Job 7
1 ¿ Not [does] service [belong] to humankind (on *Q(k)*) earth and like [the] days of a hired laborer [are] days? his.
Har Mennesket paa Jord ej Krigerkaar? Som en Daglejers er hans Dage.
2 Like a slave [who] he pants for shade and like a hired laborer [who] he longs for wage[s] his.
Som Trællen, der higer efter Skygge som Daglejeren, der venter paa Løn,
3 So I have been allotted for myself months of worthlessness and nights of trouble people have allotted to me.
saa fik jeg Skuffelses Maaneder i Arv kvalfulde Nætter til Del.
4 If I lay down and I will say when? will I arise and it will continue evening and I will be surfeited restlessness until twilight.
Naar jeg lægger mig, siger jeg: »Hvornaar er det Dag, at jeg kan staa op?« og naar jeg staar op: »Hvornaar er det Kvæld?« Jeg mættes af Uro, til Dagen gryr.
5 It is clothed flesh my maggot[s] (and clod[s] of *Q(K)*) dust skin my it has hardened and it has run.
Mit Legeme er klædt med Orme og Skorpe, min Hud skrumper ind og væsker.
6 Days my they have been swift more than a weaver's shuttle and they have come to an end with not hope.
Raskere end Skyttelen flyver mine Dage, de svinder bort uden Haab.
7 Remember that [is] a breath life my not it will return eye my to see good.
Kom i Hu, at mit Liv er et Pust, ej mer faar mit Øje Lykke at skue!
8 Not it will observe me an eye of sight eyes your [will be] on me and there not [will be] me.
Vennens Øje skal ikke se mig, dit Øje søger mig — jeg er ikke mere.
9 It vanishes a cloud and it has gone thus [one who] has gone down Sheol not he will come up. (Sheol h7585)
Som Skyen svinder og trækker bort, bliver den, der synker i Døden, borte, (Sheol h7585)
10 Not he will return again to house his and not it will acknowledge him again place his.
han vender ej atter hjem til sit Hus, hans Sted faar ham aldrig at se igen.
11 Also I not I will restrain mouth my I will speak in [the] distress of spirit my I will complain in [the] bitterness of soul my.
Saa vil jeg da ej lægge Baand paa min Mund, men tale i Aandens Kvide, sukke i bitter Sjælenød.
12 ¿ [the] sea [am] I Or? [the] sea monster that you will set over me a guard.
Er jeg et Hav, eller er jeg en Drage, siden du sætter Vagt ved mig?
13 If I said it will comfort me couch my it will carry in complaint my bed my.
Naar jeg tænker, mit Leje skal lindre mig, Sengen lette mit Suk,
14 And you will dismay me by dreams and from visions you will terrify me.
da ængster du mig med Drømme, skræmmer mig op ved Syner,
15 And it chose strangling self my death more than bones my.
saa min Sjæl vil hellere kvæles, hellere dø end lide.
16 I reject not for ever I will live cease from me for [are] a breath days my.
Nu nok! Jeg lever ej evigt, slip mig, mit Liv er et Pust!
17 What? [is] humankind that you will make great him and that you will set to him heart your.
Hvad er et Menneske, at du regner ham og lægger Mærke til ham,
18 And you have visited him to mornings to moments you test him.
hjemsøger ham hver Morgen, ransager ham hvert Øjeblik?
19 How long? not will you look away from me not will you let alone? me until swallow I spittle my.
Naar vender du dog dit Øje fra mig, slipper mig, til jeg har sunket mit Spyt?
20 I have sinned what? do I do - to you O watcher of humankind why? have you set me to a target of you and I have become on myself a burden.
Har jeg syndet, hvad skader det dig, du, som er Menneskets Vogter? Hvi gjorde du mig til Skive, hvorfor blev jeg dig til Byrde?
21 And why? - not will you forgive transgression my so may you take away? iniquity my for now to the dust I will lie down and you will look for me and there not [will be] me.
Hvorfor tilgiver du ikke min Synd og lader min Brøde uænset? Snart ligger jeg jo under Mulde, du søger mig — og jeg er ikke mere!
