< Psalms 142 >
1 Yahweh, I cry out to you; I plead [with you to help me].
En Undervisning; af David; da han var i Hulen; en Bøn.
2 I am bringing to you [all] my problems; I am telling you [all] my troubles/difficulties.
Med min Røst vil jeg raabe til Herren; med min Røst vil jeg bede til Herren om Naade.
3 When I am very discouraged, you know what I should do. Wherever I walk, [it is as though] my enemies have hidden traps for me [to fall into].
Jeg vil udøse min Klage for hans Ansigt, jeg vil give min Nød til Kende for hans Ansigt.
4 I look around, but there is no one who pays attention to me, no one who will protect me, no one who cares about [what happens to] me.
Naar min Aand er forsmægtet i mig, da kender du min Sti; paa Vejen, som jeg skulde gaa, have de skjult en Snare for mig.
5 [So] Yahweh, I cry out to you [to help me]; you are the one who protects me; and you are all that I need while I am alive.
Sku til højre, og se, der er ingen, som kendes ved mig; Tilflugt er forsvunden fra mig, ingen er omhyggelig for min Sjæl.
6 Listen to me while I cry out to you [for help], because I am very distressed. Rescue/Save me from those who are pursuing me, because they are very strong, with the result that I cannot [escape from them].
Jeg raabte til dig, Herre! jeg sagde: Du er min Tilflugt, min Del i de levendes Land.
7 Free/Rescue me from my troubles/difficulties [MET] in order that I may thank you. If you do that, when I am with godly/righteous [people], [I will praise you] for having been very good to me.
Giv Agt paa mit Skrig; thi jeg er bleven saare ringe; fri mig fra dem, som forfølge mig; thi de ere mig for stærke. Udfør min Sjæl af Fængsel til at prise dit Navn; de retfærdige skulle omgive mig, naar du gør vel imod mig.