Psalms 38
1 A psalm of David to make remembrance. O Yahweh may not in anger your you rebuke me and in wrath your may you chasten me.
En Psalme af David; til Ihukommelse.
2 For arrows your they have penetrated me and it has come down on me hand your.
Herre! straf mig ikke i din Vrede og tugt mig ikke i din Harme.
3 There not [is] soundness in flesh my because of indignation your there not [is] health in bones my because of sin my.
Thi dine Pile ere dybt nedtrykte i mig, og din Haand har lagt sig paa mig.
4 For iniquities my they have passed over head my like a burden heavy they are [too] heavy for me.
Der er intet sundt paa mit Kød for din Vredes Skyld; der er ingen Fred i mine Ben for min Synds Skyld.
5 They stink they fester wounds my because of folly my.
Thi mine Misgerninger ere gaaede mig over Hovedet; de ere blevne mig for svare som en svar Byrde.
6 I am bent down I am bent over up to muchness all the day mourning I have gone about.
Mine Saar lugte ilde, de ere raadne for min Daarskabs Skyld.
7 For loins my they are full burning [pain] and there not [is] soundness in flesh my.
Jeg gaar kroget, jeg er saare nedbøjet; jeg gaar hver Dag i Sørgeklæder.
8 I am numb and I am crushed up to muchness I roar from [the] groaning of heart my.
Thi mine Lænder ere fulde af Skorpe, og der er intet sundt paa mit Kød.
9 O Lord [is] before you all desire my and sighing my from you not it is hidden.
Jeg er bleven dødkold og saare sønderknust; jeg hyler ud af mit Hjertes Uro.
10 Heart my it palpitates it has left me strength my and [the] light of eyes my also they not [are] with me.
Herre! al min Begæring er for dig, og mit Suk er ikke skjult for dig.
11 Friends my - and companions my from before plague my they stand and kinsmen my from a distance they have stood.
Mit Hjerte slaar heftigt, min Kraft har forladt mig, og mine Øjnes Lys, endog det er svundet for mig.
12 And they set traps - [those who] seek life my and [those who] seek harm my they have spoken destruction and deceit all the day they devise.
Mine Venner og mine Frænder holde sig i Afstand fra min Plage, og mine nærmeste staa langt borte.
13 And I [am] like a deaf [person] not I hear and like a dumb [person] [who] not he opens mouth his.
Og de, som søge efter mit Liv, satte Snarer, og de, som søge min Ulykke, førte Fordærvelsens Tale og grunde den ganske Dag paa alle Haande Svig.
14 And I have become like a man who not [is] hearing and there not in mouth his [are] arguments.
Men jeg er som en døv, der ikke hører, og som en stum, der ikke oplader sin Mund.
15 For for you O Yahweh I have waited you you will answer O Lord God my.
Jeg er som en Mand, der ikke hører, og som intet Gensvar har i sin Mund.
16 For I said lest they should rejoice to me when slips foot my on me they magnified themselves.
Thi jeg bier paa dig, Herre; du, Herre min Gud! vil bønhøre.
17 For I for stumbling [am] prepared and pain my [is] before me continually.
Thi jeg sagde: De skulle ikke glæde sig over mig; da min Fod snublede, gjorde de sig store imod mig.
18 For iniquity my I tell I am anxious from sin my.
Thi jeg er nær ved at halte, og min Pine er stadig for mig.
19 And enemies my life they are numerous and they are many [those who] hate me falsehood.
Thi jeg maa bekende min Misgerning, jeg sørger over min Synd.
20 And [those who] repay evil in place of good they accuse me in place of (pursuing my *Q(k)*) good.
Men mine Fjender leve og ere mægtige, og der er mange, som hade mig uden Skel.
21 May not you forsake me O Yahweh O God my may not you be distant from me.
Og de, som betale ondt for godt, de staa mig imod, fordi jeg efterjager det gode.
22 Make haste! to help my O Lord salvation my.
Forlad mig ikke, Herre! min Gud, vær ikke langt fra mig! Skynd dig at hjælpe mig, Herre, min Frelse!
