< Psalms 94 >
1 O God of vengeance O Yahweh O God of vengeance shine forth.
Herre! Gud, hvem Hævnen hører til, Gud, hvem Hævnen hører til, aabenbar dig herligt!
2 Raise yourself up O judge of the earth repay recompense to proud [people].
Rejs dig, du Jordens Dommer! bring Gengældelse over de hovmodige.
3 Until when? wicked [people] - O Yahweh until when? wicked [people] will they exult.
Herre! hvor længe skulle de ugudelige, hvor længe skulle de ugudelige fryde sig?
4 They pour forth they speak arrogance they boast all [those who] do wickedness.
De udgyde en Strøm af Ord, de føre fræk Tale; de rose sig selv, alle de, som øve Uret.
5 People your O Yahweh they crush and inheritance your they afflict.
Herre! de knuse dit Folk og plage din Arv.
6 [the] widow And [the] sojourner they kill and fatherless ones they murder.
De ihjelslaa Enken og den fremmede og myrde de faderløse.
7 And they said not he will see Yahweh and not he will perceive [the] God of Jacob.
Og de sagde: Herren ser det ikke, og Jakobs Gud mærker det ikke.
8 Understand O stupid [ones] among the people and O fools when? will you have insight.
Giver dog Agt, I ufornuftige iblandt Folket! og I Daarer! naar ville I blive kloge?
9 ¿ [the] planter of [the] ear ¿ Not does he hear or? [the] former of [the] eye ¿ not does he see.
Mon han, som plantede Øret, ikke skulde høre? eller mon han, som dannede Øjet, ikke skulde se?
10 ¿ [the] discipliner of Nations ¿ not does he rebuke the [one who] teaches humankind knowledge.
Mon han, som advarer Hedningerne, ikke skulde straffe? han, som lærer et Menneske Kundskab!
11 Yahweh [is] knowing [the] thoughts of a person that they [are] a breath.
Herren kender Menneskenes Tanker, thi de ere Forfængelighed.
12 How blessed! - [is] the man whom you discipline him O Yahweh and from law your you teach him.
Salig er den Mand, som du, Herre! advarer, og den, du underviser ud af din Lov
13 To give quiet to him from days of trouble until it will be dug for the wicked a pit.
for at skaffe ham Hvile fra de onde Dage, indtil der bliver gravet en Grav for den ugudelige.
14 For - not he will abandon Yahweh people his and inheritance his not he will forsake.
Thi Herren skal ikke opgive sit Folk og ej forlade sin Arv.
15 For to righteousness it will return judgment and [will be] after it all [people] upright of heart.
Thi Retten skal vende tilbage til Retfærdighed, og alle de oprigtige af Hjertet skulle efterfølge den.
16 Who? will he rise up for me with evil-doers who? will he take his stand for me with [those who] do wickedness.
Hvo staar hos mig imod de onde? hvo stiller sig hos mig imod dem, som gøre Uret?
17 If not Yahweh [had been] a help of me like a little - it dwelt silence self my.
Dersom Herren ikke havde været min Hjælp, da havde min Sjæl paa lidet nær boet i det stille.
18 If I said it has slipped foot my covenant loyalty your O Yahweh it supported me.
Der jeg sagde: Min Fod snublede, da opholdt, o Herre! din Miskundhed mig.
19 In [the] multitude of disquieting thoughts my in inner being my consolations your they delighted self my.
Der jeg havde mange Bekymringer i mit Inderste, da forlystede din Trøst min Sjæl.
20 ¿ Will it be joined to you a throne of destruction [which] fashions mischief on a decree.
Skulde Ondskabens Trone have Samkvem med dig? den, som gør Uret tvært imod, hvad Ret er?
21 They band together on [the] life of [the] righteous and blood innocent they condemn as guilty.
De slaa sig sammen skarevis imod en retfærdigs Sjæl, og de fordømme uskyldigt Blod.
22 And he has become Yahweh of me a refuge and God my [the] rock of shelter my.
Men Herren blev mig en Befæstning, og min Gud blev mig en Tilflugts Klippe.
23 And he brought back on them - wickedness their and in evil their he will destroy them he will destroy them Yahweh God our.
Og han har ladet deres Uret falde tilbage over dem og skal udrydde dem for deres Ondskab; Herren vor Gud skal udrydde dem.