< Psalms 120 >
1 [the] song of The ascents to Yahweh in distress of me I called out and he answered me.
Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.
2 O Yahweh deliver! self my from a lip of falsehood from a tongue deceit.
Herre! fri min Sjæl fra Løgnens Læbe, fra en svigefuld Tunge.
3 What? will anyone give to you and what? will anyone add to you O tongue deceit.
Hvad giver han dig, og hvad giver han dig ydermere, du svigefulde Tunge?
4 Arrows of a warrior sharpened with burning coals of broom plants.
Den vældiges skærpede Pile med Gløder af Enebærtræ!
5 Woe! to me that I have sojourned Meshech I have dwelt with [the] tents of Kedar.
Ve mig! thi jeg har været som fremmed iblandt Mesek, jeg har boet ved Kedars Telte.
6 Much it has dwelt itself self my with [one who] hates peace.
Min Sjæl har længe nok boet hos dem, som hade Fred.
7 I [am] peace and that I speak they [are] for war.
Jeg er fredsommelig; men naar jeg taler, da ere disse færdige til Krig.