< Matthew 18 >

1 In that hour the disciples approached Jesus, and said: Who is the greatest in the kingdom of heaven?
I den samme Stund kom Disciplene hen til Jesus og sagde: "Hvem er da den største i Himmeriges Rige?"
2 And Jesus called a child, and placed him in the midst of them,
Og han kaldte et lille Barn til sig og stillede det midt iblandt dem
3 and said: Verily I say to you, that unless ye be converted, and become like children, ye will not enter the kingdom of heaven.
og sagde: "Sandelig, siger jeg eder, uden I omvende eder og blive som Børn, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige.
4 He therefore that shall humble himself like this child, he will be great in the kingdom of heaven.
Derfor, den, som fornedrer sig selv som dette Barn, han er den største i Himmeriges Rige.
5 And he that shall receive in my name one who is like to this child, he receiveth me.
Og den, som modtager et eneste sådant Barn for mit Navns Skyld, modtager mig.
6 And whosoever shall stumble one of these little ones that believe in me, it were better for him that a millstone were suspended to his neck, and that he were sunk in the depths of the sea.
Men den, som forarger een af disse små, som tro på mig, ham var det bedre, at der var hængt en Møllesten om hans Hals, og han var sænket i Havets Dyb.
7 Woe to the world because of stumbling blocks! For it must be, that stumbling blocks come. But, woe to the person by whose means the stumbling blocks come.
Ve Verden for Forargelserne! Thi vel er det nødvendigt, at Forargelserne komme; dog ve det Menneske, ved hvem Forargelsen kommer!
8 If then thy hand or thy foot make thee stumble, cut it off and cast it from thee: for it is good for thee to enter into life lame or mutilated, and not that, with two hands or two feet, thou fall into eternal fire. (aiōnios g166)
Men dersom din Hånd eller din Fod forarger dig, da hug den af, og kast den fra dig! Det er bedre for dig at gå lam eller som en Krøbling ind til Livet end at have to Hænder og to Fødder og blive kastet i den evige Ild. (aiōnios g166)
9 And if thine eye make thee stumble, pluck it out and cast it from thee: for it is good for thee to enter into life with one eye, and not that, with two eyes, thou fall into the hell of fire. (Geenna g1067)
Og dersom dit Øje forarger dig, da riv det ud, og kast det fra dig! Det er bedre for dig at gå enøjet ind til Livet end at have to Øjne og blive kastet i Helvedes Ild. (Geenna g1067)
10 See that ye despise not one of these little ones; for I say to you, That their angels in heaven, at all times, are beholding the face of my Father who is in heaven.
Ser til, at I ikke foragte en eneste af disse små; thi jeg siger eder: Deres Engle i Himlene se altid min Faders Ansigt, som er i Himlene.
11 For the Son of man, hath come to give life to that which was lost.
Thi Menneskesønnen er kommen for at frelse det fortabte.
12 How doth it appear to you? If a man should have a hundred sheep, and one of them should go astray, will he not leave the ninety and nine in the mountains, and go and seek the one that strayed?
Hvad tykkes eder? Om et Menneske har hundrede Får, og eet af dem farer vild, forlader han da ikke de ni og halvfemsindstyve og går ud i Bjergene og leder efter det vildfarne?
13 And if he find it, verily I say to you, that he rejoiceth in it, more than in the ninety and nine that did not stray.
Og hænder det sig, at han finder det, sandelig, siger jeg eder, han glæder sig mere over det end over de ni og halvfemsindstyve, som ikke ere farne vild.
14 Just so, it is not the pleasure of your Father who is in heaven, that one of these little ones should perish.
Således er det ikke eders himmelske Faders Villie, at en eneste af disse små skal fortabes.
15 Moreover, if thy brother commit an offence against thee, go and admonish him between thee and him only. If he hear thee, thou hast gained thy brother.
Men om din Broder synder imod dig, da gå hen og revs ham mellem dig og ham alene; hører han dig, da har du vundet din Broder.
16 But if he hear thee not, take with thee one or two, that at the mouth of two or three witnesses every word may be established.
Men hører han dig ikke, da tag endnu een eller to med dig, for at "hver Sag må stå fast efter to eller tre Vidners Mund."
17 And if he will also not hear them, tell it to the church. And if he will also not hear the church, let him be to thee as a publican and a heathen.
Men er han dem overhørig, da sig det til Menigheden; men er han også Menigheden overhørig, da skal han være for dig ligesom en Hedning og en Tolder.
18 Verily I say to you, That whatever ye shall bind on earth, shall be bound in heaven: and whatever ye shall unbind on earth, shall be unbound in heaven.
Sandelig, siger jeg eder, hvad som helst I binde på Jorden, skal være bundet i Himmelen; og hvad som helst I løse på Jorden, skal være løst i Himmelen.
19 Again I say to you, That if two of you shall agree on earth concerning any thing that they shall ask, it shall be to them from my Father who is in heaven.
Atter siger jeg eder, at dersom to af eder blive enige på Jorden om hvilken som helst Sag, hvorom de ville bede, da skal det blive dem til Del fra min Fader, som er i Himlene.
20 For where two or three are assembled in my name, there am I in the midst of them.
Thi hvor to eller tre ere forsamlede om mit Navn, der er jeg midt iblandt dem."
21 Then Cephas approached him, and said to him: My Lord, how many times, if my brother commit offence against me, shall I forgive him? up to seven times?
Da trådte Peter frem og sagde til ham: "Herre! hvor ofte skal jeg tilgive min Broder, når han synder imod mig? mon indtil syv Gange?"
22 Jesus said to him: I do not say to thee, up to seven times, but up to seventy times seven.
Jesus siger til ham: "Jeg siger dig: ikke indtil syv Gange, men indtil halvfjerdsindstyve Gange syv Gange.
23 Therefore the kingdom of heaven is like to some king, who wished to have a reckoning with his servants.
Derfor lignes Himmeriges Rige ved en Konge, som vilde holde Regnskab med sine Tjenere.
24 And when he began to reckon, they brought to him one debtor of ten thousand talents.
Men da han begyndte at holde Regnskab, blev en, som var ti Tusinde Talenter skyldig, ført frem for ham.
25 And as he had not wherewith to pay, his lord commanded him to be sold, him and his wife and his children, and all that he possessed, and payment to be made.
Og da han intet havde at betale med, bød hans Herre, at han og hans Hustru og Børn og alt det, han havde, skulde sælges, og Gælden betales.
26 And that servant fell down and worshipped him, and said: My lord, have patience with me, and I will pay thee the whole.
Da faldt Tjeneren ned for ham, bønfaldt ham og sagde: Herre, vær langmodig med mig, så vil jeg betale dig det alt sammen.
27 And his lord had compassion on that servant, and set him free, and forgave him his debt.
Da ynkedes samme Tjeners Herre inderligt over ham og lod ham løs og eftergav ham Gælden.
28 Then that servant went out, and found one of his fellowservants who owed him a hundred denarii. And he laid hold of him and choked him, and said to him: Pay me what thou owest me.
Men den samme Tjener gik ud og traf en af sine Medtjenere, som var ham hundrede Denarer skyldig; og han greb fat på ham og var ved at kvæle ham og sagde: Betal, hvad du er skyldig!
29 And that fellow-servant fell at his feet and entreated him, and said: Have patience with me, and I will pay thee the whole.
Da faldt hans Medtjener ned for ham og bad ham og sagde: Vær langmodig med mig, så vil jeg betale dig.
30 But he would not, but went and cast him into prison, until he should pay him what he owed him.
Men han vilde ikke, men gik hen og kastede ham i Fængsel, indtil han betalte, hvad han var skyldig.
31 And when their fellow-servants saw what was done, it grieved them much; and they came and made known to their lord all that had occurred.
Da nu hans Medtjenere så det, som skete, bleve de såre bedrøvede og kom og forklarede for deres Herre alt, hvad der var sket.
32 Then his lord called him, and said to him: Thou vile servant! Lo, I forgave thee that whole debt, because thou entreatedst of me:
Da kalder hans Herre ham for sig og siger til ham: Du onde Tjener! al den Gæld eftergav jeg dig, fordi du bad mig.
33 oughtest not thou also to have compassion on thy fellow-servant, as I had compassion on thee?
Burde ikke også du forbarme dig over din Medtjener, ligesom jeg har forbarmet mig over dig.
34 And his lord was angry, and delivered him over to the torturers, until he should pay all he owed him.
Og hans Herre blev vred og overgav ham til Bødlerne, indtil han kunde få betalt alt det, han var ham skyldig.
35 So will my Father who is in heaven do to you, unless ye from your heart forgive each his brother his offence.
Således skal også min himmelske Fader gøre mod eder, om I ikke af Hjertet tilgive, enhver sin Broder."

< Matthew 18 >