Psalms 88
1 A song a psalm of [the] sons of Korah to the choirmaster on Machalath to sing a poem of Heman the Ezrachite. O Yahweh [the] God of salvation my day I have cried out in the night before you.
En Sang, en Psalme; af Koras Børn; til Sangmesteren; til Makalath-Leanoth; en Undervisning af Heman, Esrahiteren. Herre, min Frelses Gud! jeg har raabt om Dagen, ja, om Natten for dig.
2 May it come before you prayer my incline ear your to cry of entreaty my.
Lad min Bøn komme for dit Ansigt, bøj dit Øre til mit Raab!
Thi min Sjæl er mæt af Ulykker, og mit Liv er Dødsriget nær. (Sheol h7585)
4 I am reckoned with [those who] go down of [the] pit I am like a man [whom] there not [is] strength.
Jeg agtes lige med dem, som fare ned i Hulen, jeg er som en Mand uden Kraft,
5 Among the dead a [person] set free like [those] slain - [who] lie of [the] grave whom not you remember them again and they from hand your they are cut off.
løsladt iblandt de døde, som de ihjelslagne, der ligge i Graven, hvilke du ikke ydermere kommer i Hu, da de ere udrevne af din Haand.
6 You have put me in a pit of lowest parts in [the] dark places in [the] depths.
Du har lagt mig i Hulen hernedenunder, i de mørke, i de dybe Steder.
7 On me it has lain anger your and all breakers your you have afflicted [me] (Selah)
Din Vrede har lagt sig tungt paa mig, og du trænger mig med alle dine Bølger. (Sela)
8 You have removed far away acquaintances my from me you have made me abominations to them [I am] shut up and not I will go out.
Du har fjernet mine Kyndinger langt fra mig, du har gjort mig vederstyggelig for dem, jeg er indelukket og gaar ikke ud.
9 Eye my it is faint from affliction I have called out to you O Yahweh on every day I have spread out to you hands my.
Mit Øje er bedrøvet af Elendighed; Herre! jeg har raabt til dig den ganske Dag, jeg har udbredt mine Hænder til dig.
10 ¿ For the dead will you do wonder[s] or? [the] shades will they arise - will they give thanks to? you (Selah)
Vil du vel gøre Undere for de døde? eller skulle Dødninger opstaa, skulle de takke dig? (Sela)
11 ¿ Will it be recounted in the grave covenant loyalty your faithfulness your in Abaddon.
Fortælles der vel i Graven om din Miskundhed? om din Sandhed i Dødens Bo?
12 ¿ Will it be known in the darkness wonder[s] your and righteousness your in [the] land of forgetting.
Kendes vel dine Undere i Mørket? eller din Retfærdighed i Forglemmelsens Land?
13 And I - to you O Yahweh I cry for help and in the morning prayer my it comes to meet you.
Men jeg har raabt til dig Herre! og min Bøn kommer dig i Møde om Morgenen.
14 Why? O Yahweh do you reject self my do you hide? face your from me.
Hvorfor, Herre! forkaster du min Sjæl? du skjuler dit Ansigt for mig.
15 [have been] afflicted I and [have been] about to die from youth I have borne terrors your I am perplexed.
Elendig er jeg og som en døende fra min Ungdom af; jeg bærer paa Rædsel for dig, jeg maa fortvivle.
16 Over me they have passed anger your terrors your they have destroyed me.
Din Vredes Flammer ere gaaede hen over mig; Rædsler for dig have tilintetgjort mig.
17 They have surrounded me like water all the day they have surrounded me altogether.
De have omringet mig som Vande den ganske Dag, de have omspændt mig tilsammen.
18 You have removed far away from me [one who] loves and a friend acquaintances my darkness.
Du har fjernet min Ven og Stalbroder langt fra mig; mine Kyndinger ere Mørkets Sted.
