< Psalms 95 >
1 Come let us sing for joy to Yahweh let us shout for joy to [the] rock of salvation our.
Kommer, lader os synge med Fryd for Herren, lader os raabe af Glæde for vor Frelses Klippe!
2 Let us approach presence his with thanksgiving with songs let us shout for joy to him.
Lader os komme frem for hans Ansigt med Tak, lader os raabe af Glæde for ham med Psalmer!
3 For [is] a God great Yahweh and a king great above all gods.
Thi Herren er en stor Gud, ja, en stor Konge over alle Guder.
4 Whom [are] in hand his [the] depths of [the] earth and [the] peaks of [the] mountains [belong] to him.
I hans Haand ere Jordens Dybder, og Bjergenes Højder høre ham til.
5 Whom [belongs] to him the sea and he he made it and [the] dry land hands his they formed.
Havet er hans, og han har skabt det, og hans Hænder have dannet det tørre Land.
6 Come let us bow down and let us kneel down let us kneel before Yahweh maker our.
Kommer, lader os tilbede og nedbøje os, lader os bøje Knæ for Herren, vor Skabers Ansigt!
7 For he [is] God our and we [are] [the] people of pasture his and [the] flock of hand his this day if to voice his you will listen.
Thi han er vor Gud, og vi ere det Folk, han føder, og den Hjord, hans Haand leder: Vilde I dog i Dag høre hans Røst!
8 May not you harden heart your like Meribah like [the] day of Massah in the wilderness.
Forhærder ikke eders Hjerte, som ved Meriba, som paa den Dag ved Massa udi Ørken,
9 When they put to [the] test me ancestors your they tested me also they had seen work my.
hvor eders Fædre fristede mig; de prøvede mig, og de saa min Gerning.
10 Forty year[s] - I loathed a generation and I said [are] a people [who] go astray of heart they and they not they know ways my.
Fyrretyve Aar kededes jeg ved den Slægt og sagde: De ere et Folk, som farer vild med Hjertet, de kendte ikke mine Veje,
11 That I swore an oath in anger my if they will go! into rest my.
saa at jeg svor i min Vrede: De skulle ikke komme til min Hvile!