< Romans 8 >
1 There is therefore no condemnation, to them who, in Jesus Messiah, walk not after the flesh.
Saa er der da nu ingen Fordømmelse for dem, som ere i Kristus Jesus.
2 For the law of the spirit of life, which is in Jesus Messiah, hath emancipated thee from the law of sin and death.
Thi Livets Aands Lov frigjorde mig i Kristus Jesus fra Syndens og Dødens Lov.
3 Inasmuch as the law was impotent, by means of the weakness of the flesh, God sent his Son in the likeness of sinful flesh, on account of sin; that He might, in his flesh, condemn sin;
Thi det, som var Loven umuligt, det, hvori den var afmægtig ved Kødet, det gjorde Gud, idet han sendte sin egen Søn i syndigt Køds Lighed og for Syndens Skyld og saaledes domfældte Synden i Kødet,
4 so that the righteousness of the law might be fulfilled in us; since it is not in the flesh that we walk, but in the Spirit.
for at Lovens Krav skulde opfyldes i os, som ikke vandre efter Kødet, men efter Aanden.
5 For they who are in the flesh, do mind the things of the flesh: and they who are of the Spirit, do mind the things of the Spirit.
Thi de, som lade sig lede af Kødet, hige efter det kødelige; men de, som lade sig lede af Aanden, hige efter det aandelige.
6 For minding the things of the flesh, is death; but minding the things of the Spirit, is life and peace.
Thi Kødets Higen er Død, men Aandens Higen er Liv og Fred,
7 Because minding the things of the flesh, is enmity towards God: for it doth not subject itself to the law of God, because it is not possible.
efterdi Kødets Higen er Fjendskab imod Gud, thi det er ikke Guds Lov lydigt, det kan jo ikke heller være det.
8 And they who are in the flesh cannot Please God.
Og de, som ere i Kødet, kunne ikke tækkes Gud.
9 Ye, however, are not in the flesh, but in the Spirit; if the Spirit of God truly dwelleth in you. And if in any one there is not the Spirit of Messiah he is none of his.
I derimod ere ikke i Kødet, men i Aanden, om ellers Guds Aand bor i eder. Men om nogen ikke har Kristi Aand, saa hører han ham ikke til.
10 But if Messiah is in you, the body is dead, in regard to sin; and the Spirit is alive in regard to righteousness.
Men om Kristus er i eder, da er vel Legemet dødt paa Grund af Synd, men Aanden er Liv paa Grund af Retfærdighed.
11 And if the Spirit of him, who raised our Lord Jesus Messiah from the dead, dwelleth in you; he who raised our Lord Jesus Messiah from the dead, will also vivify your dead bodies, because of his Spirit that dwelleth in you.
Men om hans Aand, der oprejste Jesus fra de døde, bor i eder, da skal han, som oprejste Kristus fra de døde, levendegøre ogsaa eders dødelige Legemer ved sin Aand, som bor i eder.
12 Now we are debtors, my Brethren, not to the flesh, that we should walk according to the flesh:
Altsaa, Brødre! ere vi ikke Kødets Skyldnere, saa at vi skulde leve efter Kødet;
13 - (For if ye live according to the flesh, ye are to die. But if, by the Spirit, ye mortify the practices of the body, ye will live.
thi dersom I leve efter Kødet, skulle I dø, men dersom I ved Aanden døde Legemets Gerninger, skulle I leve.
14 For they who are led by the Spirit of God, they are the sons of God: )
Thi saa mange som drives af Guds Aand, disse ere Guds Børn.
15 For ye have not received the spirit of bondage, again to fear; but ye have received the Spirit of adoption, by which we cry, Father, our Father.
I modtoge jo ikke en Trældoms Aand atter til Frygt, men I modtoge en Sønneudkaarelses Aand, i hvilken vi raabe: Abba, Fader!
16 And this Spirit testifieth to our spirit, that we are the sons of God.
Aanden selv vidner med vor Aand, at vi ere Guds Børn.
17 And if sons, then heirs; heirs of God, and participators of the inheritance of Jesus Messiah: so that, if we suffer with him, we shall also be glorified with him.
Men naar vi ere Børn, ere vi ogsaa Arvinger, Guds Arvinger og Kristi Medarvinger, om ellers vi lide med ham for ogsaa at herliggøres med ham.
18 For I reckon, that the sufferings of the present time, are not comparable with the glory which is to be developed in us.
Thi jeg holder for, at den nærværende Tids Lidelser ikke ere at regne imod den Herlighed, som skal aabenbares paa os.
19 For the whole creation is hoping and waiting for the development of the sons of God.
Thi Skabningens Forlængsel venter paa Guds Børns Aabenbarelse.
20 For the creation was subjected to vanity, not by its own choice, but because of him who subjected it,
Thi Skabningen blev underlagt Forgængeligheden, ikke med sin Villie, men for hans Skyld, som lagde den derunder,
21 in the hope, that also the creation itself would be emancipated from the bondage of corruption, into the liberty of the glory of the sons of God.
med Haab om, at ogsaa Skabningen selv skal blive frigjort fra Forkrænkelighedens Trældom til Guds Børns Herligheds Frihed.
22 For we know, that all the creatures are groaning and travailing in pain unto this day.
Thi vi vide, at hele Skabningen tilsammen sukker og er tilsammen i Veer indtil nu.
23 And not only they, but we also in whom are the first fruits of the Spirit, we groan within ourselves, and look anxiously for the adoption of sons, the redemption of our bodies.
Dog ikke det alene, men ogsaa vi selv, som have Aandens Førstegrøde, ogsaa vi sukke ved os selv, idet vi forvente en Sønneudkaarelse, vort Legemes Forløsning.
24 Because we live in hope. But hope that is seen, is not hope: for if we saw it, how should we hope for it?
Thi i Haabet bleve vi frelste. Men et Haab, som ses, er ikke et Haab; thi hvad en ser, hvor kan han tillige haabe det?
25 But if we hope for that which is not seen, we are in patient waiting.
Men dersom vi haabe det, som vi ikke se, da forvente vi det med Udholdenhed.
26 So also the Spirit aideth our weakness. For we know not what to pray for, in a proper manner; but the Spirit prayeth for us, with groans not expressible:
Og ligeledes kommer ogsaa Aanden vor Skrøbelighed til Hjælp; thi vi vide ikke, hvad vi skulle bede om, som det sig bør, men Aanden selv gaar i Forbøn for os med uudsigelige Sukke.
27 and the explorer of hearts, he knoweth what is the mind of the Spirit; because he prayeth for the saints, agreeably to the good pleasure of God.
Og han, som ransager Hjerterne, ved, hvad Aandens Higen er, at den efter Guds Villie gaar i Forbøn for hellige.
28 And we know that he aideth him in all things, for good, who love God; them whom he predestined to be called.
Men vi vide, at alle Ting samvirke til gode for dem, som elske Gud, dem, som efter hans Beslutning ere kaldede.
29 And he knew them, previously; and he sealed them with the likeness of the image of his Son; that He might be the first-born of many brothers.
Thi dem, han forud kendte, forudbestemte han ogsaa til at blive ligedannede med hans Søns Billede, for at han kunde være førstefødt iblandt mange Brødre.
30 And those whom he previously sealed, them he called: and those whom he called, them he justified: and those whom he justified, them he glorified.
Men dem, han forudbestemte, dem kaldte han ogsaa; og dem, han kaldte, dem retfærdiggjorde han ogsaa; men dem, han retfærdiggjorde, dem herliggjorde han ogsaa.
31 What then shall we say of these things? If God is for us; who is against us?
Hvad skulle vi da sige til dette? Er Gud for os, hvem kan da være imod os?
32 And, if he spared not his Son, but gave him up for us all, how shall he not give us all things, with him?
Han, som jo ikke sparede sin egen Søn, men gav ham hen for os alle, hvorledes skulde han ikke ogsaa med ham skænke os alle Ting?
33 Who will set himself against the chosen of God? It is God who justifieth.
Hvem vil anklage Guds udvalgte? Gud er den, som retfærdiggør.
34 Who is it that condemneth? Messiah died, and arose, and is on the right hand of God, and maketh intercession for us.
Hvem er den, som fordømmer? Kristus er den, som er død, ja, meget mere, som er oprejst, som er ved Guds højre Haand, som ogsaa gaar i Forbøn for os.
35 What will sever me from the love of Messiah? Will affliction? or distress? or persecution? or famine? or nakedness? or peril? or the sword?
Hvem skal kunne skille os fra Kristi Kærlighed? Trængsel eller Angest eller Forfølgelse eller Hunger eller Nøgenhed eller Fare eller Sværd?
36 As it is written: For thy sake, we die daily: and, we are accounted as sheep for the slaughter.
som der er skrevet: „For din Skyld dræbes vi den hele Dag, vi bleve regnede som Slagtefaar.‟
37 But in all these things we are victorious, by means of him who loved us.
Men i alt dette mere end sejre vi ved ham, som elskede os.
38 For I am persuaded, that neither death, nor life, nor angels, nor principalities, nor powers, nor things present, nor things to come,
Thi jeg er vis paa, at hverken Død eller Liv eller Engle eller Magter eller noget nærværende eller noget tilkommende eller Kræfter
39 nor height, nor depth, nor any other creature, will be able to sever me from the love of God, which is in our Lord Jesus Messiah.
eller det høje eller det dybe eller nogen anden Skabning skal kunne skille os fra Guds Kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.