Job 9
1 And he answered Job and he said.
Men Job svarede og sagde:
2 Truly I know that thus and what? will he be justified a person with God.
Sandelig, jeg ved, at det er saaledes; og hvorledes skulde et Menneske være retfærdigt for Gud?
3 If someone desires to conduct a case with him not he will answer him one [time] from a thousand.
Om det har Lyst til at trætte med ham, kan det ikke svare ham til et af tusinde.
4 Wise of heart and strong of power who? has he shown stubbornness to him and he has remained unharmed.
Han er viis af Hjerte og stærk af Kraft; hvo forhærdede sig imod ham og havde Fred?
5 The [one who] removes mountains and not they know [the one] who he overturns them in anger his.
han, som flytter Bjergene, inden de mærke til det, han, som omkaster dem i sin Vrede;
6 The [one who] shakes [the] earth from place its and pillars its they tremble!
han, som bevæger Jorden fra dens Sted, og dens Piller bæve;
7 The [one who] speaks to the sun and not it shines and behind [the] stars he puts a seal.
han, som taler til Solen, og den gaar ikke op, og som sætter Segl for Stjernerne;
8 [one who] stretches out [the] heavens To only him and [one who] treads on [the] high places of [the] sea.
han er ene den, som udbreder Himmelen, og som træder paa Havets Bølger;
9 [one who] makes [the] Bear Orion and Pleiades and [the] chambers of [the] south.
han, som gjorde Bjørnen, Orion, og Syvstjernen og Stjernekamrene imod Syden;
10 [one who] does Great [things] until there not [is] inquiry and wonders until there not [is] number.
han, som gør store Ting, saa de ikke staa til at ransage, og underlige Ting, saa der ikke er Tal derpaa!
11 There! he will pass by at me and not I will see [him] and he may pass on and not I will perceive him.
Se, han gaar forbi mig, og jeg ser ham ikke, og han farer frem, og jeg mærker ham ikke.
12 There! he will snatch away who? will he turn back him who? will he say to him what? are you doing.
Se, han griber, hvo kan faa ham til at give igen? hvo vil sige til ham: Hvad gør du?
13 God not he will turn back anger his (under him *Q(k)*) they lay prostrate [the] helpers of Rahab.
Gud kalder ikke sin Vrede tilbage; de, som ville hjælpe den hovmodige, maatte bøje sig under ham.
14 Indeed? for I I will answer him I will choose words my with him.
Langt mindre skulde jeg kunne svare ham, vælge mine Ord over for ham.
15 [I] who Though I am righteous not I will answer to judge my I will seek favor.
Thi om jeg end var retfærdig, kunde jeg ikke svare; jeg maatte bede om Naade hos min Dommer.
16 If I called and he answered me not I believe that he gave ear to voice my.
Om jeg end kaldte, og han svarede mig, da kunde jeg dog ikke tro, at han vilde bøje Øren til min Røst.
17 [he] who With a storm he crushes me and he increases wounds my without cause.
Thi han vilde sønderknuse mig med en Storm og gøre mig mange Saar uden Aarsag.
18 Not he permits me to bring back breath my for he surfeits me bitter things.
Han vilde ikke tilstede mig at drage min Aande, men mætte mig med Bitterheder.
19 If to power a strong [one] there! and if to justice who? will he summon me.
Kom det an paa den stærkes Kraft, siger han: „Se her!” og kom det an paa Ret: „Hvo stævner mig?”
20 Though I am righteous own mouth my it will condemn as guilty me [am] blameless I and it declared guilty me.
Var jeg end retfærdig, saa skulde dog min Mund dømme mig at have Uret; var jeg end skyldfri, da skulde han dog forvende min Sag.
21 [am] blameless I not I know self my I reject life my.
Jeg er skyldfri, men jeg kender ikke mig selv; jeg foragter mit Liv.
22 [is] one It there-fore I say [the] blameless and [the] wicked he [is] bringing to an end.
Det kommer ud paa eet! Derfor sagde jeg: Han udrydder den uskyldige med den skyldige.
23 If a scourge it kills suddenly [the] despair of innocent [ones] he mocks.
Dræber Svøben hastelig, da spotter han de uskyldiges Prøvelse.
24 A land - it has been given in [the] hand of a wicked [person] [the] face of judges its he covers if not then who? [is] it.
Et Land bliver givet i en ugudeligs Haand; han tilhyller dets Dommers Ansigt; gør han det ikke, hvo gør det da?
25 And days my they have been swift more than a runner they have fled not they have seen good.
Og mine Dage have været lettere end en Løber; de flyede bort, de have ikke set det gode.
26 They have passed on with ships of reed like an eagle [which] it rushes on food.
De ere fremfarne som ilende Skibe, som en Ørn, der flyver efter Spise.
27 If to say I I will forget complaint my I will let loose face my and I will be cheerful.
Naar jeg siger: Jeg vil glemme min Klage, jeg vil lade mit Ansigts sorrigfulde Mine fare og vederkvæge mig,
28 I dread all pains my I know that not you will acquit me.
da maa jeg frygte for alle mine Smerter; jeg ved, at du lader mig ikke være uskyldig.
29 I I will be guilty why? this vanity will I labor.
Jeg skal jo være skyldig! hvorfor skulde jeg da forgæves gøre mig Møje?
30 If I washed myself (in water of *Q(K)*) snow and I cleansed with potash hands my.
Om jeg end toede mig med Snevand og rensede mine Hænder med Sæbe,
31 Then in pit you will dip me and they will abhor me own clothes my.
da vilde du dog dyppe mig ned i Pølen, saa mine Klæder vilde væmmes ved mig.
32 For not [he is] a human like me I will answer him we will come together in judgment.
Thi han er ikke en Mand som jeg, at jeg kunde svare ham, at vi kunde møde med hinanden for Dommen.
33 Not there between us [is] an arbiter he may put hand his on [the] two of us.
Der er ingen, som kan skille Trætten ad imellem os, og som kan lægge sin Haand paa os begge.
34 Let him remove from on me rod his and dread his may not it terrify me.
Han borttage sit Ris fra mig, og hans Rædsel forfærde mig ikke!
35 I will speak and not I will fear him for not [am] thus I with myself.
Da vilde jeg tale og ikke frygte for ham; thi jeg er ikke af den Slags, det ved jeg med mig selv.
