< Psalms 139 >

1 To the choirmaster of David a psalm O Yahweh you have examined me and you have known [me].
Herre! du har ransaget mig og kender mig.
2 You you know sitting my and standing my you understand thought[s] my from a distance.
Hvad heller jeg sidder eller staar op, da ved du det, du forstaar min Tanke langtfra.
3 Traveling I and lying down my you sift and all ways my you know intimately.
Du har omkringgivet min Sti og mit Leje, du kender grant alle mine Veje.
4 For there not [is] a word on tongue my there! O Yahweh you know all of it.
Thi der er ikke et Ord paa min Tunge, se, Herre! du kender det jo alt sammen.
5 Back part and front you enclose me and you have put on me hand your.
Bagfra og forfra har du omsluttet mig, og paa mig har du lagt din Haand.
6 ([is too] wonderful *Q(k)*) Knowledge for me it is set on high not I am able to it.
Saadant at forstaa er mig for underfuldt; det er for højt, jeg kan ikke naa det.
7 Where? will I go from spirit your and where? from presence your will I flee.
Hvor skal jeg gaa hen fra din Aand? og hvor skal jeg fly hen fra dit Ansigt?
8 If I will ascend heavens [are] there you and I will spread as a bed Sheol there [are] you. (Sheol h7585)
Dersom jeg farer op til Himmelen, da er du der, og reder jeg Leje i Dødsriget, se, da er du der! (Sheol h7585)
9 I will rise up [the] wings of dawn I dwell at [the] end of [the] sea.
Vilde jeg tage Morgenrødens Vinger, vilde jeg bo ved det yderste Hav,
10 Also there hand your it will lead me and it will grasp me right [hand] your.
saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din højre Haand holde mig fast.
11 And I said surely darkness it will crush me and [will be] night [the] light behind me.
Og vilde jeg sige: Mørkhed maa dog skjule mig, saa er Natten et Lys omkring mig.
12 Also darkness not it is [too] dark for you and night like the day it shines as darkness as the light.
Mørkhed gør ikke Mørke hos dig, og Natten lyser som Dagen, Mørket er som Lyset.
13 For you you created kidneys my you wove together me in [the] womb of mother my.
Thi du ejede mine Nyrer; du skærmede om mig i Moders Liv.
14 I will give thanks to you on for awesome I am wonderful [are] wonderful works your and self my [is] knowing exceedingly.
Jeg vil prise dig, fordi jeg paa underfuld Maade er dannet saa herligt; underfulde ere dine Gerninger, og min Sjæl ved det saare vel.
15 Not it was hidden bone[s] my from you who I was made in the secret place I was formed in [the] lower parts of [the] earth.
Mine Ben vare ikke skjulte for dig, der jeg blev dannet i Løndom, der jeg blev kunstigt virket i det underjordiske Dyb.
16 Shapeless form my - they saw eyes your and on scroll your all of them they were written days [which] they were ordained (and to it *Q(K)*) one among them.
Dine Øjne saa mig, der jeg endnu var Foster, og disse Ting vare alle sammen skrevne i din Bog; Dagene vare bestemte, før en eneste af dem var kommen.
17 And to me how! they are precious thoughts your O God how! they are vast sum their.
Derfor, o Gud! hvor dyrebare for mig ere dine Tanker; hvor stor er dog deres Sum!
18 I will count them more than sand they will be numerous! I awoke and still I [am] with you.
Vilde jeg tælle dem, da bleve de flere end Sand; opvaagner jeg, saa er jeg endnu hos dig.
19 If you will kill O God - [the] wicked and O men of blood depart from me.
Gid du, o Gud! vilde ihjelslaa den ugudelige; og I, blodgerrige Mænd! viger fra mig.
20 [those] who They speak of you to wickedness they lift up to falsehood enemies your.
Thi de talte skændelig om dig, og som dine Fjender tage de dit Navn forfængeligt.
21 ¿ Not [those who] hate you O Yahweh - do I hate and rebels your do I loathe?
Skulde jeg ikke hade dem, som hade dig, o Herre! og kedes ved dem, som rejse sig imod dig?
22 Completeness of hatred I hate them enemies they have become of me.
Med fuldt Had hader jeg dem; de ere blevne mine Fjender.
23 Examine me O God and know heart my test me and know disquieting thoughts my.
Ransag mig, Gud! og kend mit Hjerte; prøv mig, og kend mine Tanker!
24 And see if a way of an idol [is] in me and lead me in [the] way of antiquity.
Og se, om jeg er paa en Vej, som fører til Smerte for mig, og led mig paa Evighedens Vej!

< Psalms 139 >