< Psalms 77 >

1 I cry out to God; I cry aloud to him, and he hears me.
(Til Sangmesteren. Til Jedutun. Af Asaf. En Salme.) Jeg råber, højt til Gud, og han hører mig,
2 Whenever have trouble, I pray to the Lord; all during the night I lift up my hands while I pray, [but] nothing causes me to be comforted.
jeg søger Herren på Nødens Dag, min Hånd er om Natten utrættet udrakt, min Sjæl vil ikke lade sig trøste;
3 When I think about God, I (despair/think that he will never help me); when I meditate about him, I am discouraged.
jeg ihukommer Gud og stønner, jeg sukker, min Ånd vansmægter. (Sela)
4 [All during the night] he prevents me from sleeping; I am very worried, with the result that I do not know what to say.
Du holder mine Øjne vågne, jeg er urolig og målløs.
5 I think about days that have passed; I remember [what happened in] previous years.
Jeg tænker på fordums dage, ihukommer længst henrundne År;
6 I spend the whole night thinking [about things]; I meditate, and this is what I ask myself:
jeg gransker om Natten i Hjertet, grunder og ransager min Ånd.
7 “Will the Lord always reject us? Will he never again be pleased with us?
Vil Herren bortstøde for evigt og aldrig mer vise Nåde,
8 Has he stopped faithfully loving us? Will he not do for us what he promised to do?
er hans Miskundhed ude for stedse, hans Trofasthed omme for evigt og altid,
9 God promised to be merciful to us; has he forgotten that? Because he is angry [with us], has he decided to not be kind to us?”
har Gud da glemt at ynkes, lukket sit Hjerte i Vrede? (Sela)
10 Then I said, “What causes me to be [very] sad is that [it seems that] God, who is greater than any other god, is no longer powerful.”
Jeg sagde: Det er min Smerte; at den Højestes højre er ikke som før.
11 [But then], Yahweh, I recall/remember your great deeds; I remember the wonderful things that you did in the past.
Jeg kommer HERRENs Gerninger i Hu, ja kommer dine fordums Undere i Hu.
12 I meditate on all that you have done, and I think about your mighty acts.
Jeg tænker på al din Gerning og grunder over dine Værker.
13 God, everything that you do is holy; there is certainly no god [RHQ] who is great like you are!
Gud, din Vej var i Hellighed, hvo er en Gud så stor som Gud!
14 You are God, the one who performs miracles; you showed to people of many people-groups that you are powerful.
Du er en Gud, som gør Undere, du gjorde din Vælde kendt blandt Folkene,
15 By your power [MTY] you rescued your people [from Egypt]; you saved those who were descendants of Jacob and [his son] Joseph.
udøste dit Folk med din Arm, Jakobs og Josefs Sønner. (Sela)
16 [It was as though] the waters [of the Red Sea] saw you and became very afraid, and even the deepest part of the water shook.
Vandene så dig, Gud, Vandene så dig og vred sig i Angst, ja Dybet tog til at skælve;
17 Rain poured down from the clouds [PRS]; it thundered [very loudly] [PRS], and lightning flashed in all directions.
Skyerne udøste Vand, Skyhimlens Stemme gjaldede, dine Pile for hid og did;
18 Thunder crashed in the whirlwind, and lightning (lit up/flashed across) the entire sky [HYP]; the earth shook violently [DOU].
din bragende Torden rullede, Lynene oplyste Jorderig, Jorden bæved og skjalv;
19 [Then] you walked through the sea on a path that you made through the deep water, but your footprints could not be seen.
din Vej gik midt gennem Havet, din Sti gennem store Vande, dine Fodspor kendtes ikke.
20 You led your people like [a shepherd leads his] flock [of sheep], while Moses and Aaron were the leaders [of your people].
Du førte dit Folk som en Hjord ved Moses's og Arons Hånd.

< Psalms 77 >