< Acts 12 >

1 Now about that time Herod the king laid hands on some who belonged to the church so that he might mistreat them.
Paa den Tid lagde Kong Herodes Haand paa nogle af Menigheden for at mishandle dem,
2 He killed James the brother of John with the sword.
og Jakob, Johannes's Broder, lod han henrette med Sværd.
3 After he saw that this pleased the Jews, he proceeded to arrest Peter also. That was during the days of unleavened bread.
Og da han saa, at det behagede Jøderne, gik han videre og lod ogsaa Peter gribe. Det var de usyrede Brøds Dage.
4 After arresting him, he put him in prison, assigning him over to four squads of soldiers to guard him; he was intending to bring him to the people after the Passover.
Og da han havde grebet ham, satte han ham i Fængsel og overgav ham til at bevogtes af fire Vagtskifter, hvert paa fire Stridsmænd, da han efter Paasken vilde føre ham frem for Folket.
5 So Peter was kept in the prison, but prayer was made earnestly to God for him by those in the church.
Saa blev da Peter bevogtet i Fængselet; men der blev af Menigheden holdt inderlig Bøn til Gud for ham.
6 On the night before Herod was going to bring him out for trial, Peter was sleeping between two soldiers, bound with two chains, while guards in front of the door were keeping watch over the prison.
Men da Herodes vilde til at føre ham frem, sov Peter den Nat imellem to Stridsmænd, bunden med to Lænker, og Vagter foran Døren bevogtede Fængselet.
7 Behold, an angel of the Lord suddenly appeared by him, and a light shone in the prison cell. He struck Peter on the side and woke him and said, “Get up quickly,” and his chains fell off his hands.
Og se, en Herrens Engel stod der, og et Lys straalede i Fangerummet, og han slog Peter i Siden og vækkede ham og sagde: „Staa op i Hast!‟ og Lænkerne faldt ham af Hænderne.
8 The angel said to him, “Dress yourself and put on your sandals.” Peter did so. The angel said to him, “Put on your outer garment and follow me.”
Og Engelen sagde til ham: „Bind op om dig, og bind dine Sandaler paa!‟ Og han gjorde saa. Og han siger til ham: „Kast din Kappe om dig, og følg mig!‟
9 So Peter followed the angel and went out. He did not know that what was done by the angel was real. He thought he was seeing a vision.
Og han gik ud og fulgte ham, og han vidste ikke, at det, som skete ved Engelen, var virkeligt, men mente, at han saa et Syn.
10 After they had passed by the first guard and the second, they came to the iron gate that led into the city; it opened for them by itself. They went out and went down a street, and the angel left him right away.
Men de gik igennem den første og den anden Vagt og kom til den Jernport, som førte ud til Staden; denne aabnede sig for dem af sig selv, og de kom ud og gik en Gade frem, og straks skiltes Engelen fra ham.
11 When Peter came to himself, he said, “Now I truly know that the Lord has sent his angel and delivered me out of the hand of Herod, and from everything the Jewish people were expecting.”
Og da Peter kom til sig selv, sagde han: „Nu ved jeg i Sandhed, at Herren udsendte sin Engel og udfriede mig af Herodes's Haand og al det jødiske Folks Forventning.‟
12 When he realized this, he went to the house of Mary the mother of John, also called Mark, where many people had gathered and were praying.
Og da han havde besindet sig, gik han til Marias Hus, hun, som var Moder til Johannes, med Tilnavn Markus, hvor mange vare forsamlede og bade.
13 When he knocked at the door of the gate, a servant girl named Rhoda came to answer.
Men da han bankede paa Døren til Portrummet, kom der en Pige ved Navn Rode for at høre efter.
14 When she recognized Peter's voice, out of joy she failed to open the door; instead, she came running into the room; she reported that Peter was standing at the door.
Og da hun kendte Peters Røst, lod hun af Glæde være at aabne Porten, men løb ind og forkyndte dem, at Peter stod uden for Porten.
15 So they said to her, “You are insane.” But she insisted that it was so. They said, “It is his angel.”
Da sagde de til hende: „Du raser.‟ Men hun stod fast paa, at det var saaledes. Men de sagde: „Det er hans Engel.‟
16 But Peter continued knocking, and when they had opened the door, they saw him and were amazed.
Men Peter blev ved at banke paa, og da de lukkede op, saa de ham og bleve forbavsede.
17 Peter motioned to them with his hand to be silent, and he told them how the Lord had brought him out of prison. He said, “Report these things to James and the brothers.” Then he left and went to another place.
Da vinkede han til dem med Haanden, at de skulde tie, og fortalte dem, hvorledes Herren havde ført ham ud af Fængselet, og han sagde: „Forkynder Jakob og Brødrene dette!‟ Og han gik ud og drog til et andet Sted.
18 Now when it became day, there was no small disturbance among the soldiers over what had happened to Peter.
Men da det blev Dag, var der ikke liden Uro iblandt Stridsmændene over, hvad der var blevet af Peter.
19 After Herod had searched for him and could not find him, he questioned the guards and ordered them to be put to death. Then he went down from Judea to Caesarea and stayed there.
Men da Herodes søgte ham og ikke fandt ham, forhørte han Vagten og befalede, at de skulde henrettes. Og han drog ned fra Judæa til Kæsarea og opholdt sig der.
20 Now Herod was very angry with the people of Tyre and Sidon. They went to him together. They persuaded Blastus, the king's assistant, to help them. Then they asked for peace, because their country received its food from the king's country.
Men han laa i Strid med Tyrierne og Sidonierne. Men de kom endrægtigt til ham og fik Blastus, Kongens Kammerherre, paa deres Side og bade om Fred, fordi deres Land fik Næringsmidler tilførte fra Kongens Land.
21 On a set day Herod dressed himself in royal clothing and sat on a throne; he made a speech to them.
Men paa en fastsat Dag iførte Herodes sig en Kongedragt og satte sig paa Tronen og holdt en Tale til dem.
22 The people shouted, “This is the voice of a god, not of a man!”
Og Folket raabte til ham: „Det er Guds Røst og ikke et Menneskes.‟
23 Immediately an angel of the Lord struck him, because he did not give God the glory; he was eaten by worms and died.
Men straks slog en Herrens Engel ham, fordi han ikke gav Gud Æren; og han blev fortæret af Orme og udaandede.
24 But the word of God increased and multiplied.
Men Guds Ord havde Fremgang og udbredtes.
25 So when Barnabas and Saul had completed their mission, they returned from Jerusalem, bringing with them John, also called Mark.
Og Barnabas og Saulus vendte tilbage fra Jerusalem efter at have fuldført deres Ærinde, og de havde Johannes, med Tilnavn Markus, med sig.

< Acts 12 >