man accredited to you by God by the mighty deeds, the wonders, and the signs which God did through him in your midst, as you yourselves know.
I israelitiske Mænd! hører disse Ord: Jesus af Nazareth, en Mand, som fra Gud var godtgjort for eder ved kraftige Gerninger og Undere og Tegn, hvilke Gud gjorde ved ham midt iblandt eder, som I jo selv vide,
23 This man was handed over by God's predetermined plan and foreknowledge; and you, by the hand of lawless men, put him to death by nailing him to a cross.
ham, som efter Guds bestemte Raadslutning og Forudviden var bleven forraadt, ham have I ved lovløses Haand korsfæstet og ihjelslaaet.
24 But God raised him up, freeing him from the pains of death, because it was impossible for him to be held by it.
Men Gud oprejste ham, idet han gjorde Ende paa Dødens Veer, eftersom det ikke var muligt, at han kunde fastholdes af den.
25 For David says about him, 'I saw the Lord always before my face, for he is beside my right hand so that I should not be moved.
Thi David siger med Henblik paa ham: „Jeg havde altid Herren for mine Øjne; thi han er ved min højre Haand, for at jeg ikke skal rokkes.
26 Therefore my heart was glad and my tongue rejoiced. Also, my flesh will live in certain hope.
Derfor glædede mit Hjerte sig, og min Tunge jublede, ja, ogsaa mit Kød skal bo i Haab;
27 For you will not abandon my soul to Hades, neither will you allow your Holy One to see decay. (Hadēs g86)
thi du skal ikke lade min Sjæl tilbage i Dødsriget, ikke heller tilstede din hellige at se Forraadnelse. (Hadēs g86)
28 You revealed to me the ways of life; you will make me full of gladness with your face.'
Du har kundgjort mig Livets Veje; du skal fylde mig med Glæde for dit Aasyn.”
29 Brothers, I can speak to you confidently about the patriarch David, he both died and was buried, and his tomb is with us to this day.
I Mænd, Brødre! Jeg kan sige med Frimodighed til eder om Patriarken David, at han er baade død og begraven, og hans Grav er hos os indtil denne Dag.
30 Therefore, he was a prophet and knew that God had sworn with an oath to him, that he would set one of the fruit of his body upon his throne.
Da han nu var en Profet og vidste, at Gud med Ed havde tilsvoret ham, at af hans Lænds Frugt skulde en sidde paa hans Trone,
31 He saw what was to happen in the future and spoke about the resurrection of the Christ, 'He was neither abandoned to Hades, nor did his flesh see decay.' (Hadēs g86)
talte han, forudseende, om Kristi Opstandelse, at hverken blev han ladt tilbage i Dødsriget, ej heller saa hans Kød Forraadnelse. (Hadēs g86)
32 This Jesus—God raised him up, of which we all are witnesses.
Denne Jesus oprejste Gud, hvorom vi alle ere Vidner.
33 Therefore having been exalted to the right hand of God and having received the promised Holy Spirit from the Father, he has poured out what you see and hear.
Efter at nu han ved Guds højre Haand er ophøjet og af Faderen har faaet den Helligaands Forjættelse, har han udgydt denne, hvilket I baade se og høre.
34 For David did not ascend to the heaven, but he says, 'The Lord said to my Lord, “Sit at my right hand,
Thi David for ikke op til Himmelen; men han siger selv: „Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Haand,
35 until I make your enemies the stool for your feet.”'
indtil jeg faar lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.”
36 Therefore, let all the house of Israel certainly know that God has made him both Lord and Christ, this Jesus whom you crucified.”
Derfor skal hele Israels Hus vide for vist, at denne Jesus, hvem I korsfæstede, har Gud gjort baade til Herre og til Kristus.”
37 Now when they heard this, they were pierced in their hearts, and said to Peter and the rest of the apostles, “Brothers, what shall we do?”
Men da de hørte dette, stak det dem i Hjertet, og de sagde til Peter og de øvrige Apostle: „I Mænd, Brødre! hvad skulle vi gøre?”
38 Then Peter said to them, “Repent and be baptized, each of you, in the name of Jesus Christ for the forgiveness of your sins, and you will receive the gift of the Holy Spirit.
Men Peter sagde til dem: „Omvender eder, og hver af eder lade sig døbe paa Jesu Kristi Navn til eders Synders Forladelse; og I skulle faa den Helligaands Gave.
39 For the promise is to you and to your children and to all that are far off, as many people as the Lord our God will call.”
Thi for eder er Forjættelsen og for eders Børn og for alle dem, som ere langt borte, saa mange som Herren vor Gud vil tilkalde.”
40 With many other words he testified and urged them; he said, “Save yourselves from this wicked generation.”
Ogsaa med mange andre Ord vidnede han for dem og formanede dem, idet han sagde: „Lader eder frelse fra denne vanartede Slægt!”
41 Then they received his word and were baptized, and there were added in that day about three thousand souls.
De, som nu toge imod hans Ord, bleve døbte; og der føjedes samme Dag omtrent tre Tusinde Sjæle til.
42 They continued in the apostles' teaching and fellowship, in the breaking of bread and in prayers.
Og de holdt fast ved Apostlenes Lære og Samfundet, Brødets Brydelse og Bønnerne.
43 Fear came upon every soul, and many wonders and signs were done through the apostles.
Men der kom Frygt over enhver Sjæl, og der skete mange Undere og Tegn ved Apostlene.
44 All who believed were together and had all things in common,
Og alle de troende holdt sig sammen og havde alle Ting fælles.
45 and they sold their property and possessions and distributed them to all, according to the needs anyone had.
Og de solgte deres Ejendom og Gods og delte det ud iblandt alle, efter hvad enhver havde Trang til.
46 So day after day they continued with one purpose in the temple, and they broke bread in homes, and they shared food with glad and humble hearts,
Og idet de hver Dag vedholdende og endrægtigt kom i Helligdommen og brød Brødet hjemme, fik de deres Føde med Fryd og i Hjertets Enfold,
47 praising God and having favor with all the people, and every day the Lord added to their number those who were being saved.
idet de lovede Gud og havde Yndest hos hele Folket. Men Herren føjede daglig til dem nogle, som lode sig frelse.

< Acts 2 >