< Luke 14 >

1 One Sabbath, when Jesus went to eat at the house of one of the rulers of the Pharisees, the people there were watching him closely.
Og det skete, da han kom ind i en af de øverste Farisæeres Hus paa en Sabbat for at holde Maaltid, at de toge Vare paa ham.
2 And behold, there in front of him was a man suffering from dropsy.
Og se, der stod en vattersottig Mand foran ham.
3 In response Jesus said to the lawyers and Pharisees, “Is it lawful to heal on the Sabbath?”
Og Jesus tog til Orde og sagde til de lovkyndige og Farisæerne: „Er det tilladt at helbrede paa Sabbaten eller ej?”
4 But they remained silent. So Jesus took hold of the man, healed him, and sent him away.
Men de tav. Og han tog paa ham og helbredte ham og lod ham fare.
5 Then he said to them, “Which of you whose son or ox falls into a pit on the Sabbath will not immediately pull him out?”
Og han tog til Orde og sagde til dem: „Hvem er der iblandt eder, som ikke straks, naar hans Søn eller Okse falder i en Brønd, drager dem op paa Sabbatsdagen?”
6 But they could give him no answer about these things.
Og de kunde ikke give Svar derpaa.
7 When Jesus noticed how the guests were choosing the places of honor for themselves, he told them a parable:
Men han sagde en Lignelse til de budne, da han gav Agt paa, hvorledes de udvalgte sig de øverste Pladser ved Bordet, og sagde til dem:
8 “When yoʋ are invited by someone to a wedding feast, do not recline in the place of honor, in case someone more honorable than yoʋ has been invited by yoʋr host.
„Naar du bliver buden af nogen til Bryllup, da sæt dig ikke øverst til Bords, for at ikke en fornemmere end du maatte være buden af ham,
9 Then the host, who invited you both, will come and say to yoʋ, ‘Give yoʋr place to this person.’ And with shame yoʋ will begin moving to the least important place.
og han, som indbød dig og ham, maatte komme og sige til dig: Giv denne Plads, og du da med Skam komme til at sidde nederst.
10 But when yoʋ are invited, go recline in the least important place, so that, when yoʋr host comes, he will say to yoʋ, ‘Friend, move up to a better place.’ Then yoʋ will be honored in the presence of those who are reclining at the table with yoʋ.
Men naar du bliver buden, da gaa hen og sæt dig nederst, for at, naar han kommer, som har indbudt dig, han da maa sige til dig: Ven! sæt dig højere op; da skal du have Ære for alle dem, som sidde til Bords med dig.
11 For everyone who exalts himself will be humbled, and he who humbles himself will be exalted.”
Thi enhver, som ophøjer sig selv, skal fornedres; og den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes.”
12 Jesus also said to the man who had invited him, “When yoʋ prepare a luncheon or a dinner, do not invite yoʋr friends, yoʋr brothers, yoʋr relatives, or yoʋr rich neighbors. If yoʋ do, they may invite yoʋ in return, and yoʋ will be repaid.
Men han sagde ogsaa til ham, som havde indbudt ham: „Naar du gør Middags- eller Aftensmaaltid, da byd ikke dine Venner, ej heller dine Brødre, ej heller dine Frænder, ej heller rige Naboer, for at ikke ogsaa de skulle indbyde dig igen, og du faa Vederlag.
13 But when yoʋ prepare a banquet, invite the poor, the maimed, the lame, and the blind.
Men naar du gør et Gæstebud, da indbyd fattige, vanføre, lamme, blinde!
14 Then yoʋ will be blessed. Since they do not have the means to repay yoʋ, yoʋ will be repaid at the resurrection of the righteous.”
Saa skal du være salig; thi de have intet at gengælde dig med; men det skal gengældes dig i de retfærdiges Opstandelse.”
15 When one of the men reclining at the table with Jesus heard these things, he said to him, “Blessed is he who will eat at the feast in the kingdom of God.”
Men da en af dem, som sade med til Bords, hørte dette, sagde han til ham: „Salig er den, som holder Maaltid i Guds Rige.”
16 Jesus said to him, “A man prepared a great banquet and invited many guests.
Men han sagde til ham: „Der var en Mand, som gjorde en stor Nadvere og indbød mange.
17 At the time for the banquet he sent his servant to tell those who had been invited, ‘Come, for everything is now ready.’
Og han udsendte sin Tjener paa Nadverens Time for at sige til de budne: Kommer! thi nu er det beredt.
18 But they all alike began to make excuses. The first one said to him, ‘I have bought a field, and I need to go out and see it. I ask yoʋ to have me excused.’
Og de begyndte alle som een at undskylde sig. Den første sagde til ham: Jeg har købt en Mark og har nødig at gaa ud og se den; jeg beder dig, hav mig undskyldt!
19 Another said, ‘I have bought five yoke of oxen, and I am on my way to try them out. I ask yoʋ to have me excused.’
Og en anden sagde: Jeg har købt fem Par Okser og gaar hen at prøve dem; jeg beder dig, hav mig undskyldt!
20 Still another said, ‘I have married a woman, and for that reason I cannot come.’
Og en anden sagde: Jeg har taget mig en Hustru til Ægte, og derfor kan jeg ikke komme.
21 So the servant came back and told these things to his master. Then the master of the house became angry and said to his servant, ‘Go out quickly into the streets and lanes of the city, and bring in the poor, the maimed, the lame, and the blind.’
Og Tjeneren kom og meldte sin Herre dette; da blev Husbonden vred og sagde til sin Tjener: Gaa hurtig ud paa Byens Stræder og Gader, og før de fattige og vanføre og lamme og blinde herind!
22 After the servant had done so, he said, ‘Master, it has been done as yoʋ commanded, and there is still room.’
Og Tjeneren sagde: Herre! det er sket, som du befalede, og der er endnu Rum.
23 So the master said to the servant, ‘Go out to the highways and hedges and compel people to come in, so that my house may be filled.
Og Herren sagde til Tjeneren: Gaa ud paa Vejene og ved Gærderne og nød dem til at gaa ind, for at mit Hus kan blive fuldt.
24 For I tell you that none of those men who were invited will get a taste of my banquet.’ For many are called, but few are chosen.”
Thi jeg siger eder, at ingen af hine Mænd, som vare budne, skal smage min Nadvere.”
25 Now large crowds were traveling with Jesus, and he turned and said to them,
Men store Skarer gik med ham, og han vendte sig og sagde til dem:
26 “If anyone comes to me and does not hate his father and mother, wife and children, brothers and sisters, and even his own life, he cannot be my disciple.
„Dersom nogen kommer til mig og ikke hader sin Fader og Moder og Hustru og Børn og Brødre og Søstre, ja endog sit eget Liv, kan han ikke være min Discipel.
27 And whoever does not bear his own cross and follow me cannot be my disciple.
Den, som ikke bærer sit Kors og følger efter mig, kan ikke være min Discipel.
28 For which of you who wants to build a tower does not first sit down and estimate the cost, to see if he has what he needs to complete it?
Thi hvem iblandt eder, som vil bygge et Taarn, sætter sig ikke først hen og beregner Omkostningen, om han har nok til at fuldføre det,
29 For if he lays the foundation and is not able to finish it, all who are looking on will begin to mock him,
for at ikke, naar han faar lagt Grunden og ej kan fuldende det, alle, som se det, skulle begynde at spotte ham og sige:
30 saying, ‘This man began to build and was not able to finish.’
Dette Menneske begyndte at bygge og kunde ikke fuldende det.
31 Or what king, when he is going out to confront another king in battle, does not first sit down and consider whether he is able with ten thousand men to face the king who is coming against him with twenty thousand men?
Eller hvilken Konge, som drager ud for at gaa i Kamp imod en anden Konge, sætter sig ikke først hen og raadslaar, om han er mægtig til med ti Tusinde at møde den, som kommer imod ham med tyve Tusinde?
32 If he is not able to do so, he sends a delegation while the other is still far away and asks for terms of peace.
Men hvis ikke, sender han, medens den anden endnu er langt borte, Sendebud hen og underhandler om Fred.
33 So then, any one of you who does not give up all his possessions cannot be my disciple.
Saaledes kan da ingen af eder, som ikke forsager alt det, han ejer, være min Discipel.
34 “Salt is good, but if salt loses its flavor, with what shall it be seasoned?
Saltet er altsaa godt; men dersom ogsaa Saltet mister sin Kraft, hvorved skal det da faa den igen?
35 It is fit neither for the soil nor for the manure pile, so it is thrown out. He who has ears to hear, let him hear.”
Det er ikke tjenligt hverken til Jord eller til Gødning; man kaster det ud. Den, som har Øren at høre med, han høre!”

< Luke 14 >